Masser af looks med få ting – Capsule Wardroe | Dorte Bak
Mode & shopping Planlægning

Masser af looks med få ting – Capsule Wardroe

Er du hende, der kan lide at holde garderoben ukompliceret og velfungerende, så kunne du meget vel være et perfekt match med konceptet Capsule Wardrobe. Her giver jeg en kort intro til konceptet og deler mine Capsules med dig.

Hvis du har det ligesom jeg, så er du typen, der typisk har en 3-5 ting i garderoben, som det ender med at hele dit sommerlook består af. Kunsten er nok at spotte det tidligt på sæsonen og så gøre de ordentlige investeringer, sådan at du ikke pludselig har tømt H&M 5 gange. Psst, jeg er allerede godt på vej til netop det, men det er heldigvis nogle budgetvenlige og ret så fine køb, jeg har gjort mig, når det nu skal være. Jeg købte for en god måneds tid siden den her nederdel fra Stig P*, som jeg fortsat er virkelig glad for, så den indgår absolut i min “Capsule wardrobe”. Kender du det begreb? Capsule Wardrobe er en måde at simplificere garderoben på, ikke at forveksle med en basisgarderobe. I modsætning til en basisgarderobe, så er en Capsule Wardrobe en sammenhængende garderobe bestående af få ting, som kan bruges på kryds og tværs for at skabe forskellige looks, og som samtidig matcher med din kalender. Dyrker man det til fingerspidserne, så har man samme procentdel casual wear, som man har casual dage, og igen samme procentdele festtøj, som antallet af festklædte dage. Det er sjovt at sætte sig lidt ind i og det giver ro på hverdagens frustrationer over ikke at have det rette tøj at tage på.

Jeg har her fundet nogle ting, som alle kunne være en del af min Capsule Wardrobe. Dog har jeg holdt det til flade sandaler og kjoler, fordi indlægget ville bliver alt for langt, hvis jeg skulle inkludere bukser, festligt, hæle osv.

  1. Stribet hverdagskjole fra Ellos*, som går til både arbejdsdage og strandture. Den koster 599 kroner
  2. Muletaske i brunt læder fra Royal Republiq* til 1600 kroner
  3. Stribet kortere kjole med kort ærme, findes i sort og lyserød og er sød med stilletter også. Kjolen er fra Vero Moda*
  4. Større taske, som rummer en laptop, men også dur til strandturen. Bind evt. et tørklæde på hanken for at følge en populær trend lige nu. Tasken er fra Samsøe Samsøe* og koster 400 kroner
  5. Et luksuskøb, som jeg er meget fristet af. En smuk, hvid, feminin tunikakjole med et bohemet look, som kan tages i mange retninger alene ved udskiftning af sko, taske og smykker. Kjolen er fra Sonia Rykiel* og koster 2700 kroner 
  6. Lækker taske med diskrete røde detaljer og en smuk brun læderfarve. Tasken er fra Guess* og koster 770 kroner
  7. Skjortekjole fra Marimekko* med enten sorte eller postrøde striber. Den er feminin og fast i figuren og med en længde til midt på læggen klæder den de fleste. Kjolen fra Marimekko koster 2060 kroner
  8. Lyseblå skjortekjole*, som kan styles til kontordage såvel som afslappende familiedage. Kjolen er fra Ellos* til 350 kroner 
  9. Nedtonede striber i sorbetfarver, som giver mulighed for at fremhæve solbrune sommerben og kan styles tone i tone eller tilføres lidt kontrast af for eksempel røde sko. Kjolen er fra Selected Femme* og koster 600 kroner
  10. Røde sko i ruskind med knude. Skoene er fra Notabene* og koster 1395 kroner
  11. Klipklappere med stribet knudeeffekt fra Tamaris* til 299 kroner
  12. Dette års drømmesandaler fra Angulus*. Jeg har et par angulus-sandaler fra sidste år, som jeg er ufatteligt glad for, men overvejer alvorligt også at købe disse, som har nogle lidt mere rå detaljer. Find dem her*
  13. Elegant og virkelig klassisk slip in med grøn satinstribe. Jeg tænker straks på elegantklædte italienske kvinder, som altid er ulasteligt påklædte med sans for detaljen. Skoene er fra Max Mara* og koster 1295 kroner

Jeg har forsøgt at sammensætte tingene i forskellige looks, men mulighederne er jo næsten uendelige, så måske du lige kan se et andet match for dig?

Hvilket look ser du for dig med de viste ting? Klem fra Dorte ♥

……………..

Følg også via YoutubeNyhedsbrev, Facebook og Instagram

Kan du lide mit arbejde her på bloggen, så hjælp mig ve dat bruge disse links til at købe dine ting online. Jeg får en lille kommision af salget, som ikke påvirker din pris. Det er en lille indsats, som gør en stor forskel for mig. Tak!

EllosBoozt – Bog & IdeCoop.dk – Coolstuff – Matas – Nicehair – AlerinAvavilleLegebutikken
Bagetid.dkApopro Online Apotek – Du glemmer det aldrig – Australian BodycareJysk Frisørlager
Asos – Emirates – Hotels.com – Vero Moda – Room21

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

    Leave a comment

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

    %d bloggers like this: