Danmark | Dorte Bak
Browsing Category

Danmark

Danmark Kvindeliv Lately Rejser

Sæt tid af til at være kærester

Om kæresture, parforhold og migtid. Vi var på Falsled Kro sidste weekend, men mindre kan også gøre det.

Du kender sikkert godt til hverdagens hektiske trummerum og den nogle gange skarpe tone, som opstår mellem dig og manden, når hverdagen bare føles for trang. Jeg tror, at alle kan genkende dette, især hvis man har børn. Den afhængighed vi har af hinanden, når vi har et væsentligt fælles ansvar, kan bare blive en hård nyser fra tid til anden, og lige præcis derfor mener jeg, det er super væsentligt at afsætte tid til at være kærester frem for at være forældre. Det gavner vores balance bådene forhold til os selv og hinanden, når vi får lov at opleve hinanden udenfor forældreskabet, og kan heldigvis gøres på alle mulige måder, både dyrt, billigt, rejsekrævende og hverdagsvenligt. Læs mere

Børn Danmark København

Turister i egen by – Rundetårn

Vil du med os på tur i Rundetårn? Eller måske høre om de næste destinationer, jeg har i kikkerten for pigerne?

Godaften til jer alle. Jeg vil dele en fin lille turistoplevelse fra København med jer, fordi vi i går var en lille smuttur i Rundetårn, pigerne og jeg. Jeg holder jo halvt om halvt ferie med dem, og efter en formiddag med pigerne hjemme samtidig med en kunde, synes jeg, der skulle en lidt mere særlig oplevelse til. God beslutning, ikke mindst fordi kombinationen af frisk luft, bevægelse og lidt lærdom viste sig at være helt rigtigt.

Jeg har besluttet, at være mere Læs mere

Amager Børn Danmark

Naturcenter Vestamager i smuk kontrast til moderne boligbyggeri

Copyright

Leder du efter familievenlige oplevelser på Amager, så skal du absolut prøve en tur til Vestamager. På Kalvebod Fælled finder du Naturcenter Vestamager, som vi besøgte i dejlig forårssol og her kan du tage med os.

Er du vild med at komme ud i naturen, så vil du helt sikkert elske det her sted. Jeg selv foretrækker altså bygninger, mennesker og grafitti frem for insekter, blæst og vandpytter, og selv for en bybo som jeg, viste det sig at være den perfekte blanding af urban tryghed og rå natur.

Naturcenter Vestamager

Ikke så langt fra byen (eller min private adresse) finder du Kalvebod Fælled, som er en flad slette med græsmarker så langt øjet rækker. Det er et kæmpe areal, som står mere eller mindre uberørt hen, men visse steder har man altså gjort det ekstra attraktivt for byboerne, herunder i Naturcenter Vestamager. Vores børn har været der flere gange med deres børnehave, men vi selv havde til gode at se området, så i går da solen var glad og rund, tog vi på tur til Vestamager. Læs mere

Amager Børn Danmark København

En super kælkebakke på Amager

Sne 19Copyright

Her får I lige et tip om en super god kælkebakke på Amager, som både rummer træning, natur, parkeringspladser og fart under kælken.

I går eftermiddags gik vi på vinterferie, og hvilken bedre måde at starte den på end med en tur på kælkebakken. Hvor jeg kommer fra hed det altid bare kælkebakken, fordi der var et bestemt sted i den lille landsby, hvor vi alle flokkedes til, når sneen havde lagt et tykt nok lag til at kælken kunne findes frem. Her i København er det helt anderledes, for her kan du vælge mellem bakkerne, hvilket nogle gange kan sætte en kæp i hjulet, fordi hvor skal man nu tage hen??!

I går valgte vi at tage ud til Sneglen ved Kastrup Havn, og det var altså en rigtig fin kælkebakke, så hermed en thumbs up til dig, der ikke ved hvor du skal køre hen med kælken. Der er parkeringsbåse langs vejen, frit kig til havet og himlen, som hvert 5. Minut pyntes lettende og landende fly. Vi ankom mens solens gik ned og forlod stedet til synet af en fuld måne. Læs mere

Børn Danmark København

Halloween i Tivoli

Copyright
English recap

Forleden besøgte vi Tivoli, som er pyntet op til Halloween. Vi var ekstra heldige med vejret, og jeg overvejer faktisk en ekstra tur bare for at gå rundt og nyde alt det smukke.

Heldige os: solen skinnede dagen lang lige præcis den dag, vi valgte at tage i Tivoli, så selvom det stadig var koldt i luften, var det en varm sol man mærkede på kinden. 

Vi elsker Tivoli, men vores årskort er slet ikke blevet brugt nok i år, så det var tiltrængt med et gensyn. Pigerne havde glædet sig til at prøve ting, og vi andre til at se Halloweentemaet folde sig ud. Farmor og farfar var blevet kidnappet, og jeg tror de nød at være med os.  Læs mere

Børn Danmark Familieliv

Hyggelige nedslag fra efterårsferien

img_2885Copyright
English recap

Her følger  en lille hilsen fra det nordjyske, hvor vi ferierer hele familien med både op- og nedture.

ScreendumpHej mandag og hej til dagen, hvor vi for alvor ved, at det er efterårsferie. Vi hygger os max i det nordjyske, til trods for lidt et sygt barn og vådt klima, som dog (heldigvis) ikke er øs fra åben himmel. Temperaturerne er milde, så selvom det er lidt vådt, går det altså fint med at holde os varme og glade.

Foreløbig har vi overnattet i Silkeborg, som vi valgte at køre til lørdag for at være tættere på Fårup Sommerland søndag morgen. Den lange biltur fra København bragte masser af høj musik i højtalerne, og vi har grint af fars fortolkning af Medinas “Jalousi”… “Jeg dør af sukkersyge, jeg dør af sukkersyge…”, men andre hits kom også under kærlig behandling, nævner i flæng Rollo og King, Vimmersvej og årets premiere på Last Christmas med Wham. Jo jo, så er vi ligesom i gang. Læs mere

Danmark Løst og fast

Roadtrip til Sorø med familien

soro-9Copyright

English recap

Om en skøn roadtrip med familien, som næsten fungerede som et lille plaster. Her er billeder og oplevelser fra skønne Sorø, som vi besøgte under blå himmel sidste weekend.

Screendump

Vores weekender bærer præg af nogle trætte skolepiger og tilsvarende trætte forældre, som slår knuder på sig selv for at skabe ro og gode rammer for alle. Nogle gange er en lille tur en rigtig god løsning, fordi kombinationen af afslapning i bilen og lidt oplevelser fungerer rigtig godt. I hvert fald for os! Læs mere

Danmark

Tag på sommertur til Fyn

Jeg hører ofte, at Fyn bare er øen, man passerer og måske laver et toilet-pitstop på. Det er en stor fejl, fordi Fyn har ualmindeligt meget fint at byde på, så i dag fremhæver jeg 3 gyldne tips til jer, der vil se lidt mere af det Fyn, som jeg selv værdsætter.

Screendump(Indlægget sponsoreres af Egeskov Slot)

I disse sommertider er der jo masser af muligheder for at rejse rundt i landet og opleve det danske sommerland, og det er faktisk præcis det, jeg gjorde som barn. Ikke fordi vi har været alle steder, men vi holdt primært ferie i Danmark, hvilket betyder, at jeg har set mange afkroge af vores land i sommervejr, og det er altså slet ikke skidt – overhovedet! Jeg selv er fra Fyn, men min mor er bornholmer, så Fyn og Bornholm har fyldt en del på min oplevelseskonto, men jeg har også tilbragt meget tid på både Langeland og Ærø. I dag tænkte jeg, at I skulle med til Fyn, hvor jeg gerne vil fremhæve nogle oplevelser og steder, som jeg kan anbefale jer, hvis I skulle finde på at tage på tur på Fyn. Den første er aldeles børneorienteret, den næste god for de voksne og den sidste for hele familien.

Egeskov Slot

Egeskov Slot er fantastisk på mange måder. Først og fremmest ligger det utrolig smukt, for det andet ligger det geografisk fornuftigt, uanset om du kommer fra Sydfyn, Sjælland eller Jylland, og for det tredje er der på alle tænkelige måder sjovt for børn. Jeg har besøgt slottet mange gange – både som barn med min far, og som voksen med mine børn. Sidste år fejrede vi endda min mosters fødselsdag med hele familien til en picnic, som jeg delte med jer her.

Annonce


Jeg har været på Egeskov mange gange, men af en eller ande grund husker jeg især, at min far engang tog mig på tur til Egeskov for at vise mig det smukke Superæg af Piet Hein. Ægget er gigantisk og helt perfekt i sin form, og det tog mig med storm. Det står i den engelske have på Egeskov, og faktisk har haverne kun fået lidt opmærksomhed af os de seneste gange, vi har været der, men nok kun fordi vi har haft børn med. Det bedste ved Egeskov Slot er dog de fine legepladser, hængebroerne i trætoppene og labyrinten af hække, som slutter med en sjov rutsjebanetur. IMG_9630.JPGIMG_9633.JPG Som en lille bonusinfo, kan jeg fortælle, at der hele denne uge optages Sommer Summarum fra Egeskov Slot, og det vil dine børn jo elske at få et glimt af også.

Falsled Kro

Ja, det er kosteligt, men nøj hvor er det også investeringen værd. Du behøver ikke købe et helt ophold med overnatning for at få en god bid af Falsleds lykkefølelse, fordi en frokost kan også sagtens overvejes som en lille forkælelse. Falsled Kro ligger i idylliske omgivelser på Sydfyn, og fra haven har du kig til strand og havn, som du også kan vælge at spadsere til. Selvom jeg starter ud med at sige, at det er en oplevelse for de voksne, så har vi nu flere med børn på Falsled, så de er velkomne. Madoplevelsen her er en fornøjelse, og man føler sig simpelthen så kælet om. Det er efterhånden 5 år siden, vi var der, og jeg husker stadig stort set alle retterne fra vores aftenmenu. Ikke mindst ostebordet, uhm skønt! Falsled

Kerteminde strand “Nordstranden”

Her er endnu en barndomsven, fordi Kerteminde har jeg tilbragt mange timer i som barn. Vi camperede på Fyens Hoved og når vi trængte til lidt liv, kørte vi på bytur til Kerteminde. Kerteminde har en populær og fantastisk strand, som er super børnevenlig – den er flad, så du behøver ikke holde dit barn i hånden hele tiden, fordi de skal ufattelig langt ud, før det begynder at blive bare lidt dybt. Her er altid mange mennesker, der spilles beach volley og minigolf, og hvis man keder sig, kan man lige gå en tur på marinaen og se på både. Stranden ligger i øvrigt i gåafstand til Kertemindes gågader, og man kan med fordel slutte turen af med en store hjemmelavet isvaffel i byens populære vaffelbager overfor den gamle købmand.

Vi skal faktisk til Fyn her i august, og jeg glæder mig som altid. Selvom jeg i voksenår har boet langt længere tid i København, så er Fyn stadig “hjem”. En gang fynbo, altid fynbo ♥

English recap

Fyn is the island in the middle of Denmark and thats where I’m from originally. I felt like sharing 3 stops to make if you go to Fyn. Egeskov Slot (Castle) is om the middle of the island and being there is almost magical with garden beauty, a bridge that makes it possible to walk in the tree tops and a labyrint made of bushes. I love the place and have been there many times both as a child and grown up. Another stop I would recommend is a lunch (or even a stay) at Falsled Kro. You get a wonderful gastronic quality here and the surroundings are so calm and authentic. Last but not least a trip to Kerteminde would suit anyone. Here you find a todler friendly beach, a cozy city and the large marina.

……………..

LINKS & CREDITS

Photos by Dorte Bak ©
Follow this blog on BloglovinFacebookInstagram and Pinterest