fbpx

Succes og fiasko // En glutenfri status

Glutenfri succeser

Er det svært at lægge spisevanerne om, så man bliver glutenfri? Det gjorde jeg mig mange bekymrede tanker omkring, før jeg gik i gang, men rejsen har heldigvis været nem og spændende. 

For ganske nylig indviede jeg jer i en lidt personlig information om mig selv, og at jeg ville påbegynde en rejse som glutenfri kvinde. Jeg har fået SÅ mange dejlige mails og kommentarer fra de af jer, som ved noget i det her felt, og jeg synes derfor, jeg vil give en lille heads up på projektet.

Det er blevet til en del erfaringer og forsøg på det sidste, nogle gode, andre knap så gode. Jeg har fået masser af gode råd og forslag fra mange af jer, som allerede har erfaring på området – hvor heldig er jeg lige, at kunne spørge jer til råds, når jeg her står på bar bund?! I er bare det fedeste publikum, så tak for jeres hjælp!

De noterede hittere er:

  • Chokolade Peter Beier, alt er glutenfrit
  • Havregrødspandekagerne holder stadig
  • Glutenfri pasta (på majsmel) fra Lidl – smager og ser ud som pastaen, du kender og så købes den til “normalpris”
  • Gulerodsboller
  • Maltrugbrødet fra Emmerys
  • Havregrynssmåkager
  • Hindbærsnitter

Mon ikke listen bliver længere (og mere sund) inden længe? Jeg skal i Fakta og handle, for jeg har lige fået et tip om en glutenfri økologisk leverpostej, og det er Annas favoritpålæg.

Glutenfri 2

Jeg har startet forsøgene ud med udgangspunkt i kogebogen her. Det er egentlig ret tilfældigt, at det lige blev den, men den har vist sig at være en god sparringspartner og jeg tør nu erstatte og ændre lidt i opskrifterne, hvilket passer mig godt.

Selv reagerer jeg helt klart positivt på ændringerne i kosten – jeg har fravalgt gluten rimelig konsekvent og føler mig og ser helt anderledes ud. Jeg plejer at ligne en højgravid fra kl. 14 hver dag, men nu går jeg rent faktisk rundt med en afslappet mave, også om eftermiddagen. Anna er ikke gået rent over på den glutenfrie kost og vi vil gerne hjem fra ferien, før vi går rigtigt igang. Imidlertid har hele familien selvfølgelig været præsenteret for de glutenfri aftenmåltider og jeg er opmærksom på hendes øvrige måltider og snacks det meste af tiden. Hun har det rent faktisk bedre i maven, så jeg begynder at tro på, at det her vil kunne afhjælpe både hun og jeg. Tiden må vise…

I er allerede flere, der har spurgt til opskriften på hindbærsnitterne og jeg har den næsten klar til jer. Enten senere i dag, men ellers får I den senest i morgen tidlig.

Har du erfaring med glutenfri kost? Jeg er super glad for input og forslag – her, på mail, instagram eller andet.

Follow:
Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.