0
Bolig inspiration

No. 0946 – Blødt sengetøj // Ahh, god kvalitet

Sengetøj i god kvalitet, blødt og i skønne farver. Det er hvad jeg taler om i dag, men nu hvor vi har fastslået, at jeg er ved at blive gammel, så kvækker jeg også lidt om luksussenge og investeringer.

Jeg er lidt af et luksusdyr, når det kommer til sengetøj og jeg svømmer i disse dage hen i nydelse, når jeg kaster mig i dynerne.  De sidste mange år har vores favoritsæt været et lavendelfarvet linned i bomuldssatin fra Magasin (dette*), som har vist sig at være overraskende lækkert, selv efter flere års brug. Uanset hvilke andre dyre og ellers lækre mærker, som HAY, som er flyttet ind, så har Magasins linned (se det her)altså vundet hver gang.

Nu er jeg blevet introduceret til Aupings Gradient sengetøj, som har indtaget dynerne herhjemme og jeg har på fornemmelsen, at det kunne gå hen og blive en konkurrent til Magasin-sættet. Det er åhhh så blødt, mere end jeg havde forestillet mig og jeg er desuden vild med udtrykket og de sarte rosa farver. Håber det stadig lever op til forventningerne, når det er blevet vasket flere gange.

AUPING 1

AUPING 2 AUPING 3

I soveværelset har vi meget længe talt om at lave et hovedgærde, som kan give lidt hotelstemning, men af en eller anden grund, bliver opgaven ved at ligge længere nede på to do-listen.

I forbindelse med at jeg er blevet introduceret for Auping, er jeg også blevet fortalt om deres luksussenge. Hvis jeg frit skulle vælge fra Aupings serie af senge, så skulle jeg have elevation, en zonevenlig madras til skulderpartiet og et hovedgærde. Den der hotelstemning kan man jo få helt uden at skulle igang selv med værktøj, stof og diskussioner, he he.

Skulle jeg selv ud og investere i en Aupingseng, ville jeg være meget i tvivl om jeg skulle vælge Criade eller Essential – Essential er smukkest, synes jeg, og så er det deres mest bæredygtige model, hvilket jeg gerne støtter. Criade har til gengæld den fordel, at madrassen er lavet til at kunne “splitte”, så elevationen fungerer i hver side, men uden at man føler, at man ligger på hver sin side, når madrassen er nede. I kan nok høre, at vi er lidt nysgerrige herhjemme og rent faktisk overvejer at investere i en luksusseng. Det er lidt af en investering, men jeg har også bare på fornemmelsen, at det er pengene værd.

AUPING 5

Nå, jeg kan jo godt høre, at jeg lyder som en halvgammel sengenørd, men sengenørd kan jeg nok ikke titulere mig selv. Blot har jeg netop tilbragt 3 dage på en sovesofa på Bornholm, hvilket bestemt ikke var smart for min ryg. Pludselig lå temaet mig MEGET mere på sinde, end det tidligere har gjort.

Er der nogle af jer, der har fokus på gode senge, kvalitetslinned osv.? 

English recap: Auping stands for luxury when it comes to beds and now I´ve realized that they also can provide you with luxurious softness in their bed linens. This i “Gradient” in rose that has moved into my bedroom.

…………………………..

LINKS & CREDITS
Fotos af Dorte Bak
Follow this blog on BloglovinFacebookInstagram and Pinterest

Indlægget bringes i samarbejde med Auping – se mere sengetøj her.

* Dette er et affiliate link, hvilket betyder, at jeg tjener en mindre kommision af salget, hvis du køber via linket. Det har ingen betydning for din pris, men giver mig en lille indtjening for mit arbejde med at blogge – læs mere her

Du kunne også være interesseret i

8 Kommentarer

  • Reply
    Maria
    11. juni 2014 kl 17:02

    Glæder mig til konkurrencen! Har haft lyst til at købe det sengetøj siden Emily Salomon bloggede om det for noget tid siden 🙂

  • Reply
    Kristina
    11. juni 2014 kl 17:22

    Hvor ser det lækkert ud! 🙂

  • Reply
    Mia
    11. juni 2014 kl 18:22

    Ser virkelig også fint ud! 🙂 mht. Magasins linned, er det så noget specielt? Skal nemlig selv ud og finde noget, og det er for dyrt til fejlkøb…;)

    • Reply
      by.bak interior & lifestyle
      13. juni 2014 kl 9:10

      Jeg ved ikke hvad du mener med “specielt”. Det er bomuldssatin men føles mere blødt, en anelse tyndere og dermed mere knitrende/levende end f.eks. de sæt vi har fra HAY (som jo også er lækre vel at mærke). Vi har bare været glade for det, fordi farve og kvalitet har vist sig at være virkelig holdbart. Jeg har lige lagt link ind øverst i indlægget til et andet indlæg, hvor du kan se sengetøjet. Håber mit svar kan bruges 🙂 Kh. Dorte

  • Reply
    Helle D
    11. juni 2014 kl 22:53

    Du må altså virkelig have en TOTALT overbærende eller bare ultra feminin mand!? 😉

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.