Opskrift på vanillecupcakes med hyldeblomst | Dorte Bak
Dessert, kage & slik Opskrifter

Opskrift på vanillecupcakes med hyldeblomst

Her er en klassiske opskrift på vanille cupcakes, som du kan vælge at bage med et lille skvæt hyldeblomst. 

Mangler du en god grundopskrift på luftige vanille-cupcakes, så er den her opskrift altså ret god, især nybagte med masser af frosting på toppen. Jeg har lavet dem i en variant med hyldeblomst, men vil du have dem mere traditionelle, så kan du sagtens udskifte hyldeblomsten med lidt mælk eller fløde. Når cupcaken er kølet af, så pynt med et grådigt lag frosting eller buttercream.

Opskrift på vanille cupcakes med hyldeblomst

(24 store muffins)

250 gram blødt smør
350 gram rørsukker
1 tsk vanillepulver
6 hele æg
460 gram hvedemel
2 dl koncentreret hyldeblomstsaft
3 tsk bagepulver
1/4 tsk salt

Tænd ovnen på 180 grader C (varmluft).

Rør vanillepulver, sukker og smør på laveste eller næstlaveste niveau på din røremaskine (eller med en håndpisker). Når det er blevet mere lyst i farven og virker jævnt og luftigt tilsættes 2 æg ad gangen. Husk at slukke maskinen et par gange for at skrabe kanter og bund ned, så hele massen bliver jævn.

Tilsæt halvdelen af melet lidt ad gangen, mens maskinen kører på laveste niveau. Når det er helt jævnt tilsættes hyldeblomstsaften og der røres jævnt igen. Slut af med at tilsætte resten af dit mel lidt ad gangen og fyld dernæst formen over i 24 cupcakeforme.

Bag dem midt i ovnen i cirka 30 minutter, men hold løbende øje med dem, så de ikke får for meget. Giv dem ligeledes ekstra 5 minutter, hvis de ikke er færdige efter 30 minutter. De skal være lyse og højst med en gylden skorpe, og du kan teste dem ved at stikke en strikkepind i midten, som skal komme op uden klæbrig dej på sig.

Husk at du må tagge mig på Instagram, når du deler mine opskrifter og DIY’s. Jeg bliver drøn glad af at dit take på mine ideer! Klem fra Dorte ♥

……………..

Følg også via YoutubeNyhedsbrev, Facebook og Instagram

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

    Leave a comment

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

    %d bloggers like this: