Hvor sælger du ud af din garderobe? | Dorte Bak
Lately Mode & shopping

Hvor sælger du ud af din garderobe?

Hvis du skal sælge ud af din garderobe, hvor gør du det så? Det er blevet endnu nemmere at sælge sit brugte tøj med en ny salgstjeneste, som jeg tipper dig om her. Den har nemlig især én stor fordel i forhold til de andre på markedet… 

Som du sikkert ved, hvis du da har fuldt med i noget tid her, så har jeg brugt en hel del tid på at få orden på mit klædeskab. Ikke bare oprydningsmæssigt, men også sørget for, at jeg har tøj jeg kan passe og samtidig bygget en god basisgarderobe op. I den forbindelse har jeg efterhånden også en del ting, som jeg må sortere fra (af den ene eller den anden grund, ingen spørgsmål til størrelser!). Jeg var i juni måned på loppemarked, hvor jeg fik solgt helt godt ud, og det meste af det tilbageværende røg direkte til genbrug. Enkelte ting var dog for gode til bare at smide ud, så dem sælger jeg nu ud af via en ny tjeneste, som hedder Zadaa. De har bedt mig prøve kræfter med deres app og service, så jeg har operettet en del annoncer med de ting, jeg sælger ud af. Min butik skulle gerne være præsenteret under deres Discover-funktion, så tjek den ud, hvis du er nysgerrig efter at se, hvad jeg sælger.

Jeg har sælget købt et par ting via app’en, som jeg glæder mig til at tage i brug!

Den største fordel ved Zadaa


Jeg benytter løbende forskellige salgsplatforme til at sælge ud af vores ting, så jeg kender de forskellige irritationer, der kan være i forbindelse med salgsdialogen. En af de ting, som virkelig kan drive mig til at slette alle mine annoncer igen, det er mængden af “små” spørgsmål og hele den lavpraktiske del omkring vejning af pakke, portoafgift og print af diverse labels.

Zadaa kan for så vidt det samme som dens konkurrende udbydere, men til forskel forbinder app’en dig med andre brugere med samme størrelse som dig. Endnu vigtigere, så har de gjort det ufattelig nemt og smart for deres brugere at sende de solgte varer. De benytter DAO (som jeg i forvejen elsker) og straks nogen har købt en af dine ting får du en bekræftelse fra Zadaa med en forsendelseskode, som du skriver direkte på din pakke. Du slipper altså for at veje og måle dine pakker og for diverse udvekslinger omkring adresse, mail osv. Samtidig ligger forsendelsesomkostningen på 30 kr fast og er ikke til forhandling, da den automatisk tillægges prisen hos køber. Det er ufatteligt nemt må jeg bare sige, og jeg har allerede både købt noget og solgt noget via Zadaa.

Det dejlige ved netop nu at have dette samarbejde med Zadaa er, at det passer med årets 2. gennemgang af garderoben (se denne guide). Jeg tror på, at det er en øvelse, som er god at vende tilbage til engang imellem, ikke mindst fordi det så ikke tager særlig lang tid og man altid oplever en glæde ved sin velfungerende garderobe 

……………..

Tilmeld dig min Youtubekanal her

Husk at du kan følge bloggen via BloglovinFacebookInstagram & Pinterest

Relaterede indlæg

4 Kommentarer

  • Reply
    Sidsel
    august 9, 2017 at 07:22

    Det lyder virkelig godt.. Jeg har selv vildt meget tøj jeg gerne vil have solgt ud af..men det er i forskellige størrelser (spørg ikke 😉), så det virker umiddelbart lidt svært på denne app, hvis det er brugere med min nuværende størrelse, der ser mine salgsopslag??

    • Reply
      by.bak interior & lifestyle
      august 9, 2017 at 08:01

      HEj Sidsel – man opretter sig med sin størrelse og når man så opretter en annonce med for eksempel en kjole, så bruger man et slags barometer til at fortælle om kjolen passer dig eller er for stor/for lille – på den måde bliver annoncerne eksponeret for de rette 🙂

  • Reply
    Si
    august 14, 2017 at 20:31

    Hej 🙂 Tak for svar! Så giver det meget bedre mening for mig – jeg må vist få set på den app! 😉

Leave a comment

%d bloggers like this: