0
Hverdagsmad Opskrifter

No. 0895 – Sunde og børnevenlige kyllingenuggets

I med børn kender sikkert alt til det med perioder med kræsenhed? Vi er (lidt) frustrede for tiden, men prøver forskellige børnevenlige retter af. I dag deler jeg en opskrift på hjemmelavede kyllingenuggets med fitness flakes yderst. Sundt og velsmagende.

Pigerne har egentlig aldrig været kræsne, men lige for tiden oplever vi to piger (især den ene), som i den grad er selektive, når det kommer til mad. Jeg hører, at det er helt naturligt for deres alder (lige knap 4 år), men det er indrømmet lidt svært ikke at blive påvirket af den pludselige kræsenhed. Man lægger trods alt tid og kræfter i at planlægge aftensmaden og hvis barnet så bare sidder og mugger og udelukkende vil spise pasta eller agurk, ja så føles det ærligt talt lidt spildt, at man har gjort sig umage. Nogen der kender det?

kyllingenuggets opskrift

Nå, jeg lavede for nyligt denne ret, som jeg selv var meget begejstret for, dels fordi den er sund og dels fordi den er sprød og velsmagende. Pigerne ville ikke engang smage, så om I synes det sælger retten specielt godt, må I selv beslutte, men jeg tør godt dele opskriften alligevel:

Sprøde kyllinge nuggets
Du skal bruge kyllingefars, en håndfuld havregryn eller kogt bulgur, salt og peber, fitness flakes, æg, mælk, et fed revet hvidløg, et revet løg, et finterever gulerod og et drys chili krydderi.

Ingredienserne (alle undtaget fitness flakes) røres grundigt sammen til en fars med en ret løs konsistens. Havregrynene suger en hel del væske til sig og derfor er trækketiden og vigtig. Jeg lod den trække en hel time og rørte derefter lidt mere mælk i for at løsne konsistensen lidt op. For at kunne vende kyllingebollerne i flakes, skal farsen dog have en rimelig fast konsistens, nok til at den holder på formen.

I en pose kvases fitness flakes´ne, så de bliver til en rasp med grove stykker i. Kyllingebollerne formes med skeer og vendes i raspen. Herefter lægges de i et fad og bages i ovnen ved 180 grader (varmluft) ca. 25 minutter eller til de er færdige og gyldne. Test en ved at skære den over – farsen må ikke være rå/lyserød.

Vi serverede dem til ovnfritter af rødbede, kartoffel, gulerod og pastinak samt en spidskålssalat.

kyllingenuggets opskrift

Skulle du finde på at lave mine nuggets, så vil jeg da rigtig gerne høre, hvordan det er gået, enten i en kommentar her, tag på instagram (@by_bakinterior) eller mail. Det er jo altid sjovt og der var f.eks. helt vildt mange af jer, som prøve mine vandbakkelser af tilbage i februar måned (opskrift her), hvilket gjorde mig så glad.

English recap: It´s difficult at the moment to get the kids to taste new foods so I tried to make homemade and healthy chicken nuggets. For me it was a success but the girls didn´t even want to taste … hmmm.

Du kunne også være interesseret i

2 Kommentarer

  • Reply
    Camilla
    24. april 2014 kl 9:47

    Mine piger er vilde med det vi kalder corn flakes kylling – nogle gange laver vi dem med special K.

    Lige nu har vi en pige på 5 der ikke vil smage på noget som helst nyt, men heldigvis er hun ikke alt for kræsen.
    Derimod er vores pige på 7 år endelig begyndt at vil smage på ting, og finder faktisk ud af at hun kan lide mange af tingene. Så det er bare en fase der skal overståes, desværre kan den vare i et stykke tid (år)

    • Reply
      by.bak interior & lifestyle
      24. april 2014 kl 22:35

      Hi hi, jeg ved ikke rigtig om jeg skal grine eller græde, når du skriver, at “fasen” kan tage år. Dog oplever vi det som et spørgsmål om dagsformen – nogle dage er der slet ikke hul igennem og andre gang masser af mod. Mest af alt handler det vist om de voksnes overskud til at introducere det nyde (og det gamle) med en vis portion Wau eller humor…

      Det var dejligt, du tog dig til at lægge en kommentar, tak for det 🙂

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.