0
Rejser

Det vigtige valg // Bæredygtighed

Hvad har bæredygtighed og Knorr med hinanden at gøre? Og hvor kommer økologi ind i billedet – gør det overhovedet det? En af de ting, som jeg først skulle have styr på, da jeg rejste til Spanien på bæredygtighedsrejse, var hvorfor økologi og bæredygtighed ikke er det samme, eller som minimum kan gå hånd i hånd.

Jeg håber virkelig, du vil tage dig tid til at læse det her indlæg, for emnet er vigtigt og ligger mig meget på sinde. Derfor var det også til stor inspiration, at jeg deltog på Knorr´s bæredygtighedrejse for lidt over en uge siden.

Jeg havde ikke været mange timer sammen med de kompetente folk fra Transa (tomatfabrikken i Merida, Spanien) og Knorr, før jeg spurgte: “Hvorfor ikke økologi OG bæredygtighed?” Ved du hvorfor de to ting ikke per definition går hånd i hånd?

I min verden har jeg primært fokuseret på økologi. På en nærmest helgen-agtig manér har vi i Danmark udråbt økologi som kongen af alt rigtigt og godt, og jeg har nok aldrig sat mig ned og sådan rigtig funderet over konsekvenserne ved den tid vi lever i – positivt, negativt. Hvorfor jeg tidligere blot har smeltet de to begreber sammen til et nærmest ensdækkende begreb, kan jeg slet ikke svare på, men jeg føler mig, efter turen til Spanien, pludselig splittet mellem økologi og bæredygtighed – lidt som at skulle vælge mellem individet, som vil have rene og usprøjtede varer og vores klodes evne til at kunne klare de kommende generationer.

Ganske simpelt stillet op, så er der faktorer omkring en produktion, som besværliggør økologien og i en økologisk produktion forgår en stor andel af maden, faktisk bortskaffes op mod 30% af tomater fra en økologisk tomatproduktion. En relativt stor andel af danskere bekymrer sig for madspild, faktisk halvdelen af danskere ifølge en undersøgelse foretaget af Unilever. 30% madspild kan vi vel næppe forsvare, hvis vi tænker over, at vi om bare 35 år er op mod 40% flere mennesker på jorden – som naturligvis alle skal have føde og vand.

Ved en bæredygtig produktion af tørvarer kan man altså sikre mere føde, hvor antioxidanter og vitaminer trods alt er bevarede, og som ikke fylder meget i forhold til hvor mange munde, det vil mætte. Man kan således sende langt større mængder ud i verden og samtidig minimere CO2 udslippet. Vel at mærke, hvor vi som individer stadig får næringsrige ingredienser i vores måltider – og det smager endda intenst og godt! Den havde jeg ikke lige set komme, havde du?? Lad os lige snuppe et par billeder fra tomatmarkerne, før du læser videre…

Knorr bæredygtighed TransaKnorr bæredygtighed Transa

Vi var 10 bloggere på studietur til Transafabrikken, som leverer tomatpulver til Knorr. Transa har gennem en 10 år lang periode støt og sikkert omlagt hele deres produktion i samarbejde med Knorr, således den tager alle tænkelige hensyn til miljøet. I produktionen er der tænkt over alt lige fra naturresservater, som sikrer det rette og naturlige dyreliv omkring markerne, samt at markerne alle ligger i nær radius omkring fabrikken, således der transporteres mindst muligt fra mark til fabrik. Ved brug af top tjekkede gps-systemer anvendes underjordiske drypvandingssystemer, som sikrer tør jord på overfladen, hvilket betyder at skadedyr og ukrudt udebliver – sagt på en anden måde; behovet for at sprøjte mindskes afgørende.

Knorr bæredygtighed TransaKnorr bæredygtighed TransaKnorr bæredygtighed TransaKnorr bæredygtighed Transa

På markerne holdes der øje med mængden af skadedyr, som indsamles i små beholdere og tælles – dagligt! Kun hvis antallet bliver så højt, at skadedyret ikke kan bekæmpes naturligt af nattens flagermus, vælges et sprøjtemiddel. Transa beretter, at de typisk sprøjter to gange på et helt år, men kun lokalt, således det angrebne område behandles, og så kun skadedyrene fjernes. Man kan vel diskutere, om ikke denne produktionsform i virkeligheden balancerer nærmest perfekt mellem ønsket om miljøhensyn og rene varer?

Som den pige, der har været så fokuseret på økologi, føler jeg på en eller anden måde, at det er svært at acceptere nogen form for sprøjtning, men når jeg ser helheden af denne produktion, så kan jeg godt se, at de gør det helt rigtige – især set i en social sammenhæng. Derfor, finder jeg mig selv i en spøjs situation, hvor jeg har lyst til at dreje mit fokus en anelse. Jeg vil stadig vælge økologiske råvarer (jeg har nogle bestemte ting, som jeg altid vælger økologisk), men jeg vil nok i højere grad skele til hvor den økologiske vare kommer fra. Hvis den er lokalt produceret, så fint, men er den kørt fra syd Europa, så kan det godt være jeg vælger et dansk, ikke-økologisk alternativ.

Knorr bæredygtighed TransaKnorr bæredygtighed TransaKnorr bæredygtighed TransaSøde Michala og jeg sprang op på en lastbil fuld af røde tomater – vi måtte bare have stille vores lyst til at klikke røde billeder på memorycardet.

Knorr bæredygtighed TransaKnorr bæredygtighed TransaKnorr bæredygtighed TransaKnorr bæredygtighed TransaDet sidste billede er taget af Louise Guldager

Vi er rigtig mange, som køber Knorr´s tørrede supper, saucer eller lasagner – nok mest fordi det er nemt og praktisk, og det er jo også en god nok grund. De fleste er nok uanende omkring det faktum, at produktet er fyldt med vitaminer og antioxidanter, foruden at det er produceret med respekt for vores klode. Da jeg modtog invitationen fra Knorr, var jeg ved at takke nej flere gange, da jeg ikke havde et billede af Knorr som “verdens redning”. Det siger jeg nu heller ikke de er, men Knorr aftager MANGE tomater fra kloden – faktisk 7% af alle klodens tomater ender hos Knorr. Prøv lige at tænk over hvor meget et 30% spild af mad er, når Knorr aftager 7% af alle producerede tomater. Det er virkelig mange munde de 30% kunne mætte, så at deres fokus ligger på bæredygtigheden frem for økologien, anser jeg som nødvendig og ansvarlig.

Derfor er det fantastisk at erfare deres ambitiøse tilgang til projektet. Det er ikke bare en mindre omlægning, der er blevet foretaget, og Transa-fabrikken er trods alt blot en af de mange leverandører, som Knorr anvender. Alle Knorr´s leverandører har fokus på den bæredygtige produktion, og det er Knorr´s mission at være 100% bæredygtige i 2020, hvor de allerede nu har visse produkter på hylden, som er 100% bæredygtige. Well done Knorr!

Så til mit spørgsmål om, hvor vidt økologi og bæredygtighed kan gå hånd i hånd, så må jeg jo erkende at nej, det kan de ikke fuldstændig, men de kan flette fingre, og jeg synes, det er et godt alternativ, hvis den bæredygtige produktion indebærer alle de positive initiativer, som jeg var vidne til hos Transa.

Knorr har ikke på noget tidspunkt stillet krav til mig som deltagende på turen. Ikke én gang har de bedt om et indlæg eller anden form for tvungen omtale. Det er vigtigt for mig at pointere, da jeg virkelig brænder for det her emne og ønsker, at du skal læse historien og vide, at det her er mine oplevelser og ord. Du kan i øvrigt læse min reklamepolitik her.

English recap: As a blogger I am blessed with many exciting opportunities and a little more than a week ago I took in some very interesting experiences as I flew to Merida, Spain, to learn about sustainability. Knorr had invited me together with a small group of bloggers as they wish to raise awareness on sustainable productions. Knorr and their vendors have put in a great effort to reorganize the fields, ways of working and producing in order to take care of our world. Transa, the factory we visited for two days, is a frontrunner within the Landmark Farm Program with efforts like GPS controlled irrigation under the earth, biodiversity ind the local area, machines to work smarter and better which ensures less possible treatment of the fields etc. It made me think – why are we so focused mainly on ecology? I will in the future be more aware of choosing with a pragmatic view, e.g. locally produced vegetables instead of ecologically produced and the transported from southern Europe.

……………………………………

LINKS & CREDITS
All photos (except the last) by Dorte Bak
Follow this blog on BloglovinFacebookInstagram and Pinterest

Read more about Knorr´s Landmark Farm Program here

Knorr bæredygtighed TransaKnorr bæredygtighed TransaKnorr bæredygtighed Transa20140909-103012-37812434.jpgI pauserne blev vi forkælet af vores værter fra Transa, som stolt serverede, fortalte og viste. Man mærkede tydeligt deres stolthed over foretagendet og med rette.


Knorr bæredygtighed TransaRejsen sluttede en tidlig morgen i Madrid lufthavn, og som I kan se, var det en smuk afslutning på en lærerig og meget hyggelig tur.

 

 

 

 

 

Du kunne også være interesseret i

9 Kommentarer

  • Reply
    Michala
    9. september 2014 kl 20:28

    Så rigtigt og fint et indlæg Dorte!

  • Reply
    Charmerende Merida // Min tur til Spanien | by.bak interior & lifestyle
    29. september 2014 kl 9:11

    […] Se indlægget om Hotellet, vi boede på her Læs om temaet for bloggerturen her […]

  • Reply
    Pudderfarvet indretning og påklædning | by.bak interior & lifestyle
    13. oktober 2014 kl 8:33

    […] en favoritinvestering – jeg har nærmest boet i skoene, siden jeg satte dem på foden på bloggerturen, og jeg tror faktisk, du stadig kan få fingrene i […]

  • Reply
    Mellemmåltid, sendt fra himlen og andre rare ting | by.bak interior & lifestyle
    14. oktober 2014 kl 10:46

    […] har tidligere skrevet om bæredygtige tomatproduktioner og mine tanker om økologi her Få inspiration til god hverdagsmad […]

  • Reply
    Mathilde Teilmann
    20. oktober 2014 kl 14:30

    Hej Dorte.
    Tak for det virkelig fine indlæg! Jeg er aldrig selv hoppet fuldt over i øko vognen, bl.a. pga. bæredygtigheds problematikkerne (jeg er på ingen måde hellig, hverken i forhold til økologi eller bæredygtighed).
    Jeg blev meget positivt overrasket over alle de gode tiltag Knorr gør, det havde jeg ikke lige set. Efter at jeg læste dit indlæg første gang, er Knorrs produkter blevet valgt frem for konkurrentens. De skal virkelig have stor ros for deres tiltag. Dit indlæg (DRs Spareeksperiment, og andre ting) har øget min interesse for de bæredygtige produkter.
    Jeg har tænkt tilbage til Borneo, hvor jeg var for nogle år siden. Det er en virkelig skøn ø, med storslået natur og et rigt dyre liv. Vi så bl.a. elefanter og orangutanger. Noget andet vi også så, var de endeløse palmeplantager. Palmeplantager der står, hvor der engang var primær regnskov. Regnskovene bliver fældet eller brændt væk og dyrene i skovene de… Palmeolie er en af de olier der bliver brugt mest i verden. Der er intet galt med palmeolien, men det er måden den bliver produceret på og de bekostninger det har.
    WWF har sammen med en række organisationer og producenter lavet en RSPO-certificering, der sikrer en bæredygtig produktion af palmeolie. Du kan læse mere om det fine projet her http://www.unseenthemovie.com/

    Da jeg sad og læste om dette, kom jeg til at tænke på Knorr. Det må da lige være noget for dem og deres gode hensigter. Jeg kiggede på mine Grøntsagsbouillon terninger i skuffen og så at der var en stor del palmeolie i (ofte står der blot vegetabilsk fedtstof). Derefter begyndte jeg at lede efter RSPO mærket, men jeg kunne ikke finde det. Ind på deres hjemmeside, hvor der stod en masse om bæredygtighed, og søge på RSPO… Ingen resultater.
    Ved du noget om de er på vej til at få certificeringen eller om det er noget de ønsker? Kan du evt puffe til din Knorr kontakt? Jo mere de hører fra os forbrugere, at vi ønsker det, desto mere motiverede bliver de naturligvis også.

    Med Venlig Hilsen
    Mathilde

    • Reply
      by.bak interior & lifestyle
      27. oktober 2014 kl 21:06

      Hej Mathilde.
      Hvor er det bare en fantastisk kommentar at læse, sikke et engagement du lægger for dagen! Jeg ved desværre ikke om der er en certificering på vej, men vil sørge for at Knorr får inspirationen sendt deres vej. Tusind tak for dit fine input og nyd aftenene forude. Kh. Dorte

    • Reply
      Anna
      23. april 2018 kl 10:41

      Hej Mathilde, Det kan være du allerede har fået svar på dit spørgsmål, men Unilever som står bag Knorr er en af grundlæggerne af RSPO certifieringen og i absolut front når det kommer til bæredygtig palmeolie. De skriver det bare ikke altid på deres produkter, men de gør arbejdet alligevel.
      Mvh Anna

  • Reply
    Økologisk eller bæredygtigt? (#tomatturen del II) | Østfronten
    22. oktober 2014 kl 21:47

    […] og dejligt selskab. Du kan i øvrigt læse mere om turen hos mine medrejsende bl.a. her, her, her og her. Jeg har et indlæg mere om turen i tankerne, der mere kommer til at fokusere på mine […]

  • Reply
    Hverdagslykke i retrospekt | by.bak interior & lifestyle
    31. oktober 2014 kl 9:39

    […] på de dejlige blogkollegaer, og i går var der spontant gensyn med nogle af de dejlige damer fra Tomatturen. Det var sgu […]

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.