Udgivet i Skriv en kommentar

No. 0735 – Online magasinet du SKAL se

Her i landet er vi ikke beriget med alverdens gratis online magasiner, men nogle findes der og jeg tror, vi vil se flere poppe frem de kommende år. For en god måneds tid siden fik vi i hvert fald et helt nyt boligmagasin, og det vil jeg fortælle lidt om i dag.

Bag magasinet, som i øvrigt er helt gratis, står Boligcious, som i samarbejde med dygtige fotografer og skribenter har knoklet for at få magasinet på gaden. Bladet er en seriøs konkurrent til de fysiske og efterhånden kostbare boligmagasiner, som mange af os vel (med glæde) køber os fattige i hver måned.

Jeg har læst mig grundigt igennem Boligcious Lookbook og min konklusion er meget simpel. Det her er et rigtigt magasin. Der er mange sider med inspiration, flere flotte reportager, som breder sig over meget forskellige indretningsgenrer, konkurrencer og indretningsnørderi på den gode måde. Gør det selv-guides har de ligeledes fået plads til og i det hele taget har bladet alt, hvad der forventes, men fordi det ligger online, har de bl.a. leget med dynamiske visninger, som en lille pudsig feature. F.eks. er der blafrende ild i pejsen i en af reportagerne.

forside

8 tallet 60 er villa diy romantik

Om det er en god ting eller ej, at reportagerne breder sig over så forskelligartede udtryk, det har jeg lidt svært ved at beslutte mig på, men det står i hvert fald klart for mig, at jeg personligt har en favoritreportage og ikke nødvendigvis føler mig “ramt” fuldstændigt rent smagsmæssigt. Det eneste jeg kan sætte en finger på er, at de har “glemt” mine kobber grafittipuder i deres shoppingcollage med kobber-dimser til hjemmet, blink blink, så det har jeg lige sørget for at opdatere her 🙂

kobberinspiration

Jeg glæder mig til næste issue, som nok byder på masser af jul. Magasinet udkommer hver anden måned frem over, næste gang 1. december.

English recap: New danish online magazine Boligcious Lookbook. See it right here.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.