Uheldig hjælp og noget om personlige gaver

Dagens indlæg bliver lidt af en personlig anekdote om personlige gaver fra fortiden og en nutidig glæde ved små ting. Julen nærmer sig og det er tid til at tænke på ønskesedler, men er du fan af den slags eller har du det ligesom jeg?

Da jeg var barn, en lille pige på omkring 10 år, var jeg nogle gange på ferie hos min oldemor. Hun boede i Svendborg og var en super sej perledame, som broderede alt i perler. Jeg voksede op med broderet julepynt – klokker, nissemænd osv. og selvom jeg rent æstetisk ikke var synderligt forelsket i klenodierne, så var jeg det i den grad i processen. Mine ferier hos hende gik med nål og tråd, hvor hun lærte mig kunsten at brodere, og jeg hjembragte små skønheder, som jeg stolt og dedikeret havde udført med hendes hjælp. Årene gik og min oldemor gik bort, men et år lå der under juletræet en stor og tung pakke med mit navn på. Det var alle min oldemors perler og en bog med opskrifter, og den helt personlige pakke havde min morfar naturligvis sørget for tilfaldt mig. Jeg har det hele endnu, selvom der er gået næsten 20 år – jeg værner om skatten, men jeg bruger også af den, når jeg har projekter, hvor perler kan tages i brug.

Perler armbånd DIY personlige gaver

For længe siden, engang i sommer, forelskede jeg mig i de fine armbånd fra Anni Lu, men jeg har siden da ikke rigtig fundet på at købe dem. Nok fordi budgettet ikke helt tillader det – jeg synes det fine resultat opnås ved mange af de fine armbånd, men det lægger prisen ligesom ikke op til for mit vedkommende. Derfor kom jeg i tanker om min oldemors perler, og jeg fandt da også flere, som jeg synes ville være fine at kombinere med nogle nyere, jeg selv har købt senere hen.

Perler armbånd DIY personlige gaver

Min frække hjælper var lige ved at sætte det hele over styr, men jeg var hurtigst og nåede lige at smide en raslemus afsted som distraktion. Jeg er ikke færdig med armbåndene, men det bliver jeg vel på et tidspunkt og kan til den tid så vise jer dem.

Nu hvor julen nærmere sig igen, skal vi til hele gaveræset, men jeg vil opfordre alle til at tænke personligt over de gaver, som bliver lagt under træet. For mig drejer det sig ikke om, hvorvidt det er hjemmelavet, nedarvet eller på anden måde unikt, men om at der er lagt tanke i gaven. I min familie har vi aldrig haft det store fokus på ønskesedler, hvilket derfor var specielt for mig at vænne mig til, da jeg indtrådte i Mortens familie. Jeg er i vokset op med at man improviserede, i hvert fald når det gjaldt de nærmeste, som man trods alt kender rigtig godt. Som sidegevinst (hvis det da ellers er en gevinst), så byttede vi også kun sjældent de gaver, vi fik. De var jo personlige og der var sjældent gengangere under træet, som jo er risikoen, når man handler slavisk ind efter en ønskeseddel.

Nu skal I ikke misforstå mig, jeg er også fan af ønskesedler (og af at lave mine egen ønskeseddel), men jeg kan også godt lide, når nogen har turdet gå en anden vej. Så føler jeg mig særligt værdsat. Hvordan har I det med julegaver og ønskesedler? 

English recap: I tried to start up a work on some bracelets with my grannies old beads, but I had some unfortunate help and didm´t finish the job. I will some day soon and then I will share the results with you of course. 

…………………………….

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©
Follow this blog on BloglovinFacebookInstagram and Pinterest

madplan
Follow:
Share:

8 Comments

  1. Helena
    6. november 2014 / 15:37

    Elsker også de personlige gaver, både glæden ved at lave dem, men specielt også det at give og se hvordan modtageren tager imod dem.

    Broderi er også en af mine store hobbys, det tror jeg nu aldrig jeg bliver træt af.

  2. 6. november 2014 / 15:50

    Interessant læsning, og smukke billeder. Jeg må indrømme, at jeg har et vældig anstrengt forhold til ønskesedler. Jeg kommer nemt til at opfatte dem som bestillingssedler, og så får jeg overhovedet ikke lyst til at give en gave. Jeg har heller ikke lyst til at skrive ønskesedler, for jeg vil ikke sætte nogen i forlegenhed, hvis de ikke har råd til at give tingene på sedlen, eller hvis de hellere vil finde på noget selv. Jeg føler mig – som dig – specielt værdsat, når nogen har lavet/købt en personlig gave til mig, hvor jeg kan se, at de kender mig og min smag (og hvis de ikke rammer min smag, så i det mindste har investeret noget af sig selv i gaven).

  3. Sandra
    6. november 2014 / 22:02

    En smuk historie om perler. I min familie er det kun børnene der skriver ønskesedler. Vi voksne imellem, finder på små personlige gaver, det gør gavegivningen mere varm og intim.

  4. 7. november 2014 / 8:25

    Jeg er meget glad for ønskesedler både at modtage og selv at skrive (og har en ønskeseddel liggende på Facebook, som jeg løbende opdaterer). Iblandt ønskerne står der ting, som kan findes på guloggratis.dk eller dba.dk – og dette skriver jeg, for det er ikke afgørende om det pågældende ønske er købt fra ny – med mindre det er tøj.
    Jeg opfatter mine egne ønsker som inspiration, lige som jeg opfatter andres ønskelister som inspiration, hvis jeg kender dem godt nok til at kunne lade mig inspirere, og hjemmelavede gaver er super dejlige, så længe modtageren har været inspirator (det gælder stadig begge veje). Hvis ikke jeg kender personen godt nok til at lade mig inspirere og til at kunne bruge modtageren som inspirator, begiver jeg mig ikke udi hjemmelavede gaver. Jeg vil jo gerne glæde modtageren. 🙂

    Alt i alt er det en god blanding af hjemmekreationer og købte gaver, jeg giver både til jul og fødselsdage.

  5. Caroline
    7. november 2014 / 8:54

    Jeg har det meget på samme måde, synes i mange år at ønskeseddler var det samme som bestillingssedler og det var jeg slet ikke tilhænger af og synes ligesom dig at det var mærkeligt at gifte mig ind en familie der nærmest kræver at man laver en og dernæst slavisk følger ønskesedlerne. Med årerne har jeg dog forstået hvorfor og synes at det er lidt trist… Ønskeseddler er nødvendige når man ikke kender hinanden så godt. Når man ikke ses så ofte at man bare ved hvad den anden part vil elske at få og går og drømmer om. Når man ikke er på besøg hos hinanden så meget at man ved hvad der hitter, hvilke ting den anden har. Så trist at man i familier ikke er tætte nok til at kunne give personlige gaver. For personlige gaver er nu de bedste.

  6. 7. november 2014 / 22:37

    Elsker ønskesedler – både at skrive og få den.. Men det er alligevel fantastisk når man bare finder/laver den HELT RIGTIGE gaven… Så her i hus bliver det ofte en blandning;p

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.