Jeg var så kæk at vise jer mit brunchbord i dette indlæg, og efterfølgende er der flere, der har spurgt til opskriften. Jeg er jo ingen lunde en madblogger, men når der nu er så stor interesse for de pandekager, så står jeg da heller ikke vejen for at dele med jer.
Lav en “børneportion” havregrød og lad den hvile. Med en “børneportion” så mener jeg en almindelig tallerkenfuld. Når grøden har “sat sig” tilsættes mindre end en teskefuld sukker, 1 æg og ganske lidt mælk, så det bliver lidt løsere. Den skal dog fortsat være ret tyk.
Steg klatterne og vend dem forsigtigt. Så nemt gøres det såmænd og jeg serverer med ahornsirup og friske bær til og ikke at forglemme en dejlig kop kaffe.
Jeg spiser dem i øvrigt helst med en ske, fordi det er lidt lemfældigt. Men jeg er også typen, der holder af at drikke kold hvidvin af hverdagsglassene. Jeg er en bandit, kan du nok høre 🙂
12 Kommentarer
Binemor
2. oktober 2012 kl 5:59Mums de lyder gode, har læst om dem før, men aldrig fået det afprøvet 🙂
Sådan er det vist tit hos mig. Men eftersom ungerne både elsker havregrød og pandekager, ja så er det vist nu jeg skal hanke op i mig selv.
Tak fordi du deler
Barbara
2. oktober 2012 kl 7:12Hi hi, ja det lyder da sådan :0) Men ikke desmindre en skøn opskrift, som vist skal afprøves
bare WUNDERBAR
2. oktober 2012 kl 9:36Godt tip.. Det må vi prøve.. Vi elsker pandekager, men jeg synes jo ikke ligefrem at det er den sundeste mad.. Måske det også kunne være morgenmads varianten indimellem på hverdage.. Havregrøden taget til et nyt level? 🙂
Niki MyScandinavianHome
2. oktober 2012 kl 17:58YUM!!! healthy and good, that’s my breakfast for the weekend sorted 🙂
Differentia
2. oktober 2012 kl 19:09Tusind tak, Dorte!
Karina Øllgaard
18. november 2012 kl 17:02Har man risengrød tilovers, kan man dagen derpå også med fordel, lave risengrødsklatter.
Ellers samme opskrift 🙂
Blot til inspiration!
/Karina
No. 0754 – Slik til børn, hvad gør man?
3. december 2013 kl 7:01[…] Havregrødspandekager – se her […]
copenhagenkiddo
3. december 2013 kl 19:36Mmmm det lyder lækkert. Det må prøves 🙂
No. 0835 – Hyggelig lørdag morgen
16. februar 2014 kl 7:31[…] hygger på NamNam stolen og spiser havregrødspandekager. Yndlingslørdag med velduftende, nyvaskede møgunger. Hvordan så din […]
No. 0878 – Sunde pandekager med havre og skyr | by.bak interior & lifestyle
29. marts 2014 kl 16:57[…] smager virkelig godt, er super nemme og hurtige at lave (se opskriften her), og så smager de rigtig godt med skyr på og lidt sødt. Denne uge har jeg tilsat min mors […]
No. 0956 – Glutenfri livsstil // Overvejelser om sundhed | by.bak interior & lifestyle
19. juni 2014 kl 15:17[…] der er flere af ingredienserne og vanerne fra vores familieliv, som allerede er glutenfrie, f.eks. de her banditter, som vi jo ofte nyder […]
No. 0861 – Pandekager | by.bak interior & lifestyle
2. juli 2014 kl 23:27[…] procenter af, for han har føjtet i nat, så vi holdt pige-morgenfest med morgenmadspandekager (dem her) med revet chokolade, ahornsirup og syltetøj. Vi tømte fadet, så vi er godt […]