Finheder og hverdagslykke | Dorte Bak
Løst og fast

Finheder og hverdagslykke

Hurra, det er lørdag, og jeg håber, din er fyldt med fine planer? Vi får frokostgæster og har gang i grillen og haven – solen skinner og hele den kommende uge varsler sommerfornemmelser, hvilket går smukt hånd i hånd med vores planer. Vi skal nemlig en tur til Bornholm i Kristi Himmelfartsdagene og ahhh, at nyde solskinsøen i solskin, intet lyder bedre, vel?!

Den seneste tid har der heldigvis også været gode ting at værdsætte, og jeg har samlet et par gode håndfulde her. Husk at hoppe forbi min Youtube-kanal, hvor jeg netop har delt en ny video, og husk at følge mid derovre, så bliver jeg så utroligt glad. Jeg håber, du også får samlet lykkebidder selv, og så ønsker jeg dig en fantastisk weekend derude:

  • Spiste skønne risottokugler og rosmarinfritter med pigerne efter en tur i Botanisk Have, mums!
  • Palme-wau i Botanisk Have, hold nu op det Palmehus er bare magisk!
  • Projekt stue make-over er landet et godt sted efter vi fik hængt bogkasserne op igen
  • Blomsterkjole-lykke og dramatiske øreringe til … aldrig gå ned på et drama-look, vel?!
  • Mit store strikkebarn sidder bare der på egen hånd og strikker – jeg elsker det
  • Jeg syede frysekanter til en frynsepude. Og status på pudeorojektet er i øvrigt, at jeg nu mangler at sy de sidste 3 puder – hurra
  • Outfitglæde i botanisk have
  • Godt igang med arbejdet og se lige, min Bullet Journal har sneget sig tilbage i min hverdag, dog som et personligt supplement til den planlægning, jeg omtaler i denne video
  • Havde et hyggeligt frokostmøde med et par bloggere forleden, og det er altid så givende at mødes og udveksle lidt erfaringer

God lørdag til dig og dine, klem Dorte 

……………..

Følg også via YoutubeNyhedsbrev, Facebook og Instagram

 

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

    Leave a comment

    %d bloggers like this: