Familieliv | Dorte Bak
Browsing Category

Familieliv

Familieliv Løst og fast

En lifesaver måske?

Hvis du hader at stryge, ikke mindst at klappe strygebrættet op og ned i det daglige, så vil du simpelthen knuselske den her mandslignende maskine, som for så vidt kunne være et ret så godt indspark til ønskesedlen i år.

Hvad er det? Det er en damper, som måske kan gøre dit gamle strygejern skak mat, og den er ikke bare nem at håndtere, men efterlader også virkelig gode resultater, både i form af glat tøj og tøj uden ubehagelige lugte, idet dampen dræber bakterier i tøjet.

Damperen, som jeg har fået lov at teste, er fra Phillips og i den er let, elegant og nem at håndtere. Tidligere har jeg haft sådan en lille håndholdt damper, men den skulle hele tiden fyldes op med vand og så havde den en irriterende ledning, som begrænsede mig i forhold til også at skulle kunne hænge min bøjle med tøjet, mens jeg dampede. Læs mere

Familieliv Løst og fast

Rimelig okay, men…

Okay, her kommer jeg med en lidt vidtrækkende udmelding, som for nogle er lidt kontroversiel. Altså ikke sådan i den intrigante skala, der kan få folk op ad stolen, men bare et faktum, som jeg sjældent møder forståelse omkring: Læs mere

Bolig Familieliv

Boligglimt, når ikke alt (men næsten alt) er kaos

Disse dage, hvor vi nærmest tæller timerne til badeværelset står færdigt, har vi rigtig meget brug for at se nogle skønne vinkler i vores hjem. Vinkler, der fungerer og er pæne. Desværre skal jeg skyde blikket henover bunker, kasser og almindeligt hverdagsrod for at fange de vinkler, fordi med 2 måneders ombygning i rygsækken trænger vi slet og ret til en gedigen omgang oprydning herhjemme. Det er det, jeg skal hygge lidt med i dag – oprydning, og eftersom lørdagen var temmelig hektisk, så bliver det med ro på og tid til pauser og kaffe undervejs.

Vi nærmer os absolut et slutpunkt i forhold til badeværelset, men der er et par ting, vi først nu kan bestille, som siges at have 5 ugers leveringstid, så der går noget tid, før jeg kan vise jer det færdige resultat desværre. Det er ren cliffhanger, men forhåbentlig kan jeg i mellemtiden fremvise andre velfungerende hjørner fra vores generobrede hjem. I dag starter jeg med et par close ups af de hjørner, jeg værdsætter midt i rodet. Læs mere

Børn Familieliv

Vind en familietur til Finland

Da vi var på ferie i sidste uge gik vi med børnene sammenlagt 38 kilometer. Dertil kom de mange svømmelængder i poolen, som dagligt fik besøg af os. Herhjemme i dagligdagen ser motionsskemaet væsentligt anderledes ud. Der bliver ikke gået de samme kilometer og svømning foregår som undervisning 1/2 time om ugen og det er så det. Altså bortset fra at børnene selvfølgelig tonser rundt i skolegården og fritten, hvilket bestemt også tæller og får pulsen op. Hvad gør du for at motionere dine børn?

Det er klart at gå-ture (nogle gange med en lånehund) er på tapetet, ligesom legepladser, sjippetov og svømning. At børn skal bevæge sig og have pulsen op, er et kendt faktum. At børn lærer en masse socialt af at gå til ting er dertil noget, jeg tror på sådan helt grundlæggende. Holdfølelsen lærer jo både børn om sejre og tabte kampe, men også om at tage sin plads og at give plads. At dukke op for holdet, selv når man på en regnvejrsdag hellere ville hygge derhjemme i sofaen. Det er hårdt til tider, men jeg ved, at det uddanner mine børn i den anden ende. Motionselementet skal heller ikke undervurderes, og især nu hvor mine børn går i skole, ser jeg behovet for at gøre dem stærke. Alene vægten af deres skoletaske kræver sgu en gang muller og en ryg, der kan klare mosten, og selvom de bevæger sig meget i løbet af en skoledag, så kan jeg se, at det er blevet tid til at tilmelde dem noget, der er mere end bare leg. Men hvad?

Jeg kigger en del på gymnastikhold med springelementer, men det er nærmest umuligt at få plads på holdene her i området, og samtidig er der logistikken omkring de tidspunkter, hvor træningen foregår – enten tidligt eftermiddag eller for sent til, hvad mine børn kan klare, når de også skal passe deres skole! Hvad gør I andre med børn i 6-8-års-alderen mon? Hedder det bare weekender så? Læs mere

Familieliv Madplan

Sådan ser min madplan ud


Idag får du lov at se nærmere på vores madplan, men hvis du forventer noget perfekt og bloggeragtigt, så bliver du nok skuffet… vi kører nemlig en familievenlig madplan, som er nem at eksekvere på i løbet af ugen og med mulighed for at få brugt resterne også.

Mange af jer har efterspurgt et indblik i vores madplan, og det vil jeg også gerne give jer. Jeg synes dog, det er lidt grænseoverskridende at give det indblik, nok fordi det på ingen måde er lige så præsentabelt som de ting jeg ellers deler med jer. Men, som jeg også skrev med en af jer om ovre på Instagram, så er det vel netop de nemme og hverdagsagtige ting, man kan bruge som inspiration. Jeg håber, du kan plukke lidt nemme ideer, når jeg engang imellem giver et indblik i vores madplan herhjemme.  Læs mere

Familieliv Kvindeliv

Lad os håbe, det ikke sker!

Popper den, når min puls stiger? Kan jeg godt dreje hovedet uden fare på færde? Kan man pakke den sammen igen, hvis den popper? Jeg har gjort mig nogle erfaringer med Hövdings cykelairbag, som er testet 8 gange mere sikker end almindelige cykelhjelme.

Et af de dilemmaer, der ofte har fået os til at diskutere højlydt med på Mads & Monopolet herhjemme, det er spørgsmålet om, hvorvidt vi voksne skal køre med cykelhjelm. Det mener jeg jo, at vi skal, men min mand er ikke som sådan enig. Han er af den overbevisning, at et styrt er nærmest utænkeligt, fordi han er rutineret på en cykel. Jeg derimod, bekymrer mig om alle de andre tosser i trafikken, som tager dumme chancer og agerer hidsigt og dermed kan få en afgørende rolle i mit utænkelige styrt. Jeg er en kværulant – ingen tvivl om det – og det er ikke blevet bedre af at blive mor. Ikke desto mindre holder jeg fast i, at det slet og ret er tåbeligt ikke at bruge en hjelm, når man cykler og det gør jo ikke ligefrem ondt at bruge hjelm trods alt.

Jeg har sagt til manden, at jeg ikke passer og plejer ham, hvis han ender som en grøntsag pga. manglen af en hjelm – tarveligt måske, men jeg synes jo, han er tarvelig, når han kører uden. Han er sgu nogens far og kæreste!

Læs mere

Familieliv Madplan

Ny video med tips til en nemmere hverdag


Kære du. Jeg har delt en ny video ovre på Youtube, som denne gang er en omgang sniksnak om de ting, vi gør for at bedre hverdagen for os selv. Jeg viser mine “husmoragtige rutiner” både med indblik i, hvordan jeg forbereder min madplan, og hvordan jeg gør ugens madlavning og madpakker lettere at gå til. Læs mere

Familieliv

Det vi glemmer, når vi taler ligestilling

Jeg tillader mig aller ydmygst at sætte ligestillingsdebatten til tælling – i hvert fald i den form, vi kender. Her er mine refleksioner over ligestilling, balance i hverdagen og alles ret til et arbejdsliv.

Ind imellem lander der en forespørgsel på mit bord, som virkelig får betydning for mig, og denne er en af dem. Da jeg blev bedt om at engagere mig i Europanævnets kampagne “Gør Danmark Større” kunne jeg uden tøven sige ja til opgaven. Sidenhen skulle det vise sig at være ikke uden kvaler. Jeg har meget på hjerte, når det handler om work-life-balance, at jeg har haft ualmindeligt svært ved at begrænse mig til den flig af emnet, som vil give mening at skrive om netop nu. Jeg håber dog, jeg får udtrykt mig på en måde her og i videoen længere nede, så du rent faktisk tager noget med dig, som du kan bruge – enig eller ej. Læs mere

Familieliv Lately Rejser

Fine glimt fra uge 29

 

Her flyver en omgang glade berliner-lyksagligheder ind på din skærm – jeg håber, du har lyst til at se med.

Vores ferie lakker stille mod sin ende – vi kører hjem i morgen aften og begynder faktisk at glæde os til at komme hjem til vores hus og vores kat igen. Det ser ud som om vejret fortsat stinker i København??

Alt er godt, og har været godt, her i Berlin. Godt vejr, masser af solskin, god enighed mellem os alle 4 omkring feriens indhold – kort sagt: Vi har nærmest været én stor Ja-hat! Selvfølgelig har der været sure øjeblikke, lidt irettesætten overfor børnene og et par enkelte skuffelser, men det er bestemt ikke det, der udgør mit helhedsindtryk, og jeg rejser hjem med en masse indfriede ønsker i mindebanken. Hurra for det. Læs mere

Berlin Familieliv Lately Mode & shopping Rejser

Byferie med børn og et luftigt outfit

Hvordan holder man ferie i en storby, når man har børn med? Her fortæller jeg om vores måde at balancere mellem børnevenlige og voksenønsker, når vi holder ferie i storbyen.

Gutentag die damen – herfra Berlin hilser jeg på med solskin og et skønt sommeroutfit, som var det helt rette valg til en dag i Berlin Zoo. Flere af jer har spurgt, hvordan vi kan slippe afsted med kun en byferie og ikke noget mere børneagtigt, så jeg tænkte, jeg ville tjekke ind med lidt om positiv/negativ-listen. Læs mere