0
Hverdag & opdragelse Juleinspiration

Juledage, julefred og julefrustration

Et ægte indlæg med både forside og bagside af den store julemedalje, og så et kig på et par af gaverne, som gemte sig under træet i år.

Denne jul har godt nok været noget nær fantastisk, og det giver så fin mening, at man kalder julen for børnenes fest. For mig betyder julen i meget høj grad tid til nærvær, at give videre til andre, at vise taknemmelig og se verden i børnenes øjenhøjde. På mange måder måder synes jeg, at julen er fantastisk, og på den anden side af det, finder jeg det særdeles udfordrende. Der er ikke nogen tvivl om, at børnene føler, de sættes i centrum, og hvorom det mange gange er tiltrængt for dem, så er en hel måned altså lang tid med pakkekalendere, nisselege, chokoladekalendere, æbleskivearrangementer, gaver og ønskesedler. Plageriet når helt nye højder, og det gør pibestemmer og gråd også #øv. Nu nyder vi nogle langsomme dage, hvor der kan leges med de nye sager, telefonerne kan lægges lidt på hylden, og der kan tænkes i sundere mad, som maverne har det bedre med.

juledage 11 juledage 13 juledage 21juledage 5Juledage 2

Hvor fantastisk var det lige at vågne julemorgen til sne ihaven? Behøver jeg fortælle, at begejstringen var stor hos pigerne?

Mine piger er nu 4 1/2 år, så de er bestemt bevidste om julens mange goder og magi, men de er ikke gamle nok til at kunne “styre” det, så for en uges tid siden nåede vi punktet, hvor vi voksne så frem til at være færdige med julen for denne gang – vi har set frem til normalisering, til almindelig kostvaner, til færre “sjove pligter” (her menes chokoladekalender, julekalender med snak om børnene i Afrika, pakkekalender og nisselege). De sidste 2 dage op til jul havde vi herhjemme fokus på at lave gaver til dem, vi holder af. Det var en rigtig god gerning, og pigerne var helt med på den. Lynhurtigt satte de navn på de gaver, som de ville forære, og der blev lavet fimo-ophæng, tegninger i ramme og perleplader.

Juleaften var de tålmodige, som om de kendte spillets regler. Ingen plagerier, spiste masser af julemad, tiggede ikke om slik eller gaver, og da det så blev tid til julegaver, var de bare top begejstrede … de talte ikke engang hvor mange flere gaver kusinen og fætteren fik, men gik blot i gang med at give deres egne gaver, som de selv havde pakket ind. Jeg tror, vi var heldige – i hvert fald kan jeg slet ikke fortælle jer, at vi har gjort noget rigtigt – i så fald aner jeg i hvert fald ikke hvad?!

Under træet fandt vi i år lidt af hvert – og mine ønsker (som jeg delte med jer her) lugtede vist langt væk af velvære, som da også blev indfriet. Min mor havde vovet pelsen og surprisede med et par ekstra varme uldtøfler, som er blevet indviet med stor begejstring. Kønne? Nej, ikke som sådan, men dælme hyggelige og endnu mere dejlige.

juledage 4juledage 15 juledage 17juledage 7

Freja havde malet en fin lille glasstage, mens Anna havde malet et guld- og bronzemaleri. Begge havde de selv pakket ind og hold på hemmeligheden – mest af alt havde de dagligt haft pakkerne fremme og vist os, at de havde en overraskelse til os juleaften. Åhh det gør mig så jublende glad, at de ikke kun tænker på selv at få, men i den grad også synes det er sjovt at give til andre.

Vi har heldigvis flere stille dage i kikkerten, så mon ikke vi lander endnu bedre om et par dage, hvor roen virkelig har sat ind? Jeg tror det… hvordan hænger I andre ved derude? Er julen stadig på højt blus med diverse frokoster? Har I ro og afslapning i kikkerten? ♥

English recap: I am still here, alive after one hectic but also amazing christmas. Now we all really need to relax and find the daily tune which does´t contain chocolate, parties and gifts. It´s definitely needed after a whole month in christmas heaven. Hopefully you are still going strong and having a great holiday?

……………………..

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©
Follow this blog on BloglovinFacebook
Instagram and Pinterest

Se alle indlæg med juleinspiration

Du kunne også være interesseret i

4 Kommentarer

  • Reply
    Henriette // blondinemor
    26. december 2014 kl 20:06

    Julen får en helt ny og god mening, når man selv har børn 🙂 Her var juleaften også rigtig god! Liiiidt for meget gaveræs til min smags, men sådan er det nok, når man er flere småbørnsfamilier samlet. Her holder vi helt fri i juledagene. Den ældste er blevet totalt invaderet af skoldkopper, så det er rart faren har fri 🙂

    • Reply
      by.bak interior & lifestyle
      26. december 2014 kl 21:16

      Ja, julen er jo også er lærdom om kompromis, men godt I havde en god aften. Rigtig god bedring med patienten – det er aldrig sjovt med skoldkopper, men når det er overstået, så kan ma klappe sig selv på skuldrene og sætte et fluehak (og så har det sine fordele, når det rammer i en ferie – man ved jo aldrig hvor længe det varer, og det der med barns første sygedag, går bare ikke så godt i hånd med skoldkopper). Godt nytår, kh Dorte

  • Reply
    Thilde
    26. december 2014 kl 21:07

    Hej. Jeg er nødt til at høre dig hvor dine lyse rammer i træ er fra?

  • Reply
    Rikke
    27. december 2014 kl 0:37

    Hvor lyder det som en dejlig jul, det er skønt, når børnene også finder glæden ved at give gaver. Dejlige billeder.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.