Børn | Dorte Bak
Browsing Category

Børn

Børn

Geniale fastelavnskostumer til dine børn

Der er en ting, som virkelig nager mig ved Fastelavn, og jeg vil super gerne høre, hvordan det gøres hos dig? Her linker jeg dig i øvrigt op til nogle virkelig fine fastelavnskostumer, som kan købes online – genialt, hvis man ikke lige selv er typen, der tryller noget frem, men gerne vil finde noget andet end the usual suspects fra BR. Læs mere

Børn

Fastelavnskostumer fra helvede

Fastelavnskostumer_Copyright Dorte Bak

Det er snart fastelavn, hvilket kan sætte sved på panden hos de fleste mødre, og herhjemme er der blevet ønsket kostumer udover det sædvanlige – og jeg håber på din hjælp til at skub i fantasien! Læs mere

Børn

Geniale gaver til børn 3-10 år

Hvis du, som jeg, typisk står her en uge før jul og ikke kan tage beslutningen om, hvad dine børn skal forkæles med på juleaften, så er her nogle af de fineste ting, jeg er faldet over og selv overvejer at pakke ind. Et par af tingene vist i collagen har vi allerede, men det er så gode sager, at de skal med som anbefaling til jer, herunder de børnesikre køkkenknive. Læs mere

Børn Familieliv

Vind en familietur til Finland

Da vi var på ferie i sidste uge gik vi med børnene sammenlagt 38 kilometer. Dertil kom de mange svømmelængder i poolen, som dagligt fik besøg af os. Herhjemme i dagligdagen ser motionsskemaet væsentligt anderledes ud. Der bliver ikke gået de samme kilometer og svømning foregår som undervisning 1/2 time om ugen og det er så det. Altså bortset fra at børnene selvfølgelig tonser rundt i skolegården og fritten, hvilket bestemt også tæller og får pulsen op. Hvad gør du for at motionere dine børn?

Det er klart at gå-ture (nogle gange med en lånehund) er på tapetet, ligesom legepladser, sjippetov og svømning. At børn skal bevæge sig og have pulsen op, er et kendt faktum. At børn lærer en masse socialt af at gå til ting er dertil noget, jeg tror på sådan helt grundlæggende. Holdfølelsen lærer jo både børn om sejre og tabte kampe, men også om at tage sin plads og at give plads. At dukke op for holdet, selv når man på en regnvejrsdag hellere ville hygge derhjemme i sofaen. Det er hårdt til tider, men jeg ved, at det uddanner mine børn i den anden ende. Motionselementet skal heller ikke undervurderes, og især nu hvor mine børn går i skole, ser jeg behovet for at gøre dem stærke. Alene vægten af deres skoletaske kræver sgu en gang muller og en ryg, der kan klare mosten, og selvom de bevæger sig meget i løbet af en skoledag, så kan jeg se, at det er blevet tid til at tilmelde dem noget, der er mere end bare leg. Men hvad?

Jeg kigger en del på gymnastikhold med springelementer, men det er nærmest umuligt at få plads på holdene her i området, og samtidig er der logistikken omkring de tidspunkter, hvor træningen foregår – enten tidligt eftermiddag eller for sent til, hvad mine børn kan klare, når de også skal passe deres skole! Hvad gør I andre med børn i 6-8-års-alderen mon? Hedder det bare weekender så? Læs mere

Børn Opskrifter

Ideer til Halloween-festen for mindre børn

 

Flere ideer til, hvad du kan lave til Halloween. Ideerne er spiselige, en anelse uhyggelige og ret børnevenlige.

Det er den tid på året, hvor ungerne taler om og glæder sig til Halloween. I år får jeg ikke selv holdt noget desværre, men til gengæld er pigerne inviteret til hele 2 Halloween-fester, så de overlever nok. Jeg må indrømme, at det piner mig en anelse, at jeg ikke skal holde noget, men med ombygningen og næste uges ferie giver det simpelthen ikke mening. Man skal jo kende sine egne begrænsninger, ikke?

Nedenfor har jeg samlet ideer og inspiration sammen til dig, som inviterer eller gerne ville lave lidt halloween-agtigt for dine børn, og i videoen ovenfor viser jeg, hvordan du laver et par af tingene.

Ideer til Halloween-festen for de små børn

Læs mere

Bolig Børn Børneværelset

Vores hverdagsrutine med børnene

Vores tvillingepiger er vendt tilbage til samsovningen og derfor har vi flyttet lidt rundt herhjemme. Her viser jeg deres soveværelse frem og fortæller om vores hverdagsrutiner, som skaber ro og tryghed for dem.

Efter pigerne startede i skole sidste år blev det hurtigt tydeligt, at der var behov for faste rutiner, mere tryghed og genkendelighed. Vi har nu altid dyrket de faste rammer, faktisk fra de var helt nyudklækkede babies, men med skolestarten var de virkelig sat mentalt på prøve. Det tærrede på os det første kvartal, men hen af vejen fandt vi på nogle rutiner og tricks, som hjælper pigerne til at koble af og finde ro efter en dag fuld af nye indtryk. Netop nu hvor skolegangen igen er startet op, mærker vi de positive gevinster ved at have en struktur, som børnene genkender, og jeg tænkte at dele et par af dem med dig – måske du også har et ungt skolebarn, som kan få gavn af noget af det? Læs mere

Børn DIY Lately

Sådan laver du slim uden lim (dansk video)

Pigerne og jeg har lavet slim uden at bruge lim, og her deler jeg opskriften med dig – så du også kan vinde point hos dine møgunger derhjemme, he he.

Det er nærmest umuligt at komme uden om de mange videoer på Youtube med hjemmelavet slim, så pigerne og jeg var simpelthen nødt til også at prøve det. Jeg var dog ret besluttet på ikke at bruge lim – i hvert fald ville jeg prøve at få et godt resultat uden lim, så vi måtte i en del forretninger før det lykkedes os at finde lige præcis de ting, vi skulle bruge. Jeg har plukket fra forskellige opskrifter og vi er endt ud med en opskrift, som fungerer ret godt.

Du kan se videoen her, hvor jeg forklarer grundigt hvordan man gør, og nedenunder videoen finder du en ingrediensliste og forklaringer. Læs mere

Berlin Børn Lately Rejser

2 forskellige friluftsbad i Berlin

Berlin er skøn på en varm sommerdag og tilbyder adskillige muligheder for at bade. Her er en anmeldelse af 2 meget forskellige friluftsbad i Berlin samt et link til der, hvor du finder yderligere af slagsen i byen.

Kender du det, at man hjemmefra gør sig alle mulige forstillinger om ting, man skal lave på ferien? Sjældent bliver det sådan, men én ting, (ej faktisk mange ting), har vi fået indfriet her i Berlin; vi har besøgt 2 forskellige friluftsbad, simpelthen fordi vejret har været aldeles fantastisk. Vi har været heldige, så er det sagt.

Jeg ved, at rigtig mange danskere er glade for at rejse til Berlin året rundt, og derfor kommer jeg også til at lave nogle forskellige blogindlæg om Berlin, som vi har oplevet det. I dette indlæg fortæller jeg om de 2 friluftsbad, som vi har besøgt – de er meget forskellige og super gode på hver deres måde. Læs mere