0
Løst og fast

Året der gik på bloggen

I løbet af året, er der sket en del her på bloggen, og i indlægget her vil jeg samle lidt op på mine favoritter fra året, der gik.

Når man som indebrændt tvillingemor starter en blog, uanende om den verden, som man er trådt ind i, pludselig erfarer, at her er en hel verden, som man helt selv kan forme. Jeg tror godt I kan forestille jer, at det er lige dele magisk og overvældende. Jeg startede ikke blog, fordi jeg regnede med et publikum, men da jeg fik et publikum, ville jeg gerne “have styr” på alle, og da publikummet voksede måtte jeg sande, at jeg ikke længere kunne holde styr på alle jer, som læser med. Om man nogensinde vænner sig helt til tanken om, at nogle måske genkender én i bussen, eller når man står med et surt barn i supermarkedet eller er på date på manden – ja jeg ved det faktisk ikke, men heldigvis tænker jeg kun sjældent på det, og de af jer, som har tilkendegivet jer, har kun været søde og fulde af opbakning.

Jeg blogger, og det gør jeg fordi jeg slet ikke kan lade være. Hen ad vejen har jeg fundet ud af, at jeg kan gøre mine drømme til virkelighed her, få en masse unikke oplevelser, sætte fokus på ting, som jeg finder vigtige, og udvikle mig fagligt indenfor mit interessefelt. Jeg tør godt skrive det her, sort på hvidt, at 2015 gerne må bringe mig et nyt job, hvor jeg kan inddrage nogle af de kompetencer, som jeg har tilegnet mig ved at bygge min lille blog op. Lad os se på de bedste øjeblikke i 2014.

En tur i Masterchefkøkkenet

mgradeweb (313 of 415)mgradeweb (118 of 415)// Min buddy in crime er Julia fra The Vintage Hausfrau //

Carte d´Or inviterede udvalgte bloggere ind i Masterchefstudierne for at lege en ufilmet omgang “Den hemmelige box”. Er du vimmer, det var en fed oplevelse, som jeg stadig tænker tilbage på med smil på læben – amn bliver virkelig grebet af stemningen. Jeg fik efterfølgende lov at prøve kræfter med Carte d´Ors iser, som jeg skulle trylle lidt med, og det endte altså med at se sådan her ud.

carte 6IS_Servering 8

Grafisk design og et skærebræt

Jeg valgte at søge ind på Visuel Kommunikation ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, udelukkende af den årsag at jeg ville udvikle mine grafiske kompetencer ved skærmen. De to ugers forprøve var fantastiske, selvom jeg ikke så meget til mand og børn, og jeg takker mig selv dagligt for at have gjort det. Jeg elsker de grafiske programmer og bruger dem dagligt – et konkret resultat kom der ud af det, da jeg fik lavet digitale filer med grafittimønsteret fra mine puder. To skærebrætter blev sat i produktion, taget godt imod hos jer alle sammen, og endte endda på hylderne hos Stilleben OG på print i Eurowoman.

Eurowoman_by bak_6Stilleben

Som I nok også husker, meddelte jeg, at jeg ville lukke ned for min produktion. De sidste skærebrætter er således at finde på Etsy sammen med et par posters, men der er ikke planlagt nye produktioner af puder og skærebrætter.

Fokus på velvære og moderskab

Siden jeg fik mulighed for at lægge brikkerne anderledes i vores familieliv (se indlægget fra i går, hvis du mangler update), fik jeg også mod på at skrive lidt mere om de tanker, frustrationer og bekymringer, som har fyldt noget hos mig. Bl.a. skrev jeg lidt om vigtigheden af ordentlig søvn, ligesom jeg var virkelig glad for at møde Trine Hedegaard fra Yogini Yoga.

Bæredygtighed på bloggen

Ingen tvivl om at bæredygtighed er et fokuspunkt, ikke bare her på bloggen, men i vores samfund, og jeg er sikker på (håber!), at der de kommende år vil være endnu mere fokus på bedre løsninger, både i- og uden for Danmark. Bæredygtighed kan jo udleves på mange måder, så om det er produktionen af din seng, genanvendelse af ting og sager, designkonkurrencer eller at du handler lokalt… alt tæller i det regnskab, som skal afgøre vores klodes evne til at gøre god gavn for de kommende generationer.

Jeg var særligt taknemmelig for at deltage i bæredygtighedsrejsen til Spanien, hvor Knorr løftede sløret for deres masive initiativ indenfor bærdeygtige produktioner af bl.a. deres tomatpulver. Hvis ikke du har læst indlægget, så gør det – det er oplysende, interessant og væsentligt.

20140903-121601-44161639.jpg_-13

Snitmønsterdesign

En af de hyggeligste opgaver, jeg har delt med jer, var mine 2 designs, som Nanna fra How to do fashion transformerede om til snitmønstre. Du kan simpelthen selv sy nederdelen og blusen, lave diverse tilpasninger, dels så modellen passer perfekt til dig, men også med unikke løsninger i forhold til kanter, halsåbning, længde, materialevalg osv. Jeg var især forelsket i brudekjolen – tænk at man kan sy sin egen brudekjole, og at den stadig kan blive så fin – det er selvfølgelig Nanna, som har stået for sydelen, men hold op den kjole kunne jeg sagtens være blevet gift i.

Hvis du vil se nærmere på snitmønstrene, eller klikke dit eget hjem, så gør du det hos Nanna, som i øvrigt har mange video-guides til sydetaljer.

snitmønster_brudekjole_by.bak for How to do fashion_3 kopi

 I medierne

Ha ha, overskriften lyder lidt skør, men jeg var fantasiløs! Jeg føler mit netværk er blevet kæmpe stort og 100 gange udvidet i år – der er blevet sat ansigter på mange, som før var perifære eller blot var et “brugernavn”. Det betyder en hel masse, ikke mindst, at de også har fået sat ansigt på mig – og i år har jeg haft den store ære at lægge ansigt til lidt forskellige features, bl.a. i onlinemagasinet Keiki, som viste vores børneværelse frem, men også boligcious, hvor jeg lavede en artikel om tendenser. Senest har Lime vist en reportage fra vores julehjem, og uanset hvor og hvem, som vælger at hive mig ombord, så bliver jeg bare så skide (ja, jeg skrev det!!) glad.

Den anden vej rundt fungerer imidlertid også, så jeg var den heldige kartoffel at få sommergæster på bloggen, men s jeg lå og slikkede thailandsk sol. Det er super, når vi kan give hinanden lidt hjælp, ikke fordi vi behøver det, men fordi det er drøn hyggeligt for os og for jer, som læser med.

by.bak artikel for Boligcious Lookbook_juli 2014

Boligstylist og fotograf

Nej, det er ikke titler jeg har for vane at strø om mig med, men jeg påtog mig den fine opgave at skyde billeder af min venindes lejlighed, som skulle sælges. Lejligheden blev solgt hurtigt, men det er nok ikke min fortjeneste. Til gengæld tror jeg de er glade for at lejligheden er blevet bevaret i pæne billeder, og jeg synes det var en sjov opgave. Se billederne.

Mundrette fristelser

Okay, måske ikke alle mundrette, men jeg fik synligt bevis for, at I godt kan lide, når jeg deler en opskrift i ny og næ. Vandbakkelser med hindbærskum, amerikanske glutenfri pandekager og det uartige chokoladebrud er indlæg, som hitter på bloggen, og I tagger mig løbende på Facebook og Instagram, når I har prøvet fristelserne af. Det er super skønt, og jeg elsker at se jer tage mine ideer til jer.

Opskrift_amerikanske pandekager_glutenfri 3vandbakkelser med hindbærskum_by.bak blog 3Sweet and salty chokochok 2

Generelt har jeg selv sådan en følelse af at bloggen er landet rigtig godt her i 2014, og det kommer sig jo nok af, at jeg selv er landet rigtig godt. Jeg har brugt mange kræfter på at tage min genfundne glæde med ind i mine indlæg til jer, og hvis man må være lidt poetisk, så er det som at finde sin rette stemme. Det kan være I andre ikke lige reflekterer nærmere over den slags, men jeg kan i hvert fald forsikre jer om, at jeg på ingen måde er ved at køre sur i bloggen, tværtimod. Jeg har nye mål og planer for 2015, nogle af dem, kan jeg lette sløret for i et senere indlæg, mens andre bliver i mit hovede, hvor der brygges videre på tankerne.

Endnu engang tak til jer, som gider følge med. De ting jeg fremhæver her, er ikke blær, derimod synligt bevis for hvad I giver mig og hvorfor jeg bliver ved med at sidde her bag skærmen og producere helt gratis indhold til jer dag efter dag. Uden jer var der ikke en blog, så selvom den er min (dagbog, mit univers), så havde tiden ikke givet mening, hvis ikke jeg fik alt det dejlige tilbage. Så TAK ♥

English recap: These are some fabulous highlights from the past year – things I´ve been lucky to work with, to get great response to or to be invited to participate in. It´s all thanks to you, because if I didn´t have your love and support this blog would not be able to exist – so thank you for following ♥

………………………

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©
Follow this blog on BloglovinFacebook
Instagram and Pinterest

Læs “Året der gik i min familie”
Læs “Året der gik i mit klædeskab”

 

 

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.