Lav langtidsholdbare kirsebærgrene med børnene | Dorte Bak
Børn DIY Lately

Lav langtidsholdbare kirsebærgrene med børnene

Skal man lære børn at bruge fantasien eller kommer det helt af sig selv? Her er en snak om kreativ leg med mine børn og et par fine kirsebærgrene, vi har lavet til vasen.

Mine børn har virkelig fanget glæden ved det kreative, og nu har de endda alderen til at kunne klare en hel del på egen hånd. Jeg kan bedst lide, når jeg kan sætte dem igang med noget, som de selv kan fordybe sig i, men jeg oplever faktisk lidt, at de skal gives lov til bare at følge deres fantasi. Jeg ved ikke, om det er sådan noget, man skal lære børn, men de er i hvert fald meget optagede af, hvad der er rigtigt og pænt, fremfor bare at kaste sig ud i at prøve nogle ting. Oplever du mon det samme med dit barn? Måske det netop er noget, man faktisk skal “undervise” i?


Ind imellem dukker der nogle muligheder op, hvor man kan lege lidt, og det er præcis, hvad dette indlæg er bevis for. Vi havde nemlig nogle ret triste grene stående, og lige da jeg skulle til at kassere dem, slog det mig, at vi nemt og hurtigt kunne give dem nyt liv.

De ligner kirsebærtræer i blomst, og pigerne er så stolte over resultatet, der pynter i vores stue nu.

Sådan laver du kirsebærgrene

Du skal bruge lyserødt silkepapir, grene og en limpistol.

Start med at fjerne visne blade og blomster fra grenene. Stil dem så i en vase, så de står pænt.

Riv silkepapiret i små stykker og krøl det sammen til blomster. Varm limpistolen op og sæt klatter på grenene efterfulgt af en blomst på den varme lim.


Man skal faktisk ret tæt på, før man opdager, at det er papirblomster, som i virkeligheden sidder det på grenene. Hvis du er fingerfærdig, kan du lave det til små fine buketter til en sød værtinde. 

Nyd dagen derude, jeg tror på, den bliver fin. Klem fra Dorte 

……………..

Husk at du kan følge bloggen via BloglovinFacebookInstagram & Pinterest

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

    Leave a comment

    %d bloggers like this: