0
Børn Dame-halløj

No. 0772 – Min smag versus barnets smag

Jeg er nået til et punkt, som jeg egentlig både har set frem til og frygtet. Pigerne, især Freja, vil selv bestemme dagens outfit. På den ene side fedt at se egenrådighed og holdning, men bestemt også en udfordring, der splitter sig i flere niveauer.  I dag deler jeg mine outfits, Frejas outfits og det, som jeg mener kunne være et kompromis mellem de to.

Freja har holdning, ingen er i tvivl om det. Hun vil have strømpebukser på hver dag, ikke leggins, bestemt ikke bukser, men strømpebukser og nederdel eller kjole. Hun vil ikke have cardigan uden på sin kjole, for så kan de andre ikke se, at hun er “fin”… say what???!! Alt skal være blomstret, lyserødt eller til nøds lilla. Hun sværger til Hello Kitty (hader det!!) og hvis en kjole er glinsende, syntetisk med påsyede blomster, er vi i mål.

De fine leopardbukser, jeg syede i sommers, som kun Freja passer, vil pigebarnet overhovedet ikke gå med? Nej nej, for de er altså ikke fine – til trods for flæsekant, slimmodel og leopardmønster. Jeg lokker med lyserøde T-shirts, men intet lader til at overbevise svesken. Jeg skal ikke være bleg for at tilstå, at jeg på det nærmeste har erkendt mit nederlag, selvom der enkelte dage kommer små krampetrækninger af forsøg på at overlevere min egen (naturligvis) sublime smag til barnet.

Jeg ville helst se mine børn i douche farver, strømpebukser med shorts, baggy bukser og lækre cardigans. Kjoler er fint også, men jeg foretrækker neutrale farver, i stil med dette, som jeg har forelsket mig i fra Little Pieces.

Little Pieces_shopping collage

Til forskel fra min collage, så kan jeg jo vise jer.hvad Freja ville have lagt i sin collage, hvis hun selv kunne lave den. Primært ting fra H&M og en enkelt udklædningskjole fra Toys´r´us.

Never gonna happen_shopping collage

Never gonna happen!

Findes der overhovedet et tåleligt kompromis derimellem? Altså et, som barnet kan være tilfreds med, så hun selv synes, hun er fin samtidig med at moren kan holde ud at se på hende? Jep, det skulle jeg mene…

Kompromis

Blomstrede bukser (begge) fra H&M 7 Thyl nederdel med sløjfe fra H&M / Flæsenederdel i jersey fra Little Pieces / Hello Kitty bluse fra H&M / Cardigan med stjerner, grå jumper, pudderfarvet bluse, rosa fløjlsshorts og grå kjole fra Little Pieces / Glimmerstrømpebukser med stjerner fra MP strømper / Bluse med glimmerlomme på brystet fra Pomp de Lux

Sagen er den, at vi hver aften vælger tøj til næste dag og lægger det frem. Ellers bliver det simpelthen en tidsrøver af dimension og barnet stikker jo skråt ved det mindste “forkerte” forslag, jeg kommer med. Hun er med til at vælge, jeg guider på fornuftig vis, så tøjet svarer til vejr og vind og nogenlunde passer sammen …. i hvert fald de fleste dage.

Mon ikke I er andre derude med selvsamme udfordring – hvordan løser I den mon?

English recap: My girls, especially Freja, know exactly what to Wear. Unfortunately I disagree tastewise and would prefer to put them in something toned and nice. Today I firstly show you a collage of Things, I would like to see my girls in, NeXT a collage that Freja would make if she could and finally a nice compromise between the two.

Du kunne også være interesseret i

18 Kommentarer

  • Reply
    Maja
    18. december 2013 kl 8:27

    Hehe <3

  • Reply
    Trine
    18. december 2013 kl 8:38

    Altså, jeg hepper på dig – men jeg har bestemt også en datter, der ville gå i svime over alt det lyserøde fra hm :-). Men, jeg har yderst sjældent kontroverser med børnene omkring påklædning (alt muligt andet, måske – men ikke påklædning). Jeg finder tøj frem til ungerne hver morgen – og det ta’r de bare på! De er vist egentlig ret ligeglade med hvad de har på – bare det er rart! Og Wilma frabeder sig strømpebukser! Leggings yay – strømpebukser nay! Albert opponerede dog med god grund over en tee idag. Den havde vist ligget i skabet en str eller 2 for længe 🙂 Så på ‘udklædningsfronten’ er jeg vist rimelig priviligeret.

    • Reply
      by.bak interior & lifestyle
      18. december 2013 kl 15:39

      Tak Trine, dejligt at mærke noget “hep”! 🙂 JEg tror det er en fase, Anna har været der og er meget mere pragmatisk nu, så mon ikke Freja også bliver det …

  • Reply
    Rikke Østfeldt-Witt
    18. december 2013 kl 10:09

    Er dette mon det man kalder velfærds-problemer? 😉
    Nu har jeg jo ingen piger, men er 4 årig dreng som er begyndt, at have en mening om det tøj han skal have på. Hvilket resulterer i at der er dinosaurere, tog og dyr på meget af hans tøj. Jeg synes det er fint at han selv har en mening, og det tilskynder jeg. Det vigtigste for mig er at det er funktionelt, praktisk og at han kan holde varmen (moren har nedlagt veto ift. uldundertøj).

    /Rikke

    • Reply
      by.bak interior & lifestyle
      18. december 2013 kl 15:38

      Ja, det er der ingen tvivl om at det er! Altså velfærdsproblemer 🙂 Ikke desto mindre, så fører det jo en masse både sjovt og træls med sig… på en eller anden måde, så bilder jeg mig ind, at man bedre kan udholde synes f dinos, tog og biler frem for prinsesser, My Little Pony og Hello Kitty, men kampen er tabt og mine piger har nu Hello Kitty bluser, som det så lykkes mig at give dem på sammen med mørkeblåt eller gråt og så er det altså ikke helt så slemt som med pink og lille strømpebukser og glimmer nederdel hi hi 🙂

  • Reply
    Mie
    18. december 2013 kl 10:16

    Ha ha, hvor jeg kender det Dorte. Jeg har 2 piger som ville ææælske alt tøjet fra Frejas collage. Jeg har også dage, hvor overskuddet er mere i top og jeg prøver at pushe noget af mit favorittøj på dem, men det lykkedes bare aldrig 🙂 Så jeg forsøger også at guide, så det i det mindste passer årstiden, sekundært passer sammen. Eva er inde i en periode, hvor hun KUN vil have kjoler eller nederdele på og de skal helst gå ned til anklerne, så hun er gået på rov i storesøsters garderobe 🙂 Heldigvis kan jeg lide det meste af det tøj de har, de vælger bare nogle gange at sætte det lidt sjovt sammen, men så får de sådan et boheme-look jeg egentlig også godt kan lide 🙂

    • Reply
      by.bak interior & lifestyle
      18. december 2013 kl 15:35

      Boheme-børn, lyder sgu ellers ret fint, men alt afhænger vel i sidste ende af dims og farvekombinationer. Jeg husker nu ret godt et indlæg, du skrev for længe siden om en børnehavepige, der måtte hjem med bare ben midt om vinteren… (var det ikke dig??) og det er altså rart at høre om andre, der står med samme “udfordringer”. De er nu dejlige nok og faktisk synes jeg også det er skønt at se, hvordan de udtrykker sig gennem deres påklædning… de var sådan nogle velklædte babies, den tid er slut 🙂 hi hi

      • Reply
        Mie
        19. december 2013 kl 11:16

        Oh jo, det var mig og Ida med de bare ben i februar! Og i går var hun af sted hele dagen i gymnastikdragt 🙂 Det er små Anne-Marie Helger’ere jeg har fået mig lige for tiden, men det er også ok. Modsat hvad du skriver i en kommentar længere oppe, kan jeg bedre holde det lyserøde Pony-prinsesse noget ud frem for Biler, dino’er og i den duer – så heldigt nok jeg har 2 piger 🙂 Men man vender sig til det meste. Den anden dag var jeg i H&M og fandt et par fine prikkede leggings som jeg så opdagede, der var en Kitty på forneden og jeg greb mig selv i at tænke “nårh, det er jo bare en lille Kitty” Argh! Er jeg mon blevet Kitty-immun (jeg købte dem dog ikke)

  • Reply
    Katrine
    18. december 2013 kl 13:39

    Vi var også igennem en alt-skal-være-lyserødt-indeholde-glimmer-og-være-en-kjole-eller-nederdel fase… og lige pludseligt var den slut, og nu tager den 4-årige bare det på jeg siger hun skal, alternativt indgår vi forlig, hvis jeg synes hun skal have lidt mere på end hvad de små bare arme selv har fundet i skabet…
    Børn er nu skøre..

    • Reply
      by.bak interior & lifestyle
      18. december 2013 kl 15:33

      Skøre og dejlige, men trods alt meget rart at høre, at glimmer-dimmer-prinsesse-fasen måske kunne gå over med tiden 🙂

  • Reply
    siv
    18. december 2013 kl 14:04

    Åh hvor det rammer plet. Har nøjagtig samme stil som dig og ønsker om neutralt og enkelt tøj og mine piger har altså nøjagtig samme smag som din Freja og neeeeej Leggins går ikke og slet ikke bukser- så kan man ikke være en mor eller en prinsesse!!!.og nøjagtig som du skriver, så kan man simpelthen ikke bruge en cardigan. Der er visse kampe jeg hat opgivet. Bukser f.eks. Det vil de bare ikke gå i. De får lov til stort set at bestemme selv, da jeg nyder deres selvstændighed og det betyder jo tydeligvist rigtig meget for dem og jeg er også af den overbevisning at de skal have lov til at udfolde deres selvstændighed, men må da indrømme, at jeg godt nok skal holde mig selv i nakken og for munden, for ikke liiiiiige at ville kommentere på et valg af srtiber og leopard og blomster i en skøn forvirring. Tror desværre ikke der er nogen løsning. Det er vel en fase. Prøvede på et tidspunkt at indføre reglen at de til hverdag selv bestemte, men når vi skulle ud, så ville jeg bestemme, men den regel orker jeg ikke at håndhæve længere. Så ingen gode råd herfra, men stor sympati og forståelse:-)

    • Reply
      by.bak interior & lifestyle
      18. december 2013 kl 15:32

      Gud nej, hvor er det sjovt… lige før jeg tror, du har været inde i mit hoved og hente dine sætninger. JEG har indført en regel, der hedder “vælge selv, når man skal i børnehave” og “mor vælger i weekenden”… men jeg har gradbøjet den med weekenden nu, fordi jeg dybest set godt kan se, det er total fjollet, når det nu betyder SÅ meget for hende. Nu er vi der, hvor jeg står fast ved hvilken farve strømpebukser, der passer til blomsterkjolen osv.

  • Reply
    Maria/mamamaruska
    18. december 2013 kl 21:14

    Haha sidder og smiler. Frejas collage fik mig til at fnise. Vi har samme problem herhjemme. Gro nægter dog kjole og nederdel. ET under hun pludselig tog det på i dag. Hun VIL vælge selv og hun ligner noget der er løgn… Jeg har de fineste nederdele, leopard mønster en masse og lækre douche bluser. Men ak. HUN nægter… Spændende hvilket juleoutfit hun kommer i;)
    Håber det er en fase…

  • Reply
    Katja Astrup
    18. december 2013 kl 22:11

    Husker det tydeligt selvom datteren nu er næsten 13, jeg gad absolut ikke bluser med hello kitty og andre prinsesser fra H&M så jeg fortalte altid at hendes størrelse var udsolgt, føj mor ;0) man ville jo heller ikke kunne kende sit barn i børnehaven da alle de andre piger ville have samme bluser. Jeg kunne dog godt gå med til nattøj og undertøj med disney og så var hun glad :0) Polyster glimmer kjoler var absolut også bare et hit og hun kunne godt finde på at have sådan en på udover sit alm tøj. Men ellers har jeg været top heldig, faktisk er det kun ca 1-2 år siden jeg ikke lagde tøj frem til hende mere, lucky me :0)
    Held og lykke siger jeg bare ;0)

  • Reply
    trine229
    27. december 2013 kl 21:01

    Vi har indført en buksedag her i hus (om onsdagen) hvor der SKAL bruges bukse/thights = med sokker. Hvad lillepigen på 4,5 så ifører sig udover det… Den lyserøde fasen er er heldigvis over, og det ALLE flotteste man kan ha lige nu er leopard. Og glimmersko, såklart;)

    Jeg har sådan sæt givet op i det med at tøjet skal matche – det får heller baer fungere, og så må jeg heller krumme tær over det hun nå vælger at iføre sig…

    • Reply
      by.bak interior & lifestyle
      6. januar 2014 kl 23:58

      Jeg ar givet op med Freja og hun bliver oså bare SÅ glad, når hun selv må bestemme. Hun har godt forstået forskellen mellem sommer og vinter, så hvis bare hun kan holde varmen, må hun se ud som hun ser ud… i dag var hun afsted med polkaprikkede strømpebukser og en kort bluse i en helt forkert farve… sådan er det bare 🙂

  • Reply
    No. 0872 – Om små piger med holdning til outfittet | by.bak interior & lifestyle
    24. marts 2014 kl 7:16

    […] Anna har tidligere vist Pomp de Lux outfit frem her og Freja blev for en gangs skyld begejstret for en ny kjole her. Skal I have den lille sjove forhistorie omkring Frejas holdning til sit tøj, så har jeg lavet en sjov collage med hendes forslag versus mit forslag. Det kan du se her. […]

  • Reply
    No. 0888 – Om børns ækle tøjsmag | by.bak interior & lifestyle
    5. marts 2015 kl 14:49

    […] har før ytret mig omkring min smag versus mine børns og det kom der dette indlæg ud […]

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.