Udgivet i 9 kommentarer

Kufferten er pakket, men jeg har noget i ærmet

Out of office

I aften flyver jeg til Thailand og senere hen Singapore. I de tre uger, jeg holder ferie, har jeg allieret mig med et par dygtige “blog-vikarer”, som jeg er sikker på, I vil være godt underholdt af.

Så er dagen kommet hvor kufferten skal lukkes for at tjekkes ind hos Thai Airways. De næste tre uger handler om så lidt tøj som muligt, mad og læskedrikke, to små pigekroppe som skal krammes og nusses, når vi indtager hav og pool. Med andre ord, jeg er “Out of office”.

Jeg har de seneste dage været lidt bekymret og nervøs for afrejsen. Et par voldsomme hændelser, der falder oven i hinanden har indtaget mine tanker. Pigerne var på tur med børnehaven til Frederiksberg Have forleden, og gruppen rendte ind i en mand, som låste sig ind på toilettet med en af de små drenge. Han ville ting med ham, som voksne mænd ikke skal, men heldigvis fik pædagogen lynhurtigt bremset situationen og intet er sket. Den slags sætter jo bare gang i tanker, bekymringer og overvejelser. Kombineret med en for mig overmandende sorg over børn i Gaza, som bliver bombet og ikke kan flygte, og et passagerfly, som skydes sagesløst ned med et missil, har bare lige fået trykket på de forkerte knapper – jeg har bange anelser. Lige nu er jeg bare glad for at flyruterne er blevet omdirigeret, for jeg tror faktisk ikke jeg var gået om bord, hvis intentionen var at flyve ind i Ukrainsk luftrum.

Jeg vil lige understrege, at der ikke er sket noget i forhold til børnehavebørnene. Vores piger har end ikke kommenteret på at pædagogerne har talt med politiet, så jeg tror heldigvis at hændelsen er fløjet henover deres hoveder. Jeg håber, at den dreng, som var impliceret, også er uanende om de bekymringer, som pædagoger og forældre har på baggrund af det, og jeg føler mig helt tryg ved de rutiner, som de har med børnene. Der var helt styr på situationen trods alt.

Nå, skal vi ikke lige løsne lidt op for stemningen? I min ferie forsvinder jeg ikke fuldstændig fra bloggen, men jeg ved ikke i hvilket omfang, jeg tjekker ind. Jeg medbringer ikke mere avanceret udstyr end en iPad, så hvis jeg får hilst på med et indlæg eller to, bliver de ret ukomplicerede.

For at gøre noget for jer, som plejer at følge med her, har jeg samlet 6 forskellige indlæg fra 5 forskellige piger, som jeg tror I vil blive inspireret af. Der er bliver både noget indretning, en kreativ DIY, udeliv, mode, kunsthåndværk m.v. Jeg håber, I vil tage jer godt af mine vikarer, for de har lagt gode kræfter i at underholde her på bloggen i mit fravær.

Herhjemme går pakningen på, vi er lige ved at være klar, men flyver først i aften, så dagen skal nydes. Jeg har syet stofposer og tasker for at gøre pakningen praktisk (eller var det bare for at få lidt desperat tid med symaskinen, nu vi skal være væk?!).

Kufferten er pakket med 8
Kufferten er pakket med 9
Processed with VSCOcam with t1 preset
Processed with VSCOcam with f2 preset
Processed with VSCOcam with f2 preset
Processed with VSCOcam with f2 preset
Processed with VSCOcam with f2 preset

Vi har lavet penge til pigerne, som hele tiden spørger om de må få nogle penge. Måske opdager de, at de ikke kan købe rigtigt legetøj og is for dem??

Wifi-forholdende er ikke nødvendigvis gode, hvor vi skal hen, så det vides ikke, hvor hyppigt, jeg kan tjekke ind for at læse og godkende jeres kommentarer, men jeg regner da med at følge lidt med, ikke mindst at give livs(nyder)tegn på Instagram, så hvis ikke du følger der, kan du jo gøre det. Jeg hedder @by_bakinterior.

Med ønsket om de bedste tre uger for jer alle, på gensyn <3

English recap: Tonight I fly out to Thailand and Singapore with my family. We sill be gone for three weeks and even though I don´t plan on checking totally out from the blog, I do intend to plug-out for most of the time. I am blessed to have good blogfriends who have agreed to entertain you a little in my absence. 5 talented girls have prepared 6 posts that will be posted throughout the next three weeks and I do hope, you will be kind to them, since they have put a lot of effort into the posts. With all the best greetings to you all, see you soon again.

…………………………………..

PS. Vil du vinde et par lækre solbriller, så skal du lige hoppe herover på Facebooksiden for at deltage.

9 tanker om “Kufferten er pakket, men jeg har noget i ærmet

  1. Altså, det iPad cover er jo fantastisk (og jeg har ikke engang en iPad eller tablet – kun en kolosal desktop replacement (bærbar) på 17,3″ – not cool.

    Har du en opskrift på det, så jeg kan gøre dig kunsten efter? Jeg tænker, at du har noget padding i, men jeg er usikker på hvilken slags.

    1. Tak! Det bliver det hurtige svar i dagen anledning. Jeg bruger tynd vat imellem ja og har ikke lavet en vejledning, men det kunne da være, jeg skulle kaste mig over en, når jeg er retur fra ferie. 🙂

  2. Rigtig god tur til jer <3 Håber i får en fantastisk tur og du får lagt bekymringerne godt væk. Sikke en forskrækkelse med Frederiksberg Have, jeg har godt læst om det. Godt at pædagogerne er vågne.

    Kh Maria.

  3. Rigtig god ferie. Jeg håber I kommer til at nyde den til trods for det der er sket.

  4. I må have en helt fantastisk tur alle 4 🙂 Det lyder helt vildt lækkert med 3 uger til Thailand 🙂 Rigtig god tur, søde Dorte.

  5. Rigtig god tur – håber I får en dejlig ferie på trods af de negative hændelserne. Kram

    1. Tak Kristina – allerede nu kan jeg fortælle at turen er fantastisk

  6. Spændende, spændende med dine vikarer! Ha’ en rigtig skøn tur!

    1. Tak Marina – håber du kan lide gæsteindlæggene

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.