0
Dessert, kage & slik Opskrifter

No. 0902 – Smuk dessert, nem at lave

I dag handler det om dessert, men jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge jer; hvor højt I lægger barren med forventninger, når I inviterer gæster til middag? Sandheden er vel for de fleste af os, at vi går på arbejde, henter børn, vasker tøj og at vi de fleste af ugens dage kaster noget hurtigt og nemt (måske færdigkøbt) i ovnen, ikke?!

Jeg ELSKER at invitere gæster til overdådige hjemmegjorte middage, brunches, frokoster og kageborde… men hånden på hjertet – det er altså mere noget, der skete før jeg havde børn, end det er sket de seneste 4 år. Når det endelig lykkes at få stimlet gæsterne inden for vores døre, så går jeg gerne på kompromis for at få det sociale element til at være det vigtige frem for en perfekt middag.

Når det nu er sagt, så er jeg æstetiker, og jeg kan godt kæle om mine gæster og mig selv, selvom alt ikke er lavet fra bunden. I virkeligheden synes jeg nok at en smuk servering udgør i hvert fald halvdelen af oplevelsen, og jo – selvfølgelig er smagen vigtig, men du kan jo købe en virkelig velsmagende kage, såvel som is.

Er jeg alene om at sænke barren en smule? Og tror du, at dine gæster bliver rigtigt skuffede, hvis du gør dig umage med at servere noget ordentligt – også selvom du er sprunget over, hvor gærdet er lidt lavere?

I samarbejde med Carte d´Or vil jeg i dag vise, hvor smukt og nemt desserten kan serveres med ganske simple forberedelser forinden. Og isen smager fantastisk godt – i dette indlæg har jeg serveret med deres nye variant “jordbær marengs” – en sød fristelse med smukke aftegninger af rød og mælkehvid.

smuk servering med carte d´Or_opskrift_dessert_is_marengs_lakrids_jordbær_spiselige blomster

Jeg viser i dag en i virkeligheden meget simpel servering, men den ser da ud af noget, gør den ikke? På en skifferplatte ligger 2 kugler jordbær marengs is fra Carte d´Or, en knust lakridsmarengs (opskrift kommer en af dagene), hvide chokoladespåner og et par lyseblå stedmoderblomster (som bør kunne spises, men jeg synes mest af alt, de udgør smuk pynt).

Sagt på en anden måde, så er pynten og valg af tallerken i virkeligheden det mest afgørende for at servere din indkøbte is smukt.

carte 3

Et lille fif: Hvis du vil lave flotte kugler, så husk at dyppe isskeen i vand efter hver kugle.

Hvis du er til marengs i større mængder, så kan du jo også bage denne pavlova og erstatte mascarponecremen med is… opskrift her.

På Facebook kan du følge Carte d´Or Danmark og få masser af inspiration, opskrifter, konkurrencer og info om de nye smagsvarianter. Se mere her… Jeg kan også anbefale den med Amaretto. Mmmm….

Bon appetit!

Update: Vil du se endnu et fristende forslag på nem og smuk anretning af is, så se her.

English recap: I love desserts, love ice-cream and I love to serve a little beauty from heaven. Today I want to show you that you can spoil your guests even if it means buying the ice-cream or cake. Not all of us have the time to make the ice-cream ourselves do we? I collaboration with Carte d´Or 

carte 5 carte 6 carte 8

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.