DIY: Sy en nem Luciakjole | Dorte Bak
Børn DIY Jul Lately

DIY: Sy en nem Luciakjole

Sy Luciakjole DIYCopyright
English recap

Vi nærmer tidspunktet, hvor mange danske børn skal trække i Lucia-kjolen og gå Luciaoptog. Jeg deler her en nem syvejledning på en Lucia-nederdel, du kan lave på kort tid og uden de store syevner i øvrigt.

indlægget indeholder reklame_grønHer den kommende uge skal pigerne simpelthen gå Lucia-optog i deres SFO. Det falder lidt tidligt, idet den rigtige Luciadag er den 13. december, men det er nu okay eftersom december måned generelt bliver travlere for hver dag, der går. Vi skal afsted 2 dage i træk, fordi pigerne er blevet inddelt på 2 forskellige hold, og herhjemme betyder det, at der spekuleres i om mor kan tude 2 dage i træk, eller om jeg rent faktisk formår at holde tårerne tilbage på dag 2?

Sidste år syede jeg en Lucia-kjole til pigerne, og den hopper de i igen i år. Jeg har lavet den med ekstra oplæg, således den nemt kan lægges ned og genbruges år efter år. Den tager ikke lang tid at lave og kræver heller ikke særlige syevner, så jeg tænkte I måske kunne bruge en nem vejledning til jeres eget syprojekt? Kan du mærke at det der med symaskinen ikke kommer til at ske, så kan du også købe en fin Luciakjole hos ellos i stedet.

Sy Luciakjole DIY

Tag et stort stykke lagenstof (bredde ml. 120-150 cm). Mål dit barn fra ankel til talje og læg 20 cm til før du klipper din firkant. Buk 5 cm op for oven og sy (linning). Buk 5 cm op for neden, stryg og buk 5 cm igen og sy.

Sy Luciakjole DIY

Fold nederdelen på midten, således sidekanterne mødes – sy dem sammen med 1 cm sømrum

Sy Luciakjole DIY

Før en elastik gennem linningen og bind knude, så elastikken passer behageligt i livet på dit barn. Sy dernæst åbning til på din linning – vend nederdelen og fastgør et pyntebånd forrest på midten, som du kan binde sløjfe med.

Sy Luciakjole DIYSy Luciakjole DIY

Sidste år havde jeg også lavet en lille hovedkrans af sølvpiberensere – så ligner de for alvor små engle. Læs mit indlæg fra sidste år, hvis du vil lære historien om Sankta Lucia at kende.

Selvom programmet er tight med 2 dage i træk, så glæder jeg mig vildt meget – selvom jeg ved, jeg bliver tudefjæs! Hvad med dig, går der også tudefjæs i den for dig? Klem Dorte ♥

English recapSaint Lucia is a tradition I hold very dear and when my girls have grown big enough to participate I just love even more. Last year I sew some skirts that can easily become larger when they grow out of them, and you can very easily make them too. Do you know Saint Lucia? 

……………..

LINKS & CREDITS

Photos by Dorte Bak ©
Follow this blog on BloglovinFacebookInstagram and Pinterest

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

    Leave a comment

    %d bloggers like this: