Klar til hundeluftning om natten | Dorte Bak
Hund Mode & shopping

Klar til hundeluftning om natten

Hvis man virkelig SKAL ud klokken 3 om natten med en tissetrængende hvalp, så skal man godt nok have ustyret i orden. Som skrevet, så gjort, så her indvier jeg det mest praktiske og rare køb længe: En termoflyverdragt, som jeg umiddelbart bilder mig ind, at jeg slipper afsted med at se rimelig smart ud i… hvad siger du?

En af de ting, jeg mest frygter ved at få den lille hundehvalp hjem, det er natteroderiet. Jeg bliver advaret fra nær og fjern om, at det er som at få en baby, og at nu bliver det hårdt. Eftersom det er pisse koldt udenfor, så har jeg haft mine kvaler med at gennemskue, hvordan jeg nemmest overkommer de natlige toiletbehov for den lille hund, og nu har jeg så investeret i en flyverdragt i termo fra det populære Global Funk. Jeg fik den ind ad døren i går morges, netop som jeg skulle ud af døren for at mødes med Anya, så naturligvis blev den indviet straks og HURRA; den er skøn. Er man helt afsporet, når man spankulerer rundt i byen i flyverdragt og rent faktisk føler sig rimelig lækker og funky?? Jeg er i øvrigt temmelig overrasket over, hvor meget varme der gemmer sig i sådan en praktisk sag – uden strik under kom jeg hjem igen med sved på panden til trods for en møg blæsende og kold januar-dag – tak, bare tak!

Reklamelinks:

Flyverdragt fra Global Funk, i armygrøn herfra eller i lyserød herfraFluffy sko fra Aldo /
Pandebånd fra H&M (ældre) / Net fra Bob & Lutetia

Det er dygtige Anya, der har knipset mig der midt i alle de fine blomster ved Torvehallerne. Flyverdragten er praktisk talt udsolgt overalt, så når jeg linker til den i armygrøn, er det fordi det er den eneste, det er lykkes mig at finde uden af være udsolgt. Med andre ord skal du være mega møg-hurtig, hvis du skal have dig en.

Vi var til fastelavnsfest i pigernes klasse her til aften, så de hjemmelavede kostumer stod deres endelige prøve. Det får du selvfølgelig en update om meget snart 

……………..

Følg også via Youtube, Nyhedsbrev, Facebook og Instagram

Relaterede indlæg

4 Kommentarer

  • Reply
    Tina Nymann
    februar 4, 2018 at 19:39

    Flot dragt, men jeg fortæller dig at når din hvalp skal ud, så er der næsten ikke tid til først at kravle ind i sådan sag, for så skal det altså gå stærkt! Der er en kæmpestor varm frakke og et par moonboots bare nummer 1…bare et godt råd?

    • Reply
      Dorte Bak
      februar 10, 2018 at 07:59

      Du har sikkert ret Tina – tiden må vise hvad hun kræver og giver. Vi glæder os i hvert fald og nu er det jo i dag, vi skal hente hende ?

  • Reply
    Anja
    februar 7, 2018 at 15:23

    Som Tina skriver så er der ikke meget tid når hvalpen skal ud, så er det nu som i nu. Vi sov de første par uger i vores køkken sammen med vores hvalp, det var nemlig tættest på døren.
    Nu har vi haft vores hvalp i lidt over 2 måneder, og vi er stadig oppe om natten et par gange 😉 Og det er meget at sammenligne med at have et lille barn, men “heldigvis” vokser en hvalp noget hurtigere end et barn, så de forskellige faser står kun på i meget kort tid.
    Men de mindre gode ting er hurtigt glemt, når man har en hvalp der bare er glad, det slår alt. Vi har ikke et minut fortrudt at vi har anskaffet os en hvalp, den bringer så meget glæde.
    Og du bruger bare din fine dragt når du skal gå ture og til hvalpetræning, for det er hundekoldt! at være ude på en åben mark og gå spor med sin hund en søndag formiddag kl, 10. 🙂

    • Reply
      Dorte Bak
      februar 10, 2018 at 07:58

      Du har sikkert ret, og jeg tror også at jeg forbereder mig mere end nødvendigt på det uventede. Det er nok bare min natur at helgardere mig – nu er det i dag hun flytter ind, så inden længe ved jeg mere om, hvad hun kræver af mig ?

Leave a comment

%d bloggers like this: