Hvad hundeejeren fortæller mig… | Dorte Bak
Hund

Hvad hundeejeren fortæller mig…

Om 2 dage bliver jeg hundeejer, og jeg har læst, set videoer og spurgt mig til råds. Jeg er klar – i hvert fald så klar, jeg kan blive, og jeg glæder mig! I dagens indlæg har jeg inviteret en gæsteblogger på banen med lidt erfaringsudveksling, fordi hun har i sandhed et pragteksemplar af en bomuldstot, som hun kan fortælle godt og skidt om. Læs med her…

 

 

Mød Thit, som jeg blogger på Thitlund.dk, hvor hun blogger om Aarhus, spiseoplevelser, opskrifter og livet generelt.

Thit er 23 og bor i Aarhus med sin kæreste og hunden Albert på næsten 2 år.

 

 

 

________________________________________________________________

A, Albe, ballademager, albe-hvalpe.

Kært barn har mange navne, og Albert, som er vores lille klump kærlighed, er ingen undtagelse. Han er en Coton De Tulear, på almindelig dansk en bomuldshund, og til marts fylder han to år. Vi haft ham siden han var hvalp, og selvom jeg slet ikke er ekspert, vil jeg gerne prøve at komme med nogle råd til, hvad man kan forberede sig på, når der kommer sådan en baryler ind i ens hverdag. For de ser så søde ud, og det er de også, men for søren, hvor kommer man altså på prøve. På mange måder. Hvad Albert ikke har spist, tygget i stykker og slugt af ledninger, sofapuder og underbukser (ja, det er rigtigt). Jeg har været så frustreret og været lige ved at kaste håndklædet i ringen et par gange. Det er dødhårdt at have en hvalp, og han har virkelig også været slem. Men han er alligevel mit aller kæreste, og jeg er vist også en gang kommet til at sige, at jeg ikke behøver en menneskebaby, når jeg har ham. Han giver en million kys om dagen, og han er verdens bedste følgesven.

Nå, men med mine knap to års erfaring som hundemor, har jeg lovet søde Dorte at komme med et par fifs til, hvad man skal forberede sig på, når man venter en lille hundehvalp.

Nattesøvn med hundehvalp

Det er meget forskelligt, om hunden er renlig, når du får den hjem. De fleste er ikke helt, og man skal derfor ud en del gange. Det er bedst at gøre det kort tid efter, at de har spist og drukket, og så skal de virkelig roses, når de gør det ‘rigtigt’ udenfor. Om aftenen skal man gerne tage dem ud lige inden, man går i seng og igen meget tidligt om morgenen. Hvis din hund ikke er særlig renlig, når den kommer hjem til dig, kan du tage den ud på en lille tur om natten, men det aller vigtigste er, at du ser på din hund og lærer dens rutiner at kende. Vigtigst af alt må du aldrig blive sur på den. Hvis den har tisset indenfor, så skynd dig at tage den ud. Så forbinder den forhåbentligt dét at tisse med at forgår udenfor. Husk også, at en hvalp nemt kan blive distraheret med de tusind nye, spændende ting, der er udenfor. Så brug gerne lang tid i haven eller på gåturen, så du sikrer, at den får gjort det, den skal.

Hundetræning og opdragelse

Mit allerbedste råd er at begynde at træne med hunden så hurtigt som overhovedet muligt – selvfølgelig skal den lige føle sig tryg, men start i det små et par uger efter, at den er flyttet hjem til jer. Start med at lære den sit ved at hjælpe dens numse ned på plads, og giv den så masser af ros og godbidder. Det er en kæmpe investering at træne med ens hund, og man bliver så meget gladere for den! Derfor kan jeg heller ikke anbefale nok at starte til hundetræning! Vi startede først, da Albert var omkring 1 år, og det er vi så ærgerlige over i dag, men alle hvalpehold var booket, da vi fik ham. Så tilmeld jer et hold, så hurtigt I kan (gerne før i får den). Ved at gå til hundetræning bliver hunden også socialiseret og har derfor langt mindre chance for at blive bange for andre hunde og blive agressiv. Derhjemme er det også en god ide at have nogle klare regler for, hvad den må og ikke må – ligegyldig hvem der er hjemme. Bliv også enig om, hvilke ord i bruger, når i træner – eksempelvis ‘sit’ eller ‘sæt dig’. Det er ligegyldigt, hvad I siger, så længe I bare er konsekvente.

Alene hjemme som hvalp

Jeg er måske lidt strid og urealistisk, men jeg synes ikke, man skal anskaffe sig en hund, hvis det første man tænker er, hvornår den kan være alene hjemme. For det kan der gå lang tid før, den kan. Men start i det små – eksempelvis ved bare at lade den være alene i fem minutter, imens du henter noget ved naboen. På den måde lærer hunden, at du nok skal komme igen. Mange tror fejlagtigt (inklusiv mig selv), at det er bedst, hvis hunden har så meget plads som overhovedet muligt at være alene på, men faktisk er det helt omvendt. Luk hunden inde på ét værelse og luk døren. Den kan nemt gå hvileløst rundt, hvis den har hele huset for sig selv og tro, at den skal passe på det hele. Hvis den kun har ét værelse, finder den sig langt hurtigere til rette. Vi har haft enormt mange problemer med at lade Albert være alene hjemme, og i omkring et halvt år spiste han alt, hvad der var. Det vil sige ledningebakker, stole, dynebetræk – you name it. Mit bedste råd er derfor at fjerne alt i rummet (ja, det kan virkelig tage lang tid) for at sikre dig, at din hund ikke spiser noget, og lad den så kun være alene hjemme i kort tid af gangen og ros den, når den ikke har lavet ballade.

Jeg tror, det var det. Det ser helt uoverskueligt ud – og sådan kan det også føles – men det aller bedste råd er at kigge på ens hund og lære den at kende. Det er ikke for sjov, at man siger, at hunden er menneskets bedste ven, for hvad sådan en størrelse ikke kan give af kærlighed 

……………..

Følg også via Youtube, Nyhedsbrev, Facebook og Instagram

 

 

Relaterede indlæg

2 Kommentarer

  • Reply
    Nina W.
    februar 8, 2018 at 13:49

    Hvor er den sød. Det er så dejligt med en hund. 🙂

    • Reply
      Dorte Bak
      februar 10, 2018 at 07:56

      Han ser vildt dejlig ud ja – vi glæder os meget til at have vores egen ?

Leave a comment

%d bloggers like this: