Udgivet i 2 kommentarer

No. 0988 – Kreative ideer til at bruge lavendler fra haven

Lavendler kreative ideer DIY

Hvad kan man lave med alle sine lavendler? Jeg ser på kreative ideer, og håber, at min hjemmehøst bliver stor nok til at kunne føre i hvert fald én af ideerne ud i livet snart.

I min have har jeg plantet lavendler, og selvom de ikke er tætte og store i år, så har jeg allerede nok til at kunne forsyne mig selv med små buketter i huset. Jeg elsker duften og jeg synes, de er noget så smukke at se på, og fordi jeg virkelig hader at smide lavendler ud, har jeg søgt lidt på kreative ideer til at udnytte den fine og velduftende blomst.

Lavendler kreative ideer DIY
Lavendler kreative ideer DIY
Lavendler kreative ideer DIY

Lavendlerne skaber for mig (og mange andre) ro og velbehag. Duften er mild og bruges i salte, olier, sæber m.v. Jeg har i flere år brugt en lavendel bodywash fra Tromborg, ligesom jeg elsker en lavendelduftende olie til efter badet.

På Pinterest har jeg pinnet andre ideer til, hvad du kan bruge dine lavendler til, hvis du også er beriget med dem i din have. De ligger i boardet “DIY”, som jeg linker til nederst i indlægget her.

Sidste år måtte jeg på rov hos naboer og bekendte, for at få mit fix stillet og jeg påbegyndte en lille samling. De tørre hoveder klippede jeg af og gemte i en kop, fordi jeg drømmer om at lave små duftposer.

Koppen fandt jeg frem forleden, da jeg stod med et nyt tørret eksemplar og jeg må tilstå, at der skal en del flere lavendler til før jeg har nok til bare en enkelt lille duftpose. Men det er okay og det er jo ikke meningen, at jeg skal producerer lavendler vel?! Hvad mon I andre stiller op med lavendlerne – smider I dem bare ud, eller nænner I det ikke, ligesom jeg?

Lavendler kreative ideer DIY

Som en afsluttende bemærkning, så er det mit nye skrivebord, I lige får lov at se et glimt af. Det er en marmorplade, som jeg allerede elsker at sidde ved, selvom bordet ikke står færdigt med de ben, som vi skal have. På bordet står lavendler i en fin lille Clip Clab keramikvase, en hvid metal-skrivebords-dims fra Ikea og en potte fra 2have (man køber det hos blomsterhandlerne). Synes potten er super som opbevaring på skrivebordet til pensler, linealer og andet dims.

2 tanker om “No. 0988 – Kreative ideer til at bruge lavendler fra haven

  1. Jeg elsker også lavendlerne i min have og har også tænkt mig at lave duftposer. Det bliver guld at dufte til lavendlerne fra sommeren, når vinteren banker på.

    1. Duftposer er en genial opfindelse – de skal bare mange lavendler til synes jeg – jeg blev anbefalet at lave lavemdelsukker så det ligger og spæger lidt he he

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.