0
Dessert, kage & slik Glutenfri opskrifter Opskrifter

Luftige amerikanske pandekager // Glutenfri opskrift

Opskrift på amerikanske pandekager – luftige, søde og glutenfrie. Opskriften er nem og hurtig og de smager fantastisk – selv min mand har købt ind på dem her!

Jeg har lavet en ny opskrift på pandekager, denne gang er det nogle mere luftige amerikansk inspirerede frem for de sædvanlige, og de er altså virkelig gode, hvis jeg må have lov at sige det. De er glutenfri, men man behøver nu ikke være fokuseret på glutenfrie opskrifter for at nyde dem, så spring ud i det alle mand. Jeg har i øvrigt opdateret den Glutenfri side med blogs og inspiration til glutenfri livsstil.

Opskrift_amerikanske pandekager_glutenfriJeg har i flere år sværget til mine havregrødspandekager, men det skal da ikke være nogen hemmelighed, at min mand ikke er fan af dem. Børnene guffer dem gladeligt, ligesom jeg selv, men Morten, han er skeptisk. Derfor har jeg arbejdet med en ny opskrift, som skulle føles mere klassisk i mandens selektive gane, og nu er jeg altså landet et ret godt sted – det synes også Morten tilsyneladende også.

Jeg laver dem på slum, så målene er cirka-mål – prøv jer frem, men altså dejen skal være ret tyk og lind.

Opskrift

1 æg
1 moden banan
Ca. en halv dl. mandelmel
Ca 1 dl. boghvedemel
1 tsk bagepulver (evt. glutenfri)
En sjat mælk (evt. mandelmælk)

Kokosolie til stegning
Frosne eller friske hindbær (kan erstattes med brombær, blåbær eller lign.)

Start med at stavblende æg og banan til en lind konsistens. Herefter piskes bagepulver, boghvede- og mandelmel i dejen. På en varm pande smeltes lidt kokosolie og der øses en skefuld dej op. Put straks 2-5 bær på pandekagen og tryk dem forsigtigt, så de putter sig ned i dejen. Vend pandekagerne, så snart det er muligt – det må gerne være lidt svært, fordi de stadig er “dejede” på overfladen, men lykkes det giver det de bedste luftige pandekager.

Server med smagsgivere, gerne både sødt og surt. Jeg har lavet små skyrbobler, et par enkelte skefulde af min hjemmelavede karamel og brændte mandler samt ekstra bær.

Opskrift_amerikanske pandekager_glutenfri 2Opskrift_amerikanske pandekager_glutenfri 5

Der blev 6 stk ud af denne portion og jeg spiste dem alle på en gang. Det kan man, fordi de ikke er sødet med sukker, men mest fordi de er gode, og lysten er til det. Mums.

Jeg tænker ofte, at det må virke som om, jeg lever af pandekager, hvis man kun kender mig gennem bloggen her. Det er nu ikke tilfældet, men det ER absolut en favorit. Har du også sådan en ret, skal vi kalde det en signatur-ret? 

English recap: This recipe has become an instant favorite in our family. Since the husband never learned to appreciate the oatmeal pancakes I simply had to invent a new version of the gluten free pancake. It´s a hit and I love to serve them with fresh berries, Icalndic Skyr and caramelized almonds and homemade caramel

…………………………………..

LINKS & CREDITS:
Fotos af Dorte Bak
Follow this blog on BloglovinFacebookInstagram and Pinterest
Flere søde opskrifter her
Glutenfri opskrifter her
Info om vores glutenfrie livsstil her

Opskrift_amerikanske pandekager_glutenfri 1Opskrift_amerikanske pandekager_glutenfri 4

Du kunne også være interesseret i

4 Kommentarer

  • Reply
    FREDAGSLINKS #2 | Guldlog
    11. oktober 2014 kl 10:27

    […] kan lide, og efterhånden ikke ser så ofte, men også hendes mad indlæg er god inspiration. Især disse åndssvagt lækre glutenfri amerikanske pandekager har rumsteret længe oppe i mit lille hoved – og jeg tror denne weekend skal være tidspunktet, […]

  • Reply
    Pandekagedag og dekadent svensk design | by.bak interior & lifestyle
    17. februar 2015 kl 12:13

    […] Sukkerfri amerikanske pandekager med skyr, karamel, nødder og bær – opskrift her // // Havregrødspandekager, som minder om klatkager, lavet med æblemos og serveret med skyr, […]

  • Reply
    Lene Danielsen
    4. juni 2018 kl 11:34

    Kan dejen laves dagen før?

    • Reply
      Dorte Bak
      5. juni 2018 kl 11:20

      Hej Lene – det har jeg ofte gjort, men så venter jeg med at putte bagepulver i til umiddelbart før bagning, sådan at luftigheden stadig bliver god. 🙂

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.