fbpx

No. 0568 – En stor tak til jer, der læser med

Lige for tiden skal jeg holde tungen lige i munden for at nå alt det, jeg har sat i søen. Der er puder der skal trykkes og sys, korrespondance med flere vedr. eventuelt salg af mine produkter, indlæg, give aways, små indretningsopgaver jeg pusler med, mange mails og henvendelser osv.

Det er fedt jeg elsker det og det føles som om, året der er gået, har gjort en himmel til forskel. Derfor synes jeg også det var sjovt at kigge tilbage i tiden på bloggen og give plads til lidt eftertanke forleden.

For et år siden:

Bloggen fik nyt navn og identitet og med det opstod god karma. Jeg kan ikke forklare det, men i kølvandet opstod nye forbindelser på og uden for bloggen, professionelle forbindelser, som har åbnet nye døre. Det kan jo være, det tages mere seriøst at hedde by.bak end Pimp me up!… on detour 🙂
Denne skønne nederdel syede jeg af mit yndlingsretrostof og selvom jeg aldrig syr af retrostof til mine børn, så var denne en undtagelse… som viste sig at blive alt for stor. Jeg overvejede at forære den væk, men gemte den og nu er den endelig taget i brug til min store tilfredshed… det var vist et sidespring 🙂
Jeg besøgte det første FINDERSKEEPERS på Østerbro og fik øjnene op for en fantastisk verden af kunst, design og kunsthåndværk. Siden har jeg selv stået der med mine tryk og modtaget fin “live” respons, hvilket var værdifuldt for mig. Jeg glæder mig til måske at stå der igen til efteråret.

Jeg begyndte at blogge på en ny måde og tog hul på en lang række af indlæg, der viser jer, hvad der inspirerer mig for tiden. Det første egentlig indlæg af sin slags var om lysten til mintgrønt – du skal næsten smutte forbi indlægget og se alle de lækre mintgrønne lækkerier – kig forbi her.
Det er også et år siden, jeg valgte at oprette siden på facebook og der gik mange for/imod-overvejelser forud for den beslutning. Jeg har dog aldrig haft grund til at fortryde den, I er søde og ordentlige i tonen, hvilket jeg virkelig værdsætter. Ærlig respons er selvfølgelig altid godt, og der er også plads til at være uenig med mig, så længe man udtrykker sig på en respektfuld måde. Tænk engang at jeg nærmer mig 800 følgere på facebook, tak! 🙂

For et år siden havde jeg også ekstra travlt med at få en masse detaljer i huset og indretningen på plads inden jeg skulle have besøg af boligstylist Mette Helena Rasmussen og fotograf Tia Borgschmidt. Reportagen blev skudt og endda solgt, så nu venter jeg spændt på udgivelsen, hvor Bolig Liv viser den på ægte glanspapir. Det bliver en stor og dejlig oplevelse for første gang at opleve sit hjem på den måde.

Jeg er så glad for alle jer, der gider følge med hos mig. De ting jeg fremhæver her er ikke blær, derimod noget jeg skal takke JER for. I er direkte årsag til, at jeg dagligt kan få stillet mit skønhedsbehov, fordi I tager imod alt det, som ellers bare hober sig op inde i mit hoved. Sikke en ære det er, at udleve sin drøm og passion her bag skærmen og rent faktisk opleve opbakning for det.

Mon ikke det næste år også bliver travlt og forandrende? Tiden må vise…

English recap: The last year has gone by so fast and I can´t believe how great it has been. You are the reason why this blogging adventure makes sense and I owe you a thanks for supporting the blog. 

Follow:
Share:

7 Comments

  1. 21. maj 2013 / 6:53

    Kære Dorte

    Jeg synes simpelthen, at din blog er så fin. Og ikke mindst ærlig. Glemmer aldrig, da jeg lige var begyndt at følge dig, hvor du en dag skrev, at du simpelthen ikke havde overskud, men at du ville vende stærkt tilbage. Det var kun med til at bekræfte mig i, at du jo er helt “normal” og ligesom alle os andre. Man kan jo tit få indtrykket af, at bloggere har styr på alting, altid har pænt ryddet op…osv:-) Du har været én af de bloggere, der har inspireret mig til at starte min egen. Godt nok ikke om indretning men om mit maleri. God dag til dig.

    Kh. Mette

  2. 21. maj 2013 / 7:41

    Det er dejligt at se tilbage, og opdage alle de bedrifter man har nået på et år. Du er for sej! 😀

  3. 21. maj 2013 / 10:32

    Jeg har fulgt deg siden den forrige bloggen din. Og jeg er innom hver gang du legger ut et innlegg 🙂 det er utrolig inspirerende å se hva du har fått til dette året. Jeg ønsker deg all lykke og hell videre med produksjonene dine 🙂

    Klem Lene

  4. 21. maj 2013 / 19:14

    Der er bare sket så meget spændende på din blog, det er så godt gået! Og jeg er vild med bloggens nye look :o)

  5. 21. maj 2013 / 20:09

    Er glad på dine vegne. Dejligt, når det går godt og man trives.
    Ønsker dig fortsat al mulig held og lykke. Glæder mig til fortsat at følge med.

  6. 25. maj 2013 / 9:26

    Skønt indlæg Dorte, og jeg følger helt klart med i de(t) næste år – jeg nyder din lækre inspiration og energi som man kan mærke der ligger bag… Bloggen er dit værk og det er et smukt værk!
    Tillykke med dit “held” og alt god fremover <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.