Sådan har mit hjem forandret sig fra jul til jul | Dorte Bak
Bolig Jul

Sådan har mit hjem forandret sig fra jul til jul

Gennem mine 7 år med blog (og hus) ar min julestil ændret sig en del – til det bedre, vil jeg mene – og her får du et tilbageblik på de forskellige udtryk, mit hjem har lidt gennem julen.

Hos Louise kunne vi i går se julen vist på mange måder gennem hendes blogs historie. Jeg synes simpelthen det var så hyggeligt, ikke mindst fordi jeg har fulgt med hos Louise i alle årene og jo kan huske alle de forskellie stilarter, hendes hjem har været igennem. Jeg tænkte jeg selv ville tage jer med tilbage i tiden her inden vi begynder at se på dette års julehjem, og selvom forandringer herhjemme har været mere subtile end hos Louise, er det nu ret sjovt at se, hvordan man har fornyet og tilpasset sin smag gennem årene – ikke mindst kan jeg også konstatere, at jeg er blevet bedre til at indkapsle julen i kamerakassen.

Billeder fra de første par år med bloggen, som jo blev grundlagt helt tilbage i 2011. Tænk at tiden flyver og jeg snart har blogget i 7 år! Dengang var vi lige flyttet ind i huset, så intet var færdigt, afprøvet eller velfungerende og vi havde småbørn til at holde os igang det meste af tiden. Ikke desto mindre indfandt julen sig tydeligt år efter år, men jeg må nu tilstå, at jeg foretrækker julepynten, som den har udfoldet sig de seneste par år herhjemme… bare vent, i år bliver aldeles magisk, tror jeg!

I 2013 var stilen lys og grafisk og især det hvidmalede træ havde en central rolle med sine pastelfarvede og neonprægede ornamenter. Ihh hvor var jeg bare vild med det dengang, og nøj hvor er jeg bare slet ikke vild med det idag, men sådan er det jo …

I 2014 begyndte jeg at lande i en stil, hvor jeg oprigtig havde mig selv med i det. Lyskæden med englevinger har efterhånden haft mange sæsoner og den rustikke stil med kristtjørn fra haven og kranse er gået igen siden da.

I 2015 havde jeg nogle rigtig samarbejder på bloggen, som fik mig til at tilføre julepynt på en anden måde, blandt andet med denne borddækning og med tulipanerne på fyrnåle. Jeg udviklede en ny kærlighed til det mere traditionelle og føler på mange måder, at vores hjem føltes mere rigtigt nu.

… og så var der jo sidste år. Året, hvor jeg for alvor følte, at jeg fik ramt en virkelig dejlig julestemning, men helt sikkert hjulpet på vej af mine børn, der nu har en alder, hvor julen virkelig bliver magisk, og hvor forventningerne er høje. Jeg glæder mig ufatteligt meget over tiden, der kommer nu, slet og ret fordi jeg glæder mig på mine børns vegne. Det bliver skønt at skabe magi og hygge.

Jeg går i gang julepynten en af de kommende dage, men hvad med dig – hvordan markerer du mon julen? Er pynten den samme hvert år og er du også allerede gået i gang? 

……………..

Følg også via Youtube, Nyhedsbrev, Facebook og Instagram

Relaterede indlæg

8 Kommentarer

  • Reply
    Helle
    november 22, 2017 at 16:37

    Jeg venter spændt på inspiration fra dig, Dorte – inden jeg går igang.
    Vi har stort set intet julepynt og 170 kvm kedeligt og kønsløst nybyggeri;-)

    • Reply
      Dorte Bak
      november 23, 2017 at 06:49

      Avs for den – det kommer snart, men gå da på opdagelse i arkivet på bloggen allerede nu – noget af det er heldigvis stadig aktuelt ✨

  • Reply
    kliniklyspunkt
    november 22, 2017 at 17:58

    Super kære de små englevinger. Hvor har du købt dem?
    Jule kram, Catrine

    • Reply
      Dorte Bak
      november 23, 2017 at 06:48

      Hej Catrine, de er jo flere år gamle, men jeg mener de blev købt i søstrene grene dengang

  • Reply
    Anne
    november 23, 2017 at 19:23

    Det lille sorte juletræ foran Københavnplakaten. Hvor er det fra?

    • Reply
      Dorte Bak
      november 23, 2017 at 20:31

      Hej Anne – det er virkelig gammel og købt billigt hos enten coop, søstrene grene eller Tiger, så vidt jeg husker. det var faktisk alufarvet, så jeg har blot spraymalet det 🙂

  • Reply
    stephanie koster
    november 29, 2017 at 13:13

    Love all the photos Dorthe! Great inspiration 🙂

    • Reply
      Dorte Bak
      november 30, 2017 at 06:56

      Thanks dear, happy to hear it – enjoy december 🙌🏼

Leave a comment

%d bloggers like this: