Fregner og en flæse

Fregner

Kan du føle dig smuk, selvom du ikke nødvendigvis er et idealbillede svarende til hvad du ser i medierne? Jeg har fregner, og jeg har lært at elske dem – men det har taget mange år.

Min ene datter har fået fregner – de er SÅ fine. Helt spæde prikler de lige så skønt frem på hendes næse, og gør hende fin og unik. Jeg elsker virkelig hendes fregner, og fortæller hende, hvor heldig hun er. Lige pt. har det en positiv virkning, faktisk så meget at tvillingesøster leder efter sine fregner, så vi har opfundet nogle til hende også.

Da jeg var yngre, hadede jeg virkelig at have fregner. Jeg havde i den grad idealbilledet på plads spejlet i en tysk tv-reklame-pige med perfekt tandsæt, hvide selvfølgelig, ferskenhud, smukke og levende øjne og glansfuldt bølgende hår. Hun gik til ballet og havde en perfekt familie – og jeg lignede hende overhovedet ikke, kan jeg roligt afsløre.

Nu er jeg heldigvis landet et godt sted, og jeg er rent faktisk rigtig glad for mine fregner. De gør mig til mig, og i mediebilledet i dag, ser vi da også mange piger og modeller med fregner og andre såkaldte “fejl”. Det elsker jeg, og jeg håber, Anna vil vokse op og være stolt af sine fine fregner, frem for at nedgøre sig selv, som jeg gjorde det.

Nu tænker du måske, at jeg er hellig, men nej – jeg bruger rent faktisk make-up og synes mine fregner trods alt står bedst, når de bliver “blendet” lidt, så jeg bruger enten mineralpowder eller en BB-cream, som giver det mest naturlige resultat. På billederne her har jeg kun lidt på øjnene, så resten er natural!

Se det så, mit fregnede ansigt – gjort selskab med en blå flæse fra H&M, som fik mine øjne til at lyse klare og blå her i sommer. Det er ikke for at lyde selvoptaget, at jeg fremhæver mig selv på denne måde, men jeg synes, det er en god lektie, som vi alle må øve os på – at rose os selv og vores udseende, hvad end vi har med i baggagen af plus/minus kilo, fregner, pigmentfejl, skæve næser osv. For vi er jo unikke og smukke alle sammen. Det lyder helligt, jeg kan godt høre det – men jeg mener det sgu!

Fregner
Fregner
Fregner
Fregner

Som I ser har jeg fregner på både skuldre, arme og i ansigtet, altså ret mange fregner. Hårknuden var et feriehit, og jeg lavede endda en tutorial til jer på Instagram, den kan findes under #diyhairbybak.

Er du også vokset fra dit barnsoms idealer, måske du har fregner eller andre skavanker, som i dag regnes som smukke? 

madplan
Follow:
Share:

9 Comments

  1. 24. september 2014 / 8:11

    Du er super smuk 🙂 Jeg har også fregner – dog kun på næsen 🙂 Jeg husker ikke noget jeg var ked af før jeg kom i puberteten, men der var jeg også ked af min lille barm. Meget! Da jeg så blev ældre fandt jeg ud af at det var et held i forhold til meget mode, og jeg kunne gå uden bh. Nu jeg har fået børn er jeg meget glade for dem for de har præsteret to tykke og glade drenge 🙂

    • 24. september 2014 / 10:58

      Du siger jo noget virkelig essentielt her, at man må vende tanken til positiv. Det er nemmere som voksen end som teenager, ingen tvivl om det, men det er jo i virkeligheden så “ligegyldigt”, når bare vi har sunde og raske børn og selv også er det 🙂 Tak fordi du delte, lidt personligt og modigt af dig, kh Dorte

  2. Anne Larsen
    24. september 2014 / 13:09

    Smukke du. Du skal knuselske dine fregner for de er så charmerende og gør dig helt speciel og unik. Knus fra Anne

    • 24. september 2014 / 13:41

      Jamen jeg gør det også – nu! TUSIND TAK for den søde bemærkning, det varmede dælme at læse 🙂 Nyd din dag derude også, knus fra Dorte

      • 24. september 2014 / 16:13

        Da jeg var yngre ville jeg have fregner. Jeg havde ingen. Synes det er rigtigt sødt men nogle på næsen. Jeg har stadig ikke fregner, men har lidt pigment forandring. Min mand har fregner, og det er sødt 🙂

  3. 24. september 2014 / 17:34

    Jeg har altid haft et lille mellemrum imellem mine to fortænder. Da jeg var lille var jeg rigtig træt af det, men i dag synes jeg faktisk det er ret charmerende til mig.

  4. 24. september 2014 / 21:39

    Jeg syntes dine fregner er rigtig fine og klæder dit ansigt meget smukt!
    Jeg fik fjernet en skønhedsplet i mit ansigt da jeg var 19. Nu har jeg – syntes jeg selv – et stort ar på omkring 4 cm, men med et knæk på midten, som da er helet rigtig fint og andre siger at de ikke lægger mærke til det før jeg selv nævner det. Men det er det første jeg ser når jeg kigger mig i spejlet. Jeg tror aldrig jeg får det anderledes på det punkt. Men til gengæld prøver jeg ikke at skjule det med make up mere, nu kommer jeg bare lidt foundation eller pudder på i samme lag som jeg gør i resten af ansigtet, eller går helt uden noget…

    • 25. september 2014 / 7:56

      Man ser altid det man hader først, det er vist en regel, som ingen er blevet snydt for. Men jeg er sikker på at andre ikke tænker over det, som du selv gør og mange gange, når man bemærker det, er det jo ikke ensbetydende med at man har bemærket det negativt… det skal man også huske sig selv på 🙂 Jeg er super glad for din kommentar, at du delte – tak for det og rigtig god dag 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.