Ideer til nisserier og nissedør? | Dorte Bak
Jul

Ideer til nisserier og nissedør?


Jeg har brug for din hjælp! Jeg vil gerne indføre en nissedør herhjemme, men har ikke erfaring med det, så jeg vil høre, hvilke ideer der er til at inddrage nissedøren gennem december måned. Hvad gør du?

For første gang har jeg besluttet at lave en nissedør over gulvpanelet herhjemme. Pigerne er vilde med nisser, og jeg har altid hadet dem, men vælger i år at invitere nisserne ind, simpelthen for at skabe magi i børne-øjenhøjde. Jeg kan mærke, at  nu hvor jeg har besluttet mig, så synes jeg faktisk det er drøn hyggeligt, men jeg er simpelthen også bare på udebane og har brug for lidt input og ideer, så skyd mig ned med dine 3 bedste ideer, så gør du mig rød i kinderne af glæde!

Mine tanker går i retning af små hyggelige og måske let drillende ting, men der skal ikke ske noget hver dag og jeg vil faktisk helst bruge den til at adventsgaverne for eksempel ligger der. Omvendt kan jeg godt se det sjove i et par små hyggelige overraskelser, og jeg ved jo at mine børn total vil tro på, at der bor en nisse bag døren! Men:

  • Skal der laves små melspor?
  • Stilles dr grød ved døren dagen før en pakke?
  • Skal døren pyntes op i løbet af natten?
  • Hvad har jeres børn reageret begejstret på?
  • Hvad fungerer for jer voksne uden at I bliver stressede over det?
  • Hvad har været træls?

Jeg glæder mig til at høre nærmere fra dig – både de gode og de træls erfaringer, hører jeg gerne om 

……………..

Følg også via Youtube, Nyhedsbrev, Facebook og Instagram

Relaterede indlæg

9 Kommentarer

  • Reply
    Nadia
    november 9, 2017 at 10:11

    STORT hit herhjemme og har været det de sidste nogle år efterhånden:-) Søg på “drillenissen kommer” og du får 100 gode ideer. Er sikker på dine piger vil elske det.. Kh Nadia

    • Reply
      Dorte Bak
      november 10, 2017 at 10:59

      TAk Nadia, jeg tjekker lige drillenissen ud også 🙂

  • Reply
    Heidi Hermansen
    november 9, 2017 at 12:11

    Jeg ville tjekke The vintage Hausfrau’s Insta profil ud fra de foregående december mdr. Hun har lavet nogle vildt sjove drillerier for sine børn 🙂

    • Reply
      Dorte Bak
      november 10, 2017 at 10:59

      Aj ja, det husker jeg da godt – tak for reminderen – Julia bliver tjekket ud 🙂

  • Reply
    Tarkoflen
    november 9, 2017 at 23:06

    Krymmel på havregrynene var et hit her og den nu 4 årige taler stadig om det 😊

    Jeg skrev et lille kort fra Nissen hver dag, det kørte jeg død i til sidst, men barnet elskede det og var mere eller mindre ligeglad med indholdet, hun synes bare det var hyggeligt at der var et kort hver dag 😊

    Og så kommer min inspirationsliste her:

    Nissedrillerier

    http://fyrstenogfruen.dk/nissedrillerier/

    http://karmamilli.dk/24-smaa-julehilsner-fra-julenissen-en-billig-og-soed-kalendergave-ide/

    http://karmamilli.dk/tip-pakkekalender-ide/

    http://www.valdemarsro.dk/julekalendergaver-med-opgaver-fra-nissen/

    http://kitchen4kids.dk/nisse-drille-ideer-til-koekkenet-651/

    • Reply
      Dorte Bak
      november 10, 2017 at 10:57

      Aj hvor er det godt med din liste, tak!! Krymmel på havregrynene kunne godt være et hit herhjemme også… dejlig inspiration 🙂

  • Reply
    Sinja Damkjær
    november 10, 2017 at 06:23

    Ja the vintage hausfrau har jeg også fået mange gode ideer fra. Jeg har udbygget det langsomt år for år. Sidste år satte han en postkasse opsig lagde små breve til børnene. Han flytter også sin dør lidt rundt alt efter hvor det passer ham bedst 😉 i år flytter han ind på en reol for vi har fået hund…
    Et år brugte jeg en app a la Santa spy, hvor man kan få en nisse til at danse i sin stue og optage en video. Fortalte børnene jeg havde set det en sen aften. De var let opslugte og snakker stadig om at han altså findes!
    Super hyggeligt. Det er lidt forskelligt hvad han laver, ligger en gave (en pakke tyggegummi el lign) eller flytter alle klementiner ud på gulvet.
    God fornøjelse med nissen🎅🏻

    • Reply
      Dorte Bak
      november 10, 2017 at 10:58

      Jahhh det er da rigtigt, jeg kan godt huske nu at Julia er god til nisser – tjekker hende ud! OG tjekker også lige Santa Spy ud – det lyder jo for vildt – måske lidt for vildt? Tak for inspirationen i hvert fald 🙂

  • Reply
    Tanja
    november 11, 2017 at 18:54

    Vores nisse flyttede ind i går aftes, hans dør, postkasse og træsko kom frem. De næste uger indtil 1. dec kommer der engang imellem en ny ting, og tøsen elsker at kigge om morgenen, om der er dukket noget nyt op.
    I år har jeg købt en udendørs nissedør også, så nu har han både en dør ind i huset og ud af væggen. Det ser faktisk så fint ud, den lille dør ved siden af vores med en lille lyskæde.
    Jeg synes det er super hyggeligt, og i år, er et år, hvor julepynten blir lidt sparsom, eftersom lillebror på knap 1 år er en værre pille/rode nisse, så Nissen bor i år oppe på køkkenbordet.

Leave a comment

%d bloggers like this: