For et år siden… | Dorte Bak
Løst og fast

For et år siden…

Det er hundrede år siden, at jeg sidst har lavet et tilbageblik, og fordi jeg elsker oktober måned så meget, tænkte jeg at doble op på glæden med et tilbageblik på måneden sidste år.

I år udfyldes oktober i høj grad af ombygningen herhjemme, så måske når de sidste dage i oktober rammer, vi er nær målet med det nye badeværelse. Der venter os dog en efterårsferie også, faktisk om bare halvanden uge flyver vi om på den anden side af jorden, hvor vi regner med at spise masser af sushi, Dim Sum og bade i pool. Hong Kong venter, intet mindre.  Jeg må nu sige, at jeg nyder efterårets komme – jeg elsker at trække mig indenfor med brændende stearinlys og jeg elsker at se naturens farveskifte. Grundet ombygningen og rejsen tror jeg dog ikke, at vi får afholdt den ellers årlige Halloween-hygge i år – det er simpelthen bare ikke realistisk, øv!

Nå, lad os se på, hvad jeg delte med jer for et år siden:

Jeg skrev om jagten på den perfekte hårbørste og om gode hårrutiner

Jeg holdt den årlige Halloween-hygge med disse Vampyr Shots til ungerne, som var et kæmpe hit!

Jeg skrev om processen med at gå selvstændig – et indlæg, som rigtig mange havde efterspurgt og som viste sig at være vanskeligt at få skrevet. Det landede dog på bloggen og forhåbentlig har det siden kunnet inspirere andre til at tage deres utilfredsheder op til revision

Jeg savnede og anmeldte et helt særligt hotel i New York

Vi lavede Rullinger sammen med resten af den danske børnefamilieforsamling

Vi spiste hjemmelavede æbleskiver bagt fra min mormors gamle smedejernspande – prøv min mors opskrift på æbleskiver med kærnemælk.

Jeg lavede lavendelkranse, som lever og dufter endnu her et år senere

Vi var naturligvis også forbi Tivoli til Halloween…

Og så var der denne uartige dreng i klassen… Millionaires Shortbread kaldes det, og jeg lavede min med ølandshvede og peanuts. Jeg erfarede i øvrigt, at stykkerne sagtens kan fryses ned, så man nemt hapser et par stykker op, når man får uventede gæster

sdfsdf 

……………..

Følg også via Youtube, Nyhedsbrev, Facebook og Instagram

 

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

    Leave a comment

    %d bloggers like this: