Udgivet i Skriv en kommentar

Et kig i showroom managerens garderobe (Gæsteindlæg)

Mit klædeskab_Christina_HM 2

De af jer, som kender Christina, kender hende som “H&M-Christina” på Instagram og hun er da også skyld i, at det meste af min garderobe består af H&M-tøj. Her får I et indblik i Christinas modeverden, og imens sætter jeg mig vist lige i hotellets bar og får mig en Mojito.

Jeg har lokket min veninde, Christina, til at vise sig lidt frem her på bloggen. Chris er en god veninde, og jeg har kendt hende i flere år, end jeg kan røbe uden at afsløre, hvor gammel jeg i virkeligheden er, ha ha. Hun er smukkere end smuk, og så er hun modig, når hun hopper i de moderigtige gevandter, som nogle gange skrider ud over mine personlige grænser, men altid klæder hende – det beundrer jeg virkelig! nedenfor fortæller Christina om sit liv med mode.

Jeg arbejder i modebranchen og har gjort det siden 2005. Inden da var jeg i mobiltelefoni- branchen, hvilket bare ikke var det rette sted for mig. Jeg er modeelsker med stort M, modefanatiker (!), og kan ganske enkelt ikke få nok af sko og tøj. Gud ske tak og lov for, at jeg er så privilegeret at kunne arbejde med det, som jeg elsker mest. Aj okay, ikke mest, men rigtig meget, for jeg elsker selvfølgelig min kæreste, familie, mine venner og mit kommende barn mere. 
 
H&M er min arbejdsplads og har været det over fem år. Jeg er super glad og stolt over at arbejde for H&M, og jeg synes vores designteam formår at levere nogle fantastiske styles. Min pengepung er hver måned mere eller mindre tom, fordi jeg konstant bliver fristet af lækkerier, og mit tøjstativ bevidner da også min passion. Min far har været igang med vvs-rørene for at skabe et stativ, der kan klare mosten og der er tøj i lange baner. 

Mit klædeskab_Christina_HM 1

På dette stativ har jeg mest kjoler og overdele hængende, og i særdeleshed har jeg efterhånden samlet mange jakker og throw-ons sammen, som man jo aldrig kan få for mange af, eller?

Christinas jakker
Mit klædeskab_Christina_HM 3
Skal jeg beskrive min egen stil, så er den meget varieret i perioder. Skinny jeans og en løs skjorte tilsat et par hvide Rebooks, kan jeg have på den ene dag for at skabe et afslappet og råd look. Næste dag kan jeg sagtens dukke op i noget meget feminint, som for eksempel pencilskirt, rullekrave og stilletter, eller noget med feminine print og farver. Når jeg kører print, foretrækker jeg det boheme look. Jeg inspireres meget af franske modehuse sm Isabel Marant, Vanessa Bruno, Celine og Iro, der formår at være både romantisk, feminin, maskulin og rocket på samme tid.
 

En modetendens, som jeg nok ikke hoppe i, er “cropped tops” med kig til maven, men ellers er jeg åben over for de fleste tendenser. Det nyeste, jeg netop har opdaget, er fra Celines efterårskollektion, hvor ma kun skal have én lang ørering. Husker I dengang det sidst var moderne, ca. omkring 2003?!

Her er nogle af mine outfits.

Mit klædeskab_Christina_HM 4

På Instagram deler jeg min hverdag med jer, som følger med. Det handler selvfølgelig en del om mode, men der er nu også glimt fra min tilværelse som veninde og kæreste, og fra mig hjem, som jeg skrev lidt om tidligere på bloggen her. Vil I gerne følge med, så er I velkomne – jeg hedder @christina_j_jorgensen

English recap: My beautiful friend Christina is one of the bravest girls I know, well bravest in regards to her outfits and style. She can wear something very classic one day and the next be totally crazy. I love that about her and I am very proud to have her guestblogging for me, while I´m on vacation. 

………………………………………………………

LINKS:
Se det tidligere indlæg fra Christinas hjem her

Christina_mode_6
Christina_mode_12
Christina_mode_2
christina_sandaler
Christina_militærlook outfit

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.