Udgivet i Skriv en kommentar

Tanker om indretning og 8 uforglemmelige tæpper

Processed with VSCOcam with f2 preset

Om indretning, tip og inspiration – og en indretningsudfordring i mit eget hjem. Jeg har fundet 8 skønne bud på mindre tæpper og løbere og så er der et tip om en ekstra lækker interiørbutik.

I længere tid har vi arbejdet hen mod nye indretningsløsninger herhjemme, og I har også lagt ører til en del skriblerier om emnet. Jeg har lagt benlås på mig selv for nu at fokusere på at skyde de store bolde i mål (min svaghed er, at når jeg har taget hul på ideen, så mister jeg interessen, fordi jeg får en ny… optimalt set skulle jeg have et hold af handymænd rendende i hælene på mig, så de kunne udføre mine ideer i en lind strøm, ha ha).

Der er 3 prioriteter øverst:
1/ Mit home office skal gøres færdigt
2/ Det område, hvor skrivebordskommoden stod før skal gøres færdigt
3/ Stuens endevæg skal gøre færdig

BUM! Her er planen:

Der var fire bogkasser med fire rum, som nu bliver splittet op i to og to. Det ene par er kommet i stuen (som I allerede har set), men det andet par skal hænge hvor skrivebordskommoden tidligere stod.

Stylingsmæssigt går jeg efter noget som bryder det lange rum lidt op. Det er i virkeligheden et ret svært område, fordi rummet er langt og smalt, så det gælder jo om at skabe lidt volumen her på midten, og på en måde, der virker naturlig, rolig og i øvrigt nem at komme forbi, når vi bevæger os rundt. Jeg har derfor gået længe og funderet over et tæppe, men jeg er generelt ikke særlig god til tæpper og har derfor holdt lidt igen med ideen.

Til netop dette område blev jeg meget inspireret af artiklen fra hjemmet bag No.17-teamet i Tisvildeleje (artiklen var i Boligmagasinet juli). Det var fint at se, hvordan de netop havde indrettet et spot midt i det åbne rum under trappen – præcis og ganske enkelt ved at markere det med et tæppe. Da gik det op for mig at mine tanker om et tæppe ER den rette løsning til vores lidt svære område midt i det lange rum.

2014-08-06 21.10.06

Jeg kigger mig lidt omkring for at finde det rette tæppe nu – jeg vil ikke bruge flere tusinde på det (eftersom jeg ikke ved, om jeg reelt kan affinde mig med et tæppe der), men sjovt nok koster de alle en formue, når jeg så endelig finder noget, jeg er vild med – typisk!

I kan jo lige se dem, jeg er faldet over indtil videre – måske kan I udfra mine fund pege mig i en retning af noget fint, som I kender til?

Skønne tæpper og løbere_fine farver_detaljer_design

Imola og Becka fra Ilva // Marrokansk og tyrkisk tæppe fra Emilys house London // Lappljung fra Ikea // Kludetæppe fra Din Tæppemand // Berber bryllupstæppe fra Kira-CPH

PS. Skulle du også have forelsket dig i No.17-boligen, så er det nok ikke dumt at kigge forbi deres meget charmerende butik i Tisvildeleje (link i bunden af indlægget). Den er kælen og kildende for kvalitetselskere og med kærlighed for nordisk design – jeg siger det bare 🙂

Har du også gang i nogle spænden boligprojekter eller er du stadig mest på farten for at suge det sidste sommer med?

English recap: I am making some preparations in order to finish up three home projects that have been slowly in the making: My home office, the space where my desk was before and the wall in our living room. I found 8 different but very lovely rugs that I just might consider but oh the choice is so hard to make.

………………………………….

LINKS:
Kira-CPH homepage here
Ilva homepage here
Ikea homepage here
No.17 homepage here
Emilys House London etsyshop here
Din Tæppemand homepage here

Processed with VSCOcam with f2 presetProcessed with VSCOcam with f2 presetHverdag

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.