0
Børn DIY Livet med børn

Guirlande af nedfaldne blade // DIY

Lav en fin efterårsguirlande til dit hjem. Her er en nem og dekorativ DIY, du kan lave med børnene med blade og maling. Og så har jeg sagt farvel i dag, hvilket altid er lidt specielt.

En af de ting, jeg allermest nyder ved at pigerne er blevet store, er at vi kan lave kreative ting sammen. Allerede da de var helt små, begyndte jeg forestille mig det store bord med voksdug på og kasser med glimmer, perler, maling og alskens andre kreative syslesager. Nu er vi der – eller faktisk har vi jo været der længe, men det gik op for mig sådan rigtigt forleden dag, at jeg kan sætte det flueben.

På vejen hjem fra børnehaven en af dagene, samlede vi en stak af de flotte, store blade sammen. Vi lod dem tørre et par dage i vindueskarmen, hvorefter vi tog pensler og fine farver frem. Jeg selv havde en ide om at bladene skulle dekoreres med f.eks. prikker og striber, men pigerne foretrak at male dem helt, hvilket jeg ikke ville stå i vejen for.

DIY guirlande efterår kreativ med børn_garland DIY guirlande efterår kreativ med børn_garland DIY guirlande efterår kreativ med børn_garlandDIY guirlande efterår kreativ med børn_garland

De tørre og malede blade blev hængt på en tynd guldtråd, og hænger nu på væggen ved mit home office. Vi taler meget om den fine guirlande, som pigerne har lavet – de er stolte over, at den hænger fremme og fortæller flittigt om, hvordan de gjorde og hvilken farve, de bedst kan lide. Jeg synes, resultatet er super fint – det er jo ret simpelt, alle kan finde ud af det, men det giver da et personligt touch og man kan jo selv vælge nogle fine farver som matcher end hjem eller humør. Jeg blev helt glad, da jeg så at @frisch_ (instagram) var blevet inspireret til at gå igang også, og hendes er blevet super fin med lidt glimmer på også – det er kun fantasien, der sætter grænserne.

DIY guirlande efterår kreativ med børn_garland

Jeg har i dag haft sidste arbejdsdag. En rigtig rar tid slutter hermed, og forude venter en forhåbentlig anden slags rar tid – til trods for et fantastisk halvt år med dejlige kollegaer, søde chefer og et spændende projekt, så har jeg det nu meget godt med at se fremad mod nye udfordringer. Hvad de bliver ligger ikke fast lige nu, jeg tænker mig om, møder folk, tænker lidt mere og søger de få stillinger, som trykker helt rigtigt på mine knapper.

Nu er weekenden lige om hjørnet, hvem glæder sig ikke til det? Vi stryger til Fyn for at se venner, vi ikke har set alt for længe, og så står den på lidt home shopping og ren afslapning derimellem. 

English recap: It´s the easiest thing to make a pretty garland out of leafs with paint. You should try it, and if you have children they will love being included in this little DIY project. 

……………………………..

LINKS & CREDITS
Photos Dorte Bak ©
Follow this blog on BloglovinFacebookInstagram and Pinterest

Vil du se flere indlæg i den kreative genre, så kig her

Du kunne også være interesseret i

3 Kommentarer

  • Reply
    madebyhelena
    30. oktober 2014 kl 22:49

    Super fin DIY Dorthe og hvor ser det bare hyggeligt ud. Jeg tror, det bliver rigtig godt for dig at finde lidt ro til at se, havd du nu skal begribe dig i kast med. Jeg er i hvertfald sikker på, at det næste sted du kommer hen, bliver heldige med at få dig som arbejdsgiver.

    Min. Weekend står på kreamarked/udstilling på Steiner skolen i Skanderborg, mit første nogensinde, så det bliver lidt spændende.

    Rigtig god weekend når du nær dertil.

  • Reply
    Mit nye home office | by.bak interior & lifestyle
    1. november 2014 kl 11:44

    […] Se hvordan du laver en guirlande med blade her […]

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.