0
Uncategorized

No. 0919 – Hvordan tester man en kaffemaskine?

Jeg ved ikke, om kaffe er min allerbedste ven, men det kommer tæt på. Blandt familie og venner opleves jeg imidlertid som kaffe-kræsen og jeg kender bestemt min kop. Jeg tester en ny lyserød “bedsteven” og gør mig nye kaffeerfaringer.

indlægget indeholder reklame_grønJeg elsker en god kop kaffe og I kender mig også som den, der helst ikke vil undvære koppen. Vi tog endda vores Nespressomaskine med i sommerhus 🙂 Jeg foretrækker en cappucino, men drikker ofte også cortado eller flat white. En ganske almindelig kop sort kaffe har jeg imidlertid ikke vane for og jeg har altid syntes, det smagte lidt for bittert.

I mit køkken er der nu flyttet en ny brygger ind  og den er i fin pastelfarvet dress, så den passer jo spot on til indretningen herhjemme – er den ikke flot??

Moccamaster6

Jeg har tidligere skrevet om den klassiske italienske espresso-brygning (her) og jeg har delt min Lakripuccino med jer (her) og derfor synes jeg også, det var relevant at tage udfordringen op og teste en reel filterkaffe. Jeg skal teste Moccamasteren, men hvad lægger man lige vægt på i sådan en test? Jeg spurgte jer på Facebook og Instagram og det kom der mange sjove og fine input ud af:

  • Fås den kobber?
  • Hvad er det for noget med temperaturer og kaffebrygning?
  • Hvor hurtigt laves kaffen?
  • Er det besværligt at sætte en kop kaffe over?

Flere af jer viste også jeres ældre eksemplarer frem og jeg er imponeret over, at I har 15 år gamle maskiner stående hos jer og stadig er tilfredse. Store forventninger, det havde jeg i hvert fald.

Moccamaster 3

Lad mig først og fremmest aflive jeres frygt – den fås naturligvis i andre farver, også sort og hvid, men ikke i kobber desværre. Måske en opfordring til Moccamaster om at sætte den i produktion?

Jeg oplever den som nem at forstå og ikke at være besværlig at have med at gøre. Det er klart, at du jo lige skal have et filter i tragten, sætte låg på og hælde vand i, men det var ikke umiddelbart noget, jeg mærkede mig ved. Kaffen er brygget på nul komma fem – jeg ville bare lave en enkelt kop første gang, og jeg nåede dårligt nok at trykke på knappen før det hele var løbet igennem.

Moccamaster 2

Den smagte godt, langt bedre end de kopper filterkaffe, jeg tidligere har fået serveret (sorry til min mor, svigermor og andre, som med bedste evner og intentioner har budt mig den slags – jeg elsker jer, bare ikke kaffen). Det handler jo absolut også om bønnen, men maskinen brygger ved en temperatur, som er den helt rette og ved at vandet løber hurtigt igennem tragten, sikres også den rette kontakttid med kaffebønnen. Ligger vandet for længe i tragten, bliver kaffen simpelthen bitter.

Moccamaster

Hvad er så dommen for den kræsne kaffe-Dorte? Tjohh, jeg har ikke fældet en endelig dom endnu, men jeg tror da at det bliver ved at Nespressoen i den travle hverdag indfrier et lavpraktisk behov, men vi har ret jævnligt gæster og her vinder Moccamasteren BIG TIME. At jeg kan sætte en kande med velsmagende kaffe på bordet, uden forudgående at have stået 15-20 minutter i køkkenet, det kan jeg godt bruge. Find din nye Moccamaster her i flere farver

Næste skridt? En tur i Torvehallerne og forbi Coffee Collective – der skal jeg have anbefalet en rigtig god bønne, som skal behandles kærligt med Moccamasteren, for jeg er i hvert fald ikke færdig med den.

Indlægget er bragt i samarbejde med Moccamaster, som var modige nok til at lade en kræsen kaffedrikker få ordet helt og aldeles frit. Så stoler man da vist også på sit produkt?!

English recap: A pastel pink Moccamaster moved into my kitchen since I was testing the machine. She passed because of the right brewing temperatures and run-time through the filter and the result was tasty coffee with no bitterness. 

Du kunne også være interesseret i

10 Kommentarer

  • Reply
    Marina / cand.mor
    18. maj 2014 kl 21:31

    Moccamasteren er nemlig super hurtig til at brygge. Klar favorit på filterkaffefronten. Til gengæld må jeg altså sige, at jeg ikke synes, den er pæn. Slet ikke faktisk.

    • Reply
      by.bak interior & lifestyle
      18. maj 2014 kl 22:58

      ha ha, griner lidt – det er da ærlig snak. Jeg synes ikke den er grim, ikke i lyserød i hvert fald 🙂

      • Reply
        Marina
        19. maj 2014 kl 8:55

        Måske ikke grim, men heller ikke pæn i min optik. Men nogle gange må man jo bare vurdere, om det er æstetik eller funktionalitet, der vægter højest 😉

  • Reply
    copenhagenkiddo
    18. maj 2014 kl 21:48

    Den er virkelig flot! Jeg savner især også en kaffemaskine, når vi har gæster. Enten skal jeg stå i en evighed og lave nespresso til alle, eller også skal jeg servere nescafe… I de tilfælde ville det være rart at kunne brygge en stor kande. Vi har haft Moccamaster på alle mine arbejdspladser, og det tager jo ingen tid 🙂

    • Reply
      by.bak interior & lifestyle
      18. maj 2014 kl 22:59

      Ja og nescafe er altså lige træls nok at servere, hvis man trods alt er vant til Nespresso eller anden bedresmagende… du må jo ønske dig en lyserød Moccamaster 🙂

      • Reply
        copenhagenkiddo
        19. maj 2014 kl 9:09

        Haha, ja godt ide. Jeg har fødselsdag lige om lidt 😉

  • Reply
    Pia Hansen
    20. maj 2014 kl 9:26

    det skulle efter sigende være den bedste kaffemaskine på marked, desv har jeg ikke selv prøvet den, men i guder hvor ville jeg ønske jeg havde

  • Reply
    No. 0930 – Bryg en god kop filterkaffe // Tricks | by.bak interior & lifestyle
    27. maj 2014 kl 8:34

    […] Har du ikke maskinparken i orden, så har du muligheden for at blive en Moccamaster rigere. På Facebook kører konkurrencen og du kan nå at deltage, blot du gør det senest d. 1. juni. Du deltager her. Resultatet af min test af maskinen kan du se her. […]

  • Reply
    No. 0941 – Lyserøde blog øjeblikke | by.bak interior & lifestyle
    5. juni 2014 kl 7:00

    […] til pigernes fødselsdag – se her 5. Lyserød kaffebrygger, som jeg har testet – se her 6. Børnefødselsdag – det indlæg har I endnu til […]

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.