0
Bolig DIY Lately

Budgetvenligt marmor skrivebord // DIY

Jeg har lavet et marmor skrivebord for 600,- kr. og viser dig hvordan, du kan gøre det samme. Desuden er der et særdeles inspirerende og lækkert tip.

Min jagt på det perfekte skrivebord startede for længe siden, og allerede tilbage for halvandet år siden delte jeg mit første indlæg om emnet – nemlig dette, hvor jeg havde fundet 10 forskellige i forskellige prisklasser. Indlægget er gået hen og blevet et af de mest besøgte her på bloggen, så derfor tænker jeg, at det er en fin afslutning at vise jer, hvad det er endt med herhjemme.

Industrielt marmor skrivebord DIY

Det er endt med et unikabord, idet jeg på dba.dk faldt over et marmorplade, som havde de helt rette mål. Jeg fik faktisk denne samt en mindre kvadratisk og 2 vindueskarme for den ydmyge sum á 500 kr. Det er ganske succesfuldt, hvis I spørger mig. Til gengæld er pladen ikke i perfekt stand – den har lidt rå kanter, men den har fungeret som køkkenbordplade og har derfor en afrundet og blød kant fortil, så jeg kan snildt sidde og arbejde ved bordet uden at være generet.

Pladen i sig selv vejer selvfølgelig en del, så der gik en større research igang for at finde ben, som kunne stå distancen og samtidig havde målene. Pladen er kun 60 dyb, hvilket er perfekt til det spot i vores stue, som skal fungere som home office, men det er bestemt ikke et perfekt mål, når man gerne vil finde understøtning, der er til at tage i brug straks. Mine overvejelser gik i retning af et svejset, råt understel, mens drømmen var et perfekt snedkereret egetræsstel. Ingen af delene kunne jeg imidlertid overskue (eller finde råd til), så det endte med en tur i Harald Nyborg, hvor jeg købte et sæt arbejdsbukke. Jeg gav 110,- kr. for et sæt, som er hvide og kan justeres i højden (se dem her), og vi gik dernæst hjem og savede et stykke af lægten, så den passede til pladen.

Industrielt marmor skrivebord DIY Industrielt marmor skrivebord DIY Industrielt marmor skrivebord DIY

På mit skrivebord ligger der her til morgen en lækker bog, som udgives netop i dag. I går var jeg til bogreception i anledningen af dygtige Pia Krøyer og Christina B. Kjeldsens seneste bogbarn “Tag naturen med hjem”. Jeg spør den en lys fremtid, selvom jeg i skrivende stund kun har bladret den løst igennem. Jeg glæder mig til mere fordybelse i deres fine årstidsunivers af DIY´s, opskrifter og smukke, stemningsfulde fotos, som fotograf Heidi Lerkenfeldt har stået for. Bogen er udgivet ved Gyldendahls Forlag og kan købes her.

Industrielt marmor skrivebord DIY Industrielt marmor skrivebord DIY

I kan nok regne ud, at jeg elsker mit nye skrivebord og de manglede detaljer, som vi nu skal have fikset er bl.a. væggen, som skal have en farveklat og et billede. Jeg leger med tanken om at booste et af mine egne fotografier op til en plakat, men hvor det hele ender, må I vente sammen med mig med at se, for jeg ved det endnu ikke selv. Bordet har stået mig i 610,- kr. og lidt knofedt – det er da ren lykke, er det ikke?

Jeg tænker på praktisk opbevaring til printer og løse dimser. Har du gode forslag og råd, så gå gerne amok i kommentarfeltet med links eller navne – mine overvejelser går til MUNKs nye bogkasser såvel som Normann Copenhagens Pockets.

English recap: I found this marble top at dba.dk and to make sure the legs could hold the heavy material I bought some industrial legs at a utility store to finish up what has become my new desk. I love it and it has cost me a minimum of money and effort. It´s a sure win. The book on my table is new and danish – about bringing the nature in to the home. I love it so far but look forward to spend some quality time with it together with a cup of tea and the cats at my side.

……………………………….

LINKS:
Photos Dorte Bak ©
Follow this blog on BloglovinFacebookInstagram and Pinterest

Indlægget indeholder affiliate links

Læs om boligindretning
Læs om udeliv


			
				
				
				
	

Du kunne også være interesseret i

3 Kommentarer

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.