Udgivet i 12 kommentarer

No. 0707 – Ikke en helt almindelig dag

I går skulle jeg egentlig bare arbejde hjemme og så havde pigerne en legeaftale om eftermiddagen. Dagen fik dog en skidt drejning, da jeg ved frokosttid fik et opkald “Freja har slået hovedet på en pæl og kaster op”. Shit mand, hjernerystelse eller??! Hønemor kom frem fra gemmerne og af sted røg jeg for at hente mit lille pus. Og hun var skidt… helt bleg, kastede op igen, slingrekurs og ked af det.

Arbejdet syntes pludselig fuldstændig betydningsløst (sorry chef) og jeg travede af sted med sovende Freja i klapvognen og ind til lægen. Vel at mærke måtte jeg være total irriterende mor, der vækkede barnet konstant, for at sikre, at hun ikke var på vej i en koma!!! (Lidt hys må man godt være, når det skal være).

Summa summarum: Freja har det vist ok, hun har helt sikkert slået hovedet, har ondt i nakke og hoved, men efter et par timer, kom talestrømmen tilbage sammen med humøret, så nu handler det “blot” om at have taget de nødvendige forbehold. Dagen i dag indtages i slow motion og det tror jeg vi alle har behov for. Godt der er weekend lige om hjørnet.

Jeg skifter lige emne, fordi jeg vil vise jer mit hvid-på-hvid-print, som nu er kommet i en ramme fra Lyrum rammer. Jeg håber, det er oka at sige det, men jeg er altså selv helt fjollet med det print.

2013-10-09 21.55.13

Jeg har spraymalet papiret inden jeg har trykket på det. Det er sprayet med en gradueringseffekt og selvom man nok skal opleve dig “live” for at fange den effekt, så kan jeg garantere at den er der og at den er rigtig fed, fordi den skaber en diskret dybde til printet. Hvad synes I om det?

Jeg er ved at brygge et indlæg sammen til jer med mere “hvid-på-hvid”, fordi hvis ikke I er klar over det endnu, så er det altså det nye sort.

English recap: My Little Freja hit her head in the kindergarten yesterday so what was supposed to be a quiet home-office-day suddenly became very unpleasant and full of worries. Fortunately her head seems to be alright but still we have to keep her home today to keep an eye on her. The print is my “White-on-White” print that I just love… hope it´s alright to say so myself, but I can´t help it. I am working on a post for you with more “white-on-White” inspo because “white-on-White” is the new Black. Did you know?

12 tanker om “No. 0707 – Ikke en helt almindelig dag

  1. Håber Freja har det bedre og at i får en skøn weekend! Jeg kan jo kun sige at jeg er vild med det tryk!!

    1. Freja er okay, men det var ikke et sjovt døgn at skulle igennem. Dejligt at høre, du er glad for trykket – jeg er også super glad for det fra dig, men mangler en ramme 🙂

  2. Godt der trods alt ikke skete mere med dindatter. Jeg ønsker dig og din familie en god weekend.

  3. Fedt print også selvom jeg ikke kan se dybden fra mobilen :0)
    Ja puha sikke en forskrækkelse med Freja.. Rigtig god weekend til dig og familien :0)

  4. Åhh håber at lille Freya er ok… Hold nu fast hvor er det et helt fantastisk tryk… Er så vild med det… Kan man købe et?

    1. Hej Simone.
      Jeg lægger dem på shoppen en af dagene. Sælges indrammet som vist her for 480 inkl. forsendelse og så har jeg et enkelt i 2. sortering som jeg sælger for 120,- inkl. forsendelse, dog uden ramme. Det er blevet lidt “støvet” nederst hvor det er sprayet. Det er synligt men ikke voldsomt. Hvis du gerne vil se det, så send mig evt. en mail, så skal jeg give et billeder af det 🙂

      1. Det vil jeg gerne se:-) min mail er sberiksen87@gmail.com..

      2. Hej Dorthe. Jeg skriver lige her inde, igen, jeg kan ikke finde din mail nogen steder på bloggen. Håber du vil vise mig et billede af dit 2. sort tryk. jeg er ret sikker på at jeg gerne vil købe det. Håber du vil sende en mail til mig, eller skrive din mail, så skal jeg nok skrive til dig:-)

        1. Hej Simone. Lover dig en mail senere, skal ærligt indrømme, at jeg har glemt det, beklager meget! 🙂

          1. Det er helt ok… Kender det alt for godt:-) Glæder mig til at se det.

          2. Meget utålmodigt skriver jeg lige til dig igen:-) glæder mig bare sådan til at se trykket og håber du vil sende mig en mail;-)

          3. Håber du har modtaget trykket og er glad for det. Det lykkes, selv med en skildpadde i den anden ende 🙂 Kh Dorte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.