Sådan laver du slim uden lim (dansk video) | Dorte Bak
Børn DIY Lately

Sådan laver du slim uden lim (dansk video)

Pigerne og jeg har lavet slim uden at bruge lim, og her deler jeg opskriften med dig – så du også kan vinde point hos dine møgunger derhjemme, he he.

Det er nærmest umuligt at komme uden om de mange videoer på Youtube med hjemmelavet slim, så pigerne og jeg var simpelthen nødt til også at prøve det. Jeg var dog ret besluttet på ikke at bruge lim – i hvert fald ville jeg prøve at få et godt resultat uden lim, så vi måtte i en del forretninger før det lykkedes os at finde lige præcis de ting, vi skulle bruge. Jeg har plukket fra forskellige opskrifter og vi er endt ud med en opskrift, som fungerer ret godt.

Du kan se videoen her, hvor jeg forklarer grundigt hvordan man gør, og nedenunder videoen finder du en ingrediensliste og forklaringer.

Opskrift på slim uden lim

Du skal bruge

  • Peel Off maske fra Matas (den gennemsigtige)
  • Kontaktlinsevæske
  • Lidt bagepulver
  • Kartoffelmel
  • Glimmer i forskellige farver
  • Evt. lidt akrylmaling eller frugtfarve

Sådan gør du

Bland glimmer (evt. farve) og ansigtsmaske i en skål – plastik og porcelæn er begge dele fint til dette. Tilsæt bagepulver og bland grundigt før du tilsætter lidt kontaktlinsevæske. Jeg kan ikke angive mål, men hvis du tilsætter 1/4 tsk bagepulver til en god håndfuld maske og så starter med cirka 1 spsk kontaktlinsevæske, så er det ikke helt off.

Sigt nu 1 spsk kartoffelmel i blandingen lidt ad gangen og mix det. Når du kan se, at slimen samler sig og slipper kanterne af din skål, så tag den ud på et bord eller skærebræt og ælt med fingrene og mere kartoffelmel, hvis nødvendigt. Det er nødvendigt, hvis du føler at det klæber sig helt fast til dine fingre.

Det ender med at du har en konsistent, som du kan tage i hænderne og enten lege med eller bearbejde færdig.

Hvis du vil have slimen til at holde lidt bedre, så opbevar den i en lukket beholder, når den ikke er i brug

Lov mig at give en melding, hvis du ender med at prøve vores opskrift på slim af. Klem fra Dorte 

……………..

Skriv dig også op til mit nyhedsbrev her

Relaterede indlæg

2 Kommentarer

  • Reply
    Tina Nymann
    august 13, 2017 at 11:26

    Nu spørger jeg helt sikkert virkeligt dumt, men havd bruger børnene slim’et til?😊

Leave a comment

%d bloggers like this: