0
Børn

Den halvårlige kamp om nyt udstyr

Skræk og rædsel, så skal vi til det igen. Ungerne skal have nyt (regntøj, flyverdragter, vinterstøvler, handsker, huer, hjemmesko osv. osv.). Hvad skal man vælge og hvordan får man godt udstyr uden at blive rippet totalt?! Her er mit bud.

Jeg hader det halvårlige udstyrshelvede… forstå mig ret. Jeg går op i det, og synes altid det er sjovt at proppe pigerne i noget nyt og fint. Men helt ærligt, det er et cirkus at finde rundt i viden om kvaliteter, forstå børnenes behov, smal fod/bred fod, termo eller fleece osv. Jeg er nok landet lige omkring den konklusion at vi ikke skal gå ned på udstyret, så vi har nok et sæt af det hele… altså fleece, termotøj, flyverdragt, vinterjakke, vest, vinterstøvler, termogummistøvler, almindelige gummistøvler, regntøj og jeg har sikkert glemt noget… men det gør ikke noget, for jeg glemmer også ofte tøjet i børnehaven, og så er det jo bare fint at man har en fornuftig erstatning, blink blink.

Jeg køber bestemt ikke mærkevarer hver gang, men visse ting vil jeg have f.eks. flyverdragter og vinterstøvler. Til gengæld køber jeg gerne gummistøvler i Føtex, og har også fået indkøbt et par med termofoer, yeah!

regntøj børn_udstyr

På Boozt er der masser af nedsatte vintervarer, bl.a. Mini A Ture, som jeg elsker. Vi har haft deres flyverdragter de seneste 3 år og været virkeligt tilfredse med kvaliteten af dem. Der er 20-40% at hente, hvis du handler inden på mandag og du kan se alle de nedsatte varer her*

* Dette er et affiliate link, hvilket betyder, at der tilgår en mindre kommision til mig, hvis du køber varen. Det gør mig ikke rig, men det giver mig en lille fortjeneste af det arbejde jeg lægger i at blogge, og det gør ikke varen dyrere for dig. Hvis du synes, det lyder helt vildt usselt, at jeg tjener på det, så skal du blot tilgå Boozt.com uden om min blog.

Har du nogle tricks i ærmet, når det gælder opgraderingen af børneudstyret hvert halve år? 

English recap: Time to get winter equipped and isn´t it a hazzle? I found some quality items on sale and hope this will make your hazzle a lot easier.

…………………………………

LINKS:
Follow this blog on BloglovinFacebookInstagram and Pinterest

Du kunne også være interesseret i

4 Kommentarer

  • Reply
    Katrine
    20. september 2014 kl 10:17

    Jeg er helt enig det er frygteligt det her udstyrsræs. Vi har de sidste 4 år sværget til Didricksons flyverdragter, men sidste år fik vi en virkelig “mandag morgen-produktion” 🙁 så i år har jeg taget et meget stort skridt og købt en FRIENDS-flyverdragt til min store pige (0.kl) og jeg er så spændt på om den kan leve op til forventningerne.
    Skal lige samle mod (og tålmodighed) inden jeg kaster mig ud i vinterstøvlerne 🙂 overvejer forede gummistøvler i år, det har jeg ingen erfaring med…

    God weekend 🙂

    • Reply
      by.bak interior & lifestyle
      22. september 2014 kl 12:17

      Jeg kender slet ikke Didrickson, men har nu hørt at dem fra Kvickly er helt udemærkede… overvejer selv at købe bare en enkelt ekstradragt, så man har noget at putte dem i, når de skal vaskes. Vi har som sagt købt forede gummistøvler i år, første gang, men er helt overbevist om, at det er en god investering med alle børnehavens udflugter henover efteråret.

  • Reply
    et delerum
    21. september 2014 kl 12:30

    Jeg er også lidt splittet – jeg hader den store mængde penge, der hver efterår skal findes frem til alt udstyret og er altid splittet omkring hvad og hvor meget, men samtidig elsker jeg at finde lige “det”, som det nu skal være… Vi elsker Didriksons flyverdragter, særlig tricket med at de kan forlænges i ben og arme er fantastisk. Vinter jakkerne bliver i år fra Danefæ, men alt det øvrige bliver en mix af alverdens mærker. Følger lige med her og ser, om der kommer gode anbefalinger på bla. huer, hjemmesko og vanter… 🙂
    /tina

    • Reply
      by.bak interior & lifestyle
      22. september 2014 kl 12:15

      Vi har brugt Skofus hjemmesko siden pigerne var helt små. De er faktisk helt identiske som dem, jeg viser her i indlægget med gummisål. De har været rigtigt gode dels fordi de holder fusserne varme, dels pga. den støttende pasform og gummisålerne. Vi lider ikke så meget af sygdom herhjemme og jeg kan selvfølgelig ikke med sikkerhed vide, om det har med det at gøre, men jeg skifter ikke den model ud, når nu jeg synes, det fungerer. 🙂

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.