0
Bolig

No. 0571 – Tilføj lækre retroelementer til dit stilleben

I den forgange weekend var jeg på foto-besøg i hjemmet hos ejerne af den skønne nye butik LebenCph. Michael, der har startet forretningen, har en passion for design og gamle lamper og har fået en susende start på forretningslivet. Faktisk så flot respons, at han har svært ved at følge med mellem turene til Berlin og den efterfølgende klargøring af lamper til butikken. Jeg bor lige i nærheden og den første tid mødte jeg dagligt mennesker på vejen, som slæbte store bogstaver og lamper med sig, som du naturligvis har købt hos LebenCph. Det er jo ren luksus, at starte op med så meget medvind, men det er også fortjent, ikke mindst fordi Michael arbejder benhårdt for sin drøm.

Jeg fandt i deres hjem et fantastisk lysindfald, som jeg straks kastede mig over. Det er blevet til flere flotte billeder med forskellige lamper og stylings, men I får ikke dem alle på en gang.

Dette viste jeg på facebook forleden og spurgte, “hvad får du øje på i billedet”? Det var sjovt at høre, og mange forskellige ting, som umiddelbart blev lagt mærke til. Hvad får du øje på?

Orange stol i glasfiber fra Eames (de gamle) / Globus i glas med bakelit fod fra 60´erne / tysk cabaret plakat fra 30’erne /  Medizinalball i læder fra 50’erne
Foto og styling: Dorte Bak

Du kan jo overveje at suse forbi facebook og se, hvad de andre svarede.

Hvis du tilføjer nogle vintage detaljer til dit stilleben får du et skønt og personligt udtryk, der emmer af fortiden på en hyggelig måde. Hvem kunne ikke tænke sig sådan et skønt hjørne med kig til den grønne have og masser af lys? Jeg kunne da godt 🙂

English recap: I visited the home of shopowner Michael and Jean that own the designshop LebenCph holding old designerlamps in focus. I right away found a great lighting in their home and shot some different pictures that I won´t be showing you all at once. Add some retro items to your stilleben and get a great sense of history and personal style.

Du kunne også være interesseret i

3 Kommentarer

  • Reply
    Tuttifrutti med et tvist
    24. maj 2013 kl 7:59

    Bor også lige i nærheden af butikken og savler jævnligt over alle de FANTASTISKE ting i butikken. Indehaverne er super søde og snakkesaglige, og så er det et fedt sted at samle inspiration. :o)

  • Reply
    Heidi Hallingstad Cousin
    24. maj 2013 kl 8:01

    Lækre billeder, Dorte, og sikke en lækker shop! Skulle meget gerne have boet tæt på den 😉 God weekend!

  • Reply
    Anya Jensen
    29. maj 2013 kl 10:49

    Fede billeder Dorte – jeg elsker den orange Eames 🙂

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.