Opskrift på Vandbakkelser med hindbærskum

Her får du min mors opskrift på vandbakkelser aka. fastelavnsboller med hindbærskum. Det er en nem opskrift, som nemt giver dig stjerner på skulderen, når du får gæster.

Fastelavn står for mig som en tid med knald på farverne, kreative sysler og fastalavnsbollespisning. Jeg er vokset op med en mor, der bagte de bedste vandbakkelser og nu er det blevet tid til at jeg fører traditionen videre. Mine børn skal dælme også have hjemmelavede fastelavnsboller af vandbakkelse.

Jeg kan godt lide, at skummen ikke bliver for sød, så jeg har lavet hindbærskum. Du kan sagtens lege med det, f.eks. lave en chokomousse, mocca creme eller helt klassisk flødeskum og creme.

Opskrift på vandbakkelser til fastelavnsboller

Antal: 16 stk

Ingredienser

  • 120 gram smør
  • 150 gram hvedemel
  • 3 dl vand
  • 3 stk æg

Sådan gør du

  • I en gryde varmes smør og vand indtil kogepunktet.
  • Når det koger og smørret er smeltet tilsættes melet, som du "slår" sammen til en glat dej med en grydeske.
  • Når dejen samler sig og slipper gryden bør melklumperne alle være udrørt. Stil dejen til afkøling og når den er kold/lun tilsættes æggene. Jeg synes dejen samler sig bedst ved at bruge et piskeris og forsigtigt få dejen til at samle sig.
  • Den færdige dej puttes i en sprøjtepose med tylle (eller en alm. frysepose, som der klippes hul på i det ene hjørne). Sprøjt nu klatterne ud på en bageplade med bagepapir og husk at giv dem lidt højde.
  • De skal bages ved 200 grader i varmluftsovn og det er vigtigt, at du ikke åbner ovnen undervejs. Bag dem 20-30 minutter alt efter størrelsen, så hold øje med dem undervejs. De skal være svagt gyldne, når de er færdige.

Opskrift på hindbærskum til fastelavnsboller eller lagkage

Ingredienser

  • 1½-2 dl. piskefløde
  • 1 dl optøede eller friske hindbær
  • 1 spsk hindbærmarmelade
  • 1 knsp vanillepulver

Sådan gør du

  • Piskefløden piskes relativt stiv, så væden fra frugten ikke gør skummen for flydende.
  • Hindbær blendes med en stavblender og tilsættes fløden sammen med de øvrige ingredienser.
  • Det hele piskes til konsistensen er god og skummen bevarer formen.
  • Når vandbakkelserne skal serveres flækkes de på midten. Læg en stor skefuld hindbærskum på underbollen og læg låget lidt skævt på. Pynt enten med drysset flormelis eller som her med glasur, frysetørret rabarber, revet chokolade og hindbærstøv.

Klik her og få 3 andre opskrifter på fyld til fastelavnsboller

Har jeg mon lokket nogen i køkkenet? Bon appetit til jer i hvert fald og husk at dele resultatet med mig – du er velkommen til at tagge mig @dortebak.dk på Instagram ♥

………………

Følg også via YoutubeNyhedsbrev, Facebook og Instagram

madplan
Follow:
Share:

18 Comments

  1. 26. februar 2014 / 9:57

    Mums mums! Dem kunne jeg godt tænke mig at prøve 🙂

    • 5. marts 2014 / 7:54

      Jamen så spring ud i det – det er nemt, billigt og hurtigt, så ingen undskyldning for at lade være? 🙂

  2. Charlotte Thif
    26. februar 2014 / 19:18

    Ahhh det er for lækker lækker!

    jeg er vild med både vandbakkelser og hindbær, så god frisk kombination:-)

    Charlotte
    http://www.mariahoffbeck.blogspot.com

    • 5. marts 2014 / 7:50

      Ja det er præcis det friske fra hindbærene der gør at de ikke bliver for tunge at hygge sig med 🙂

  3. 26. februar 2014 / 22:16

    Tusind tak for opskriften Dorthe! De ser jo vanvittigt lækre ud!!

    • 5. marts 2014 / 7:47

      Arhmen de var da også alt for skønne – syndige, men skønne 🙂 Tak for kommentaren og i øvrigt, sikke en skøn blog du har

  4. copenhagenkiddo
    27. februar 2014 / 21:06

    Min mund løber i vand. Jeg vil bage NU 😀

  5. Charlotte
    5. marts 2014 / 0:42

    På grund af de flotte billeder fik du mig inspireret til at lave vandbakkelser for første gang i mit nu 45-årige liv – lavede dem i går på min fødselsdag, og de blev vellykkede, og mine kollegaer syntes selv i dag, hvor jeg egentlig ville have smidt dem ud, at de smagte fantastisk – tak for inspirationen (også til at forretten blev med stenbiderrogn – og så dog med små kartoffelpandekager istedet for de bagte kartofler). Super flotte billeder du laver – jeg bliver SÅ inspireret og i godt humør hver dag

    • 5. marts 2014 / 7:45

      Wau Charlotte, du aner ikke hvor glad jeg bliver for sådan en besked. Dejligt, at jeg kan inspirere, men endnu dejligere at høre at det bliver til succes´er derude… tillykke med fødselsdagen og hav en rigtig dejlig dag 🙂

  6. Trine Strandgaard
    9. marts 2014 / 9:35

    Jeg bagte disse skønne vandbakkelser til kaffen i går – de var super lækre 🙂 Resten serverede jeg til forret med fed creme fraiche, røget laks og løg, og det var slet heller ikke dårligt 🙂 God solskinsdag til dig

    • 9. marts 2014 / 19:45

      Hvor skønt at høre, at du har kunne bruge opskriften – ikke mindst forvandlet formålet til noget andet med succes, mums. Håber, du har nydt weekenden. Kh Dorte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.