Syning for sjælen | Dorte Bak
Kvindeliv

Syning for sjælen

Kan syning mon reparere de flænger man har fået mentalt? Jeg satser på det og prøver at komme i tanker om, hvad jeg egentlig skal give mig i kast med, når jeg senere på måneden har planlagt en hel sydag.

Aj altså, jeg starter med en stor tak! Hold nu kæft hvor har I været mange med støtte og opbakkende beskeder til min svære beslutning sidste uge – det havde jeg faktisk slet ikke regnet med. I er for vilde altså!

Når alt andet glipper, så hjælper det altid at sy (og at spise kage). Jeg går stadig og slikker mine sår, og appetitten er ikke helt vendt tilbage til mig endnu efter afskeden med Esther. Til gengæld har jeg en dejlig sydag at se frem til her i marts. Hvad jeg skal sy på, når jeg skal forbi sykælderen hos Line, har jeg endnu ikke helt besluttet, men jeg tror, jeg skal fortsætte på min Liberty-pung, som jeg påbegyndte hos hende for længe siden, eller måske jeg skulle finde på noget fint til mig selv ligefrem. Måske du har nogle gode forslag til et godt syprojekt for mig? Som du kan se nedenfor, har jeg vist mest syet fine ting til pigerne hidtil – det er dejligt nemt, kræver færre metervarer, men nøj hvor kunne det være fint med noget i voksenstørrelse.

Al den snak om syning minder mig om nogle af mine hængepartier. Januar-udfordringen med at få styr op mine sy-ting er jo sådan set gennemført, så måske jeg snart skulle få vist jer resultatet af det. Samtidig kunne jeg jo også

Hvis ikke du har kendskab til Lines syskole, så kan du se mere om den her, men du kan også få et lille kig til det i min youtube-video, som jeg delte med jer sidste år.

Rigtig god søndag til dig derude, kram fra Dorte 

……………..

Følg også via Youtube, Nyhedsbrev, Facebook og Instagram

 

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

    Leave a comment

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

    %d bloggers like this: