No. 0845 – Mange tip i ét indlæg

I indlægget tipper jeg om nogle sunde lækkerier for krop, mave og sjæl, ting som jeg er oprigtigt begejstret for og som jeg synes, I fortjener at kende til også.

Torvehallerne i København rummer ægte hverdagslykke med fokus på gode råvarer og masser af inspiration. I dag har jeg købt rørende billig stenbiderrogn til mig og min Honey, som jeg håber, at pigerne har lyst til at smage lidt på også.

Har du fulgt med på bloggen i lang tid, så er det ikke en overraskelse for dig, at jeg holder af stenbiderrogn. Lige for tiden fanges der så mange stenbidere at rognen er usædvanligt billig endda, så i dag fik jeg 200gram for den nette sum á 80 kr. Det er uhørt, men på den positive side betyder det, at vi skal have de lækre æg de næste mange dage herhjemme.

Hverdagslykke_Torvehallerne_by.bak blog1
Æblegele fra Bornholmer butikken // Havgus langtidslagret ost // stenbiderrogn

Hverdagslykke_Torvehallerne_by.bak blog2

Æblegeléen er gået hen og blevet en fast bestanddel i mit køkken. Så snart låget skrues af spreder sig en liflig duft af æble og den smager simpelthen vidunderligt. Jeg bruger den primært til salater, især med kål, men den er altså også god til ost, i en sauce eller til kød, især and. Jeg skal prøve at få en rigtig lækker opskrift på en spidskålssalat lagt op på bloggen til jer.

Nå, men når vi nu er ved hverdagslykken og de rene sager, så har jeg villet tippe jer om et par andre favoritter her hjemme fra. Nej, indlægget er ikke sponseret, men blot motiveret i min egen begejstring.

Balsamsprayen fra Änglamark er uundværlig herhjemme og flyttede ind, da pigernes hår blev langt nok til at filtre. Jeg har altid haft mange fordomme mod “parabenefri, økoforsøg på hårprodukter”, men denne har gjort mine fordomme til skamme. Selv har jeg så meget hår, at jeg ikke går på kompromis med shampoo og balsam, så jeg er ret overrasket over, at den endda indfrier mine krav til en balsam. Billig er den i øvrigt også.

beauty essentials_by.bak blog4

beauty essentials_by.bak blog1
Ny ansigtscreme, som jeg fik i fødselsdagsgave. Jeg elsker Origins “A perfect World” serie og føler mig så velduftende og blød, både når jeg bruger denne, men også deres bodylotion. Ahhhh…

Det var alt fra mig i dag, men hvis du alligevel er i gang med alle selvforkælelserne (eller overvejelserne om dem), så forkæl også lige dig selv med dette nummer, som lige nu hænger kronisk i min øregang.

English recap: Everyday hapinesses from my life: Origins luscious facial creme, Änglamark balm spray, good cheese, applegel from Bornholm and lumpfish roe.

madplan

Follow:
Share:

9 Comments

    • 26. februar 2014 / 15:45

      ja, den er skøn… var lige ved at købe den i to varianter, den anden mere cremet, men jeg begrænsede mig trods alt 🙂

  1. Sara
    26. februar 2014 / 17:42

    Åh, jeg skal da forbi Torvehallerne og indkøbe stenbiderrogn. Mums!

  2. Lasse Jensen
    26. februar 2014 / 19:38

    Virkelig lækkert med din stenbiderrogn og den lækre ost, jeg er også meget glad for stenbiderrogn.
    Og æblegele ikke dårligt! Det lavede min mor af paradisæbler:-)

    lasse
    http://www.mariahoffbeck.blogspot.com

  3. Merete
    27. februar 2014 / 11:20

    Virkelig lækre sager – jeg er dog én af de uheldige, som ikke kan tåle økologiske cremer. De er jo sindssyg stærke på ‘the real thing’…skræmmende, at ens hud ikke kan tåle det, men i stedet vil have det kunstige :-/

    • 5. marts 2014 / 7:48

      Uheldigt og selvom det lyder lidt sjovt, så kender jeg flere, der har samme udfordring, bl.a. med de naturlige hårfarver havde jeg en frisørkollega, der slog vildt ud, hvor imod med de kemiske farver, var der ingenting. Sådan må det jo være 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.