Udgivet i 19 kommentarer

No. 0418 – Refleksioner og godt nytår

2013, jeg byder dig hjerteligt velkommen, for jeg glæder mig til et nyt år. Det forgangne har nu været ganske godt – faktisk rigtig godt, men jeg har så meget i mig, som jeg kan mærke kræver et nyt år – måske kender I det?

Det er tid til refleksion og med en blog i baghånden er det jo ganske nemt (og sjovt) at gå et år tilbage og suse gennem de talrige indlæg. Hold op jeg synes, der er sket meget… jeg fik nyt navn og med nyt navn følger ny karma. For mig har det ikke været en dum beslutning, selvom der lige var et tidspunkt, hvor jeg fortrød bitterligt. Trådene blev dog samlet op og jeg får stadig besøg af alle jer søde læsere og medbloggere, som har bakket op fra begyndelsen – herligt!

1. kvartal

Sytimerne hos Line har været guld værd. Jeg har fået en masse personlig kvalitetstid og lært en masse god basis syteknik, hvor jeg før bare “sprang ud i det”. Vores hjem er i året der gik blevet et rigtigt hjem og vi har fået lavet rigtig mange ting ved huset – måske netop fordi jeg har bloggen at vise resultaterne frem på. På den kreative side har jeg øvet mig i at arbejde struktureret, velovervejet og “fornuftigt” og på den måde faktisk oplevet at være langt mere produktiv. For mig betyder det energi og overskud til at tænke kreativt og nå længere med resultaterne… kortet i højre hjørne siger “Anything can be a starting place” og det er vist sandt!

2. kvartal

Pigerne fyldte 2 år og livet blev nemmere, sjovere, lysere og gladere. I dag har vi to piger, som elsker livet og er glade og tillidsfulde. Der gik dille i at sy bogstaver og jeg syede dem i massevis, for mange ville have navneranker til deres yndlingsbørn. Alt imens jeg syede hundredvis af bogstaver, fik jeg samtidig bundet en masse løse ender sammen, således vi i juni kunne tage imod stylist Mette Helena Rasmussen og fotograf Tia Borgschmidt, der har foreviget vores hjem så smukt. Jeg glæder mig til at se reportagen i Bolig Liv i 2013.

3. kvartal

Vi havde en skøn sommer – både hjemme i Danmark og i Italien, hvor vi holdt næsten 3 ugers ferie. Det var også i 3. kvartal, at jeg fik øjnene op for Instagram og mange sommeroutfits blev flashet for jer, der følger med. Modeblogger er jeg nu ikke, så regn ikke med, at jeg gør det til en vane at sætte mig selv i fokus… jeg har det så fint her bag skærmen 🙂 2 duffelcoats blev syet færdige inden jeg vinkede farvel og tak til Lines syhold, men i mellemtiden havde jeg taget hul på endnu en passion, da jeg var til workshop hos Anne Nowak og forelskede mig i serigrafirammer, farvepigmenter og bindere. Siden har jeg etableret et mini-trykkeri herhjemme og arbejdet meget mere med tryk og tegninger, hvilket da også har ført til de første prøver af puder og sleeves i filt. Dem har I taget fantastisk godt imod, så tak!

4. kvartal

Jeg rundede i efteråret 500 faste læsere på bloggen, 400 følgere på Facebook og jeg debuterede som markedsdeltager, bl.a. ved at have en plads på Finderskeepers. Jeg arbejdede målrettet med de grafiske tryk og de grafiske produkter fik logo. Der kom julepynt til med et grafisk udtryk, som fik en meget varm velkomst. Det indlæg, som var mest populært i året der gik, var min stemningsrapport og det siger jo alt om, hvilke opbakning, I har givet mit grafiske projket.  På bloggen viste jeg flere miløjbilleder og stylings fra vores hjem, end jeg tidligere har gjort og vores stue blev valgt ud som en af de 10 finalister til “Danmarks flotteste stue” hos Bolig Magasinet.

2012 har altså bragt store forandringer for min blog og jeg er blevet mere klar i spyttet på, hvor jeg vil hen – by.bak er efterhånden i højere grad en interiørblog end noget andet. Dog har jeg ikke sluppet det kreative og planlægger heller ikke at gøre det, men jeg synes det er fantastisk at mærke, at der er plads og opbakning til at gøre lidt af hvert.

Tusind tak for året der gik i blogland, tak fordi jeg må følge med hos så mange af jer andre og få indblik og inspiration og endnu mere tak, fordi I er fantastiske læsere for mig. Lad os alle få et fantastisk 2013!

Rigtig godt nytår 🙂http://dortebak.blogspot.dk/2012/11/no-0371-stemningsrapport.html

19 tanker om “No. 0418 – Refleksioner og godt nytår

  1. Hvor er det altså bare godt gået!!! Og helt vildt lækre billeder du har lagt på 🙂 det har været spændende at følge med i dine projekter, og jeg glædet mig til at se hvad der dukket op af nye spændende tiltag i 2013. Rigtig godt nytår til dig 🙂

    1. Tak og hvor er du sød – det er jo dig og alle de andre søde læsere der hjælper mig den rette vej 🙂

  2. Godt nytår til dig:-) Jeg læser hvert et indlæg fra dig! Tak for din dejlige inspiration. Kh K:)

    1. Hvor dejligt at høre og skønt at su så lige tog tiden til at lægge en besked 🙂

  3. Også rigtig godt nytår til dig, jeg har også kunne mærke her “på den anden side” at der er sket rigtig meget, det er fedt og følge og fortjent med den opmærksomhed du har fået.
    Er vild med dine grafiske juletræer og de flotte interiør billeder du tager.

    1. Det er jeg RIGTIG glad for at høre – tusind tak!

  4. Rigtig godt nytår:-)
    Jeg sidder og nyder dine fine grafiske julehjerter, de har fået lov at pynte i stuen helt til idag! Senere bliver de pakket ned til næste jul.
    Glæder mig til at se hvad du finder på i 2013:-)
    Kh Line

    1. Åh det er bare så FEDT – har nyt i ærmet men arbejdstempoet er langsomt for tiden 🙂

  5. Godt nytår Dorte nyder at følge din blog og elsker de skønne ting du laver 🙂

  6. Godt nytår til dig og dine, håber det bliver et rigtig skønt et af slagsen.

    1. Det var skønt og godt nytår til dig også

  7. Godt nytår Dorte :o)
    Tak fordi vi må læse med, elsker dine indlæg og læser hver og en, glæder mig til lige så mange i 2013
    Kh. Katja

  8. Sikke et skønt tilbageblik, elsker at læse dine inspirerende indlæg, både dem med krea og interiør, og ser frem til endnu flere fra din kyndige hånd og linse… Godt Nytår. Kh Anita

    1. Det var s sødt sagt – håber jeg kan leve op til det 🙂

  9. Hej,
    Spændende blog…….Har lige et spørgsmål til et billede ved 1. kvartal. Jeres spisebord er vildt flot – hvidt og blankt. Har I selv malet det og med hvad ? éller er det købt ? og hvor evt.

    mange hilsner
    Rikke Jensen

  10. Hej,

    Super spændende blog………. Er helt vild med jeres spisebord som er helt hvidt og blankt. Har I selv malet det og med hvilken maling, eller er det købt sådan og hvis ja hvor?

    Glæder mig til at komme forbi din blog en gang imellem…..

    Mange hilsner
    Rikke

    1. Hej Rikke. Først og fremmest tak, jeg er Glasgow du vil kigge forbi igen. Spisebordet har været forbi en autolakerer og det er en løsning jeg klart kan anbefale 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.