Når drømme ikke går i opfyldelse | Dorte Bak
Hund

Når drømme ikke går i opfyldelse

Om hjerteknusende beslutninger og nye tider forude…

Der har været stille på bloggen og mine øvrige kanaler. Det er der en god grund til, fordi jeg har haft det rigtig svært i en tid. På det seneste har jeg været så ked af det, at jeg ikke har kunne spise og jeg har grædt mere end jeg har sammenlagt de seneste 10 år. På alle mulige måder blev jeg slet og ret en skygge af mig selv, da søde, smukke Ester flyttede ind hos os, og det har jeg haft brug for at tage action på og efterfølgende at tænke igennem. Hvad var det lige, at jeg ikke havde set inden og hvad er det, jeg skal lære af denne miserable situation, jeg har fået sat mig i?

Jeg er rent faktisk kommet lidt nærmere nogle svar, men jeg kan også mærke, at det hviler på nogle meget mere private tangenter, end jeg sædvanligvis deler ud af her på bloggen, så lige for nu vil jeg nøjes med at sige, at jeg ikke vidste helt, hvad jeg gik ind til. Ikke i forhold til det praktiske arbejde, men i forhold til hvordan vi som familie ville være påvirkede af en hund, når det nu især var mig, som ønskede mig en hund. Det var vi alligevel ikke helt klar til, og selvom jeg synes, det havde været tjekket og mere respektfuldt at have vidst inden, så var det åbenbart ikke en mulighed. Det eneste ansvarlige og rigtige at gøre blev derfor at finde en ny familie til Esther så hurtigt, at hun ikke led nød og vi ikke nåede at knytte os yderligere til hende. Som sagt så gjort – jeg fik fat i hende, jeg købte hunden af, og hun var helt igennem tjekket og effektiv med et opslag i en Facebookgruppe, og på ingen tid fik vi kontakt til en familie, som jeg umiddelbart tænker er den mest perfekte hundefamilie overhovedet. Så Esther hedder ikke længere Esther, men bor med 3 dejlige børn og en storesøster på 4 år af samme race som hende selv, og det er jeg helt igennem fuld af tiltro til, er det bedste for hende. Men jeg savner hende – og jeg græder lidt hver dag stadig. Fordi Esther var min drøm om humor og kærlighed til vores familie, og hun ramte plet lige i mit hjerte.

Jeg bruger kræfterne på at reparere ridserne i lakken lige nu. Ikke bare mine ridser, men hele familiens ridser, fordi selvfølgelig går den slags ikke ubemærket hen. Vi skal nok komme os, og om vi alligevel ender som hundefamilie på et senere tidspunkt, det skal jeg slet ikke gisne om lige nu, men jeg har lidt et stort tab, det er tydeligt for mig. Jeg har mistet en drøm, og smidt mig selv ud af den klub som jeg så længe havde forsøgt at blive medlem af. Og det er jeg ikke afklaret med – og jeg er dybt misundelig på hendes familie. Nu har de hende, og de har lovet at smide uanstændige mængder af kærlighed efter hende, og en gang imellem sender de lidt hundekram retur til mig, så tak for dem. De viste sig at være en redningsplanke, jeg havde brug for, og det virker som om, at de også kan rumme, at der ligger et savn hos os

Jeg har delt lidt på Instagram også, hvor mange har spurgt ind og jeg har svaret i et vist omfang. Start med at tjekke dette opslag, hvis du har brug for at vide mere, måske i forhold til din egen situation, men ellers send mig en privat besked. Jeg håber, at jeg med dette indlæg udgivet kan se fremad og arbejde mig forbi emnet, så jeg ikke skal blive ved at gå og ved så ked af det. Dorte 

……………..

Følg også via Youtube, Nyhedsbrev, Facebook og Instagram

Kan du lide mit arbejde her på bloggen, så hjælp mig ve dat bruge disse links til at købe dine ting online. Jeg får en lille kommision af salget, som ikke påvirker din pris. Det er en lille indsats, som gør en stor forskel for mig. Tak!

EllosBoozt – Bog & IdeCoop.dk – Coolstuff – Matas – Nicehair – AlerinAvavilleLegebutikken
Bagetid.dkApopro Online Apotek – Du glemmer det aldrig – Australian BodycareJysk Frisørlager
Asos – Emirates – Hotels.com – Vero Moda – Room21

Relaterede indlæg

2 Kommentarer

  • Reply
    Signe
    februar 28, 2018 at 14:41

    Kære Dorte,
    Jeg vil bare sende en masse kærlig tanker og en stor virtuel krammer din vej <3 Og så en kæmpe respekt for det uden tvivl svære, men meget ansvarsfulde valg I har truffet.
    Kh Signe

Leave a comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: