0
Dessert, kage & slik Opskrifter

No. 0937 – Hjemmelavet pink lemonade // opskrift

Jeg deler en super nem opskrift med jer til pink lemonade. Det er i høj grad en oplevelses-servering – mere end et kulinarisk mesterværk, men det er rent faktisk friskt og velsmagende også.

Pink lemonade er fint at servere og super nemt at lave. Jeg vil gerne give jer en opskrift, men det er op til jer selv at finde den rette balance i smagen. Jeg laver den til den friske side, fordi det er sådan jeg foretrækker den. Med sjove sugerør og en patentflaske ser det helt overskudsagtigt ud, når man serverer for sine gæster – også selvom det egentlig ikke kræver så meget.

Pink lemonade opskrift

 

Vil du prøve kræfter med lemonaden selv, så skal du blot bruge nogle citroner, almindelig postevand, sukker og en lille rødbede. Se her…

pink lemonade opskrift

pink lemonade opskrift

pink lemonade opskrift

pink lemonade opskrift

Til en liter lemonade har jeg brugt 3 økologiske citroner, som jeg har presset til saft og hældt på patentflasken. hæld vand på flasken, så den er ca 2/3 fyldt. I et drikkeglas med vand lægges nogle skiver rødbede, som afgiver ganske lidt farve til vandet. Når det tonede vand med rødbedesaft hældes på flasken, begynder lemonaden langsomt at skifte farve. Til slut tilsætter du rørsukker. Jeg har tilsat lidt sukker hver dag i tre dage – det er for at sikre at den ikke ender med at blive alt for sød. Når du synes lemonaden har farve og smag, som du ønsker den, så hæld den igennem en sigte, for at få frugtkødet siet fra.

Patentflasker fås flere steder, denne er fra Ikea, men Søstrene Grene har også nogle.

English recap: With lemons, water, beet and sugar you can easily make your own pink lemonade that is fun and exclusive to serve. I love the idea of serving little delicious beauties and especially when it´s easy to make.

Du kunne også være interesseret i

1 kommentar

  • Reply
    tahulla
    8. april 2017 kl 15:26

    Hvor længe i forvejen kan man lave denne her limonade? ?

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.