Havevandring i børnehøjde | Dorte Bak
Bolig Børn Haveliv Lately

Havevandring i børnehøjde

Inden vi tog på ferie gik det op for mig, at jeg slet ikke har fået “pralet” med pigernes lille have. Det er jeg jo nødt til at gøre noget ved, så nu skal I få lov at høre lidt om, hvor glade og stolte mine børn er for deres beskedne havearbejde. De skal vist lære en hel del endnu, men succes’er bygger trods alt på succes’er… eller noget, smil.

Da foråret meldte sig i år havde jeg en trunte, som nærmest dagligt sagde, at hun ønskede sig sin egen have. Jeg var virkelig i tvivl om, hvad det præcis var, hun gerne ville, altså om hun bare ville vande noget, eller om tålmodigheden også er der til at holde øje med ting, som gror. Det er endt med nogle krukker hist og pist, som hun og søster passer og holder lidt øje med, og jeg kan se nu, hvor stolte og glade de er for deres små haver.

I en stor krukke på terrassen har vi plantet en jordbærplante sammen med nogle forskellige krydderurter. Det er en taknemmelig plante, som trofast leverer et flot rødt bær i ny og næ. Lige præcis det, som giver blod på tanden. Pigerne vander og holder øje med de fare skiftende bær og viser dem stolt frem, når der er gevinst.

Den fine vandekande fra Quut har vi fået i gave, og den er virkelig smart med 2 forskellige hældetude og en størrelse, som er perfekt rent vægtmæssigt til børns små muller. Vi har den også i denne flotte blå farve. Hvis du ikke kender Quut, så er det design til børn, der både er ergonomisk og lækkert at se på. Snyd ikke dig selv for at se deres strandudstyr også.

En sidste ting, vi holder øje med, det er en krukke med solsikker. Hold nu op de vokser altså hurtigt, og når vi kommer hjem fra ferie skal de flyttes ud i et bed eller nogle flere krukker. Er sikker på, at pigerne vil blive optaget af dem, når først den imponerende store solsikkeblomst begynder at vise sig! Er der mon nogle af ker, som har erfaring med solsikker og kan fortælle mig hvor meget plads eller hvor stor krukke vi behøver til dem? 

Jeg håber, alt er godt hjemme i Danmark. Vi taler tysk, bader og rutsjer – det kaldes et familie-paradis, blink blink 

……………..

Husk at du kan følge bloggen via BloglovinFacebookInstagram & Pinterest

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

    Leave a comment

    %d bloggers like this: