0
Bolig Lately

Skal vi have nyt køkken?

Skal vi have nyt køkken? Det spørgsmål fylder lidt herhjemme, og nu har vi fået tegnet et lækkert nyt køkken op efter vores plantegning. Det giver jo lidt at tænke over…

Jeg har flere gange skrevet lidt om vores drøm om et nyt køkken. Da vi flyttede ind i huset rev vi en væg ned mellem køkken og spisestue. Det betød at vi måtte fjerne et højskab og nogle overskabe, som naturligt nok mangler som opbevaringsplads den dag i dag. Derfor har vi sat denne kommode i hullet, og det fungerer da også ok, men hånden på hjertet – det spiller altså ikke rigtigt i praksis, det køkken.

Sagen er den, at vi ikke skal lave nyt køkken i nær fremtid, men det forhindrer altså ikke min hjerne i at køre i ring. Jeg spekulerer som en gal på nu fjerde år, for at knække koden- hvordan ville det helt rigtige køkken stå med vores plantegning og alle de kringekroge, som er i huset?? Jeg tror, at nogle af jer derude, går med samme udfordring og kan genkende det, jeg skriver?

Jeg har ikke knækket koden, men jeg har gjort mig mange tanker om mulighederne (og begrænsningerne), så selvom vi ikke skal lave et nyt køkken lige nu, fandt jeg det interessant at få tegnet et drømmekøkken op til vores plantegning. På den måde kan jeg jo få be- eller afkræftet nogle forestillinger, og måske endda hente inspiration til hvordan køkkenet skal se ud, når vi en dag vælger at gøre noget ved det. Vigtigst af alt, så håber jeg at få lidt fred for alle tankerne om det.

Nyt køkken HTH inspiration// Væglampe fra Ellos // Salt og peberkværn fra Menu // Det store grønne skærebræt i marmor er fra Louise Roe // Krystalglas fra Louise Roe //
// Serien Nordic fra Broste Copenhagen //

Jeg har i et tidligere indlæg været inde på ideen med at få ét langt køkkenbord, som glider med ind i spisestuen, og derfor var det også en af de ting, som jeg drøftede med indretningskonsulenten fra HTH. Hun har nu optegnet et køkken, som det vil se ud i vores hus, hvor det dækker de ønsker og behov, som vi har. Det frister ret meget, må jeg indrømme…

Vi trænger meget til et nyt spisebord, og går egentlig bare og trækker tiden. Des større pigerne er blevet, des bedre mening giver det at udskifte det gamle og slidte. Vi vil rigtig gerne have et rundt bord, så derfor har konsulenten også tegnet et rundt bord ind. Jeg synes, det åbner rummet godt op, og det eneste jeg ønsker anderledes er at det skal være større – jeg tror godt, jeg vil have så stort, at der sidder 6 stole omkring bordet – men det har jo også sine udfordringer.

I køkkenet er der visse ting, som jeg er begyndt at sætte ekstra pris på; viskestykker, som virker. Jeg vil selvfølgelig gerne have viskestykker, som er pæne, men jeg er så træt af at få pæne viskestykker ind ad døren, som bare ikke kan tørre. Det er jo en falliterklæring! Jeg er faldet over nogle fra Ellos, i forvasket hørlærred og pæne dæmpede farver. Jeg har ikke prøvet dem, men jeg kan lide dem og tænker at det lyder tørrevenligt. En anden ting, jeg virkelig elsker er lækre sæber, og en af dem, jeg endnu har til gode at prøve, er det nye brand L:A BRUKET, som kommer i de lækreste emballager.

Nyt køkken HTH inspiration

// Lampen hedder Copenhagen Pendel og er fra &tradition // Viskestykke i hørlærred fra Ellos // Håndsæbe fra L:A BRUKET //
// Rug Solid tæppe af genbrugscykelslanger //

En af udfordringerne er at gulvet i vores køkken er lidt hævet i forhold til trægulvet i spisestuen. Det er fordi vi har valgt at lægge vinyl ovenpå de fliser, som lå der. Så længe køkken er køkken og spisestue er spisestue, gør det overhovedet ikke noget, men vælger vi at få køkkenbordet hele vejen med på tværs af spisestuen, så bliver det jo ret tydeligt. Derfor valgte jeg sorte (eller næsten sorte) elementer til hele den side. Det danner en grafisk streg, som understøtter det sorte gulv i stedet for at prøve at “løbe fra sandheden”, og den løsning kan jeg faktisk rigtig godt lide. Inde i spisestuen ville jeg måske overveje en mindre løber langt køkkenbordet, og jeg synes den er ret fin denne med aflagte cykelslanger – den kan tåle klatter og vand, og så er den jo bæredygtig, hvilket bare giver pluspoint.

Nyt køkken HTH inspiration Nyt køkken HTH inspiration Nyt køkken HTH inspiration Nyt køkken HTH inspiration Nyt køkken HTH inspiration Nyt køkken HTH inspiration

Som du ser, er resten af køkkenet holdt i hvidt. Der er også blevet blændet en dør ud mod vores entre, således vi kan få højskabe og indbygget ovn og køleskab. Som I kan regne ud, vil dette køkken kræve nogle store beslutninger. Men jeg kan lide det – rigtig meget endda. Hvad synes du mon og har du erfaringer med at lave nyt køkken med samme udfordringer? 

Vi har valgt den designlinje som hedder VH/, men jeg kunne sagtens fristes til at gå i en anden retning også. Der er mange fine modeller, som du kan se i en visuel oversigt. Hvis vi valgte at føre projektet ud i virkeligheden, ja så skal vi have omkring 120.000,- kr. op af lommen og så skal der desuden købes hårde hvidevarer og montering. Jeg skyder på omkring 150.000,- kr. samlet for et nyt køkken. Det er jo en slat, så lige nu skal vi lige tænke over det, men jeg har fået flere nye ideer til, hvordan vi kan leve videre med det køkken vi har, hvis ikke vi skal investere i et helt nyt. Meeen… jeg tilstår gerne, at vi føler os ret fristede. Hvem ved, måske lige pludselig at vi bliver klar til at gøre det?

Det med at få tegnet køkkenet op, er et uforpligtende tilbud, som HTH tilbyder alle deres kunder, og det giver rent faktisk et realistisk billede af, hvordan man kan forbedre sit hjem, så hvis du også går rundt og spekulerer som en gal, synes jeg du skal kontakte dem. Indlægget her er udgivet i samarbejde med HTH, og du kan selvfølgelig læse meget mere om deres design og service på hjemmesiden.

English recap: I have been dreaming about a new kitchen for a long time. Since we moved in to the house and banged down a wall we have had some practical difficulties with the kitchen and I have been considering which solution would be better to make the kitchen more practical and at the same time beautiful. HTH offered to draw my dream kitchen and after some chats these pictures are the results. What do you think?

 ……………………….

LINKS & CREDITS
Tegningerne er lavet af HTH, og bearbejdet af Dorte Bak ©
Follow this blog on BloglovinFacebook
Instagram and Pinterest

Indlægget indeholder affiliate links, det kan du læse mere om her

Du kunne også være interesseret i

12 Kommentarer

  • Reply
    Tanja
    18. december 2014 kl 9:38

    Det ser lækkert ud! Vi skal også til at have lavet køkken herhjemme – i uge 2, så det er lige om lidt 🙂 Køkkenfirmaet havde en kampagne med 1/2 pris på alle elementer (skuffer/skabe), og så fik vi lidt rabat på bordplade, hvidevarer osv, så alt i alt sparede vi omkring kr 40.000 fra den oprindelige pris! Jeg er sikker på, at I også kan få sådan en aftale – måske endda bedre, da jeres køkken er større end vores, og så er det måske lidt nemmere at overskue? Du må holde øje med de forskellige firmaers tilbudskampagner, og så håber jeg, dine drømme snart går i opfyldelse 🙂

    • Reply
      by.bak interior & lifestyle
      26. december 2014 kl 19:50

      Wau hvor er I heldige, det bliver da så fedt. Jeg er faktisk ikke så bekymret for prisen på elementer – det er i vores hus meget mere relevant at indhente tilbud på arbejdet – både fordi vi ikke kan selv, men endnu mere fordi det er et gammelt hus – ingen mål er ligetil og der er kringelkroge og rør overalt, som kræver særlig tilskæring. Det vil være præcis det, som gør at vi ikke bare lige kan overskue projektet på egen hånd – og bingo, så har du pludselig et dyrt projekt. MEN vi skal heller ikke lave køkken lige nu – blot er det virkelig skønt at have fået sat rigtige tegninger på de forestillinger vi har – HTH har virkelig givet mig lidt ro fra tankemylderet, og jeg føler at jeg “forstår” rummet bedre nu… giver det mening? Kærligst Dorte

      • Reply
        Tanja
        3. januar 2015 kl 11:53

        Det bliver så lækkert, men også hårdt kun at have et køleskab og en microovn i flere uger – og rod og støv og håndværkere over det hele. MEN det skal nok blive godt 🙂 Heldigvis er vores baby så lille, så han kan nøjes med amning og lidt pulvergrød! Det giver rigtig god mening! De kan jo lave tegningerne, så de ligner fotografier! Det var jeg meget imponeret over, da de lavede tilbuddet på vores køkken. Og jeg er helt med på, at det giver ro, at have alle ideer og muligheder på papir istedet for inde i hovedet – det kan godt blive lidt rodet på en måde… Sådan har jeg det i hvert fald selv med alle mine ideer til fornyelse i vores hus. Jeg håber (når I er klar), at I så istedet kan springe på, når der kommer en kampagne med gratis montage – det har de også engang imellem 🙂 Kærlig hilsen og godt nytår fra Tanja.

        • Reply
          by.bak interior & lifestyle
          6. januar 2015 kl 11:23

          Ja man skal liiige bide i det sure æble før det bliver sødt. Men jeg er helt sikker på I finder ud af alt det praktiske og kommer til at KNUSELSKE jeres nye køkken. Pøj pøj med projektet, kærligst Dorte

  • Reply
    Karina Viki
    18. december 2014 kl 13:04

    Som Tanja siger, så indhent flere tilbud inden I beslutter jer – mine forældre fik lavet nyt køkken for et par år siden og de fik tilbud fra 45.000 til 110.000 kr på stort set identiske løsninger, HTH var klart de dyreste 😉

    Når det er sagt så, WAUW! nogle fede ideer 🙂 mht rundt bord, så vælg et med mulighed for at smide en eller to plader i midten, uanset om det blir et fire pers. eller et seks pers. det giver fleksibilitet i længden afhængigt af plads og behov naturligvis 🙂

    • Reply
      by.bak interior & lifestyle
      26. december 2014 kl 19:47

      Hej Karina.
      Tak for de gode input – mht. det runde bord, så har vi bestemt haft præcis det i tankerne – overvejer faktisk, om ikke jeg kan lave et selv med linoleum på toppen og så med en plade imellem… skal lige tænke lidt mere over det 🙂 Mht. til flere tilbud, så se lige mine svar til de andre (frækt at skrive det, men jeg har lige svaret på det samme, håber det er okay?).

      Jeg håber, du nyder julen og beklager, at jeg var længe om at svare dig – julen kom og åd mig, nu er jeg tilbage. Kh. Dorte

  • Reply
    Mette
    18. december 2014 kl 21:38

    Det ser super lækkert ud! I bliver så glade for det, når det en gang bliver virkelighed 🙂 Jeg ville også indhente tilbud flere steder fra – og lige med køkken skal man ikke være bleg for at fiske efter gode tilbud. 50% rabat er ikke unormalt. Jeg glæder mig til at følge med. Kh. Mette

    • Reply
      by.bak interior & lifestyle
      26. december 2014 kl 19:45

      Halløjsa Mette, beklager mit sene svar – er kommet vildt bagud med bloggen her i den travle juletid. Når vi engang skal til at lave køkken, så skal der selvfølgelig tages mere konkret stilling til pris, men lige nu havde vi behov for inspiraiton og for at komme tættere på realiteterne. Det synes jeg vi er kommet ved at lade HTH tegne op med de rette mål og med de elementer, som vi kan lide. Noget af det, som virkelig har fyldt i vores tanker er udligningen/forskellen mellem trægulv og sort vinyl – hvordan får man følelsen af, at her ikke er tale om 2 rum med i stedet et integreret rum? Det synes jeg, vi har fået illustreret rigtig fint 🙂 Vi må se på, om vi på et tidspunkt får mulighed for at gøre drømmen til virkelighed – først skal jeg nok lige finde mig et job, ik?! He he 🙂

      Jeg håber, du har nydt julen og får et skønt nytår – vi har vist en kaffe til gode endnu, måske 2015? Kærligst Dorte

  • Reply
    Cn
    19. december 2014 kl 23:02

    I forbindelse med eget husbyggeri har jeg været i gennem et par køkkenfirmaer (valgte dog jke). Det som umiddelbart springer mig i øjnene ved din tegning er nok, hvor lidt plads der er på den højre side af komfuret.
    Hvis der skal være flere hjælpere i køkkenet på samme ser det en smule smalt ud. Kan der f.eks gå en person forbi mens du åbner en af skufferne? Er det haven, man kigger ud på ved vasken? Kan køkkenet og eventuel haven få mere forbindelse med hinanden – tænker her på sommerdagen hvor alle sidder på terrassen og du måske står lidt alene….
    Pladsen over de store skabe kan vel lige så godt blive fyldes helt ud, så slipper du for at vaske af der 😉
    Held og lykke med projektet.

    • Reply
      by.bak interior & lifestyle
      26. december 2014 kl 19:41

      Det køkken vi har fået tegnet her, er der taget højde for at genplacere komfur og vask, hvor det findes i dag, samtidig med at der gøres mulighed for nogle høje skabe, som vi i dag mangler. Pladsen mangler på højre side, men er i stedet lavet på venstre og så er der jo rigtig meget bordplads på den modsatte side. Det vil altid være et trangt køkken, sådan er plantegningen trods alt, så medmindre vi vil flytte på alle installationerne, vil vi altid skulle gå på kompromis i forhold til enten plads, lys eller praktik. Det skal i øvrigt nævnes at et af de høje skabe gemmer en skorsten og at vi i dag ikke har et kosteskab 🙂

      Jeg er enig med dig i det med pladsen over skabene – den ville jeg nok enten få lukket af eller lavet et lille rum ud af 🙂 Vi skal som skrevet ikke lave køkken lige nu, så det er foreløbig kun inspiration, men jeg synes det har været en rigtig god inspiration, og jeg er virkelig begejstret for den service, som HTH tilbyder med gratis optegning – man kommer faktisk ret meget videre med sine tanker, ved at få dem sat ned på papir med det rette mål osv. 🙂

      Jeg håber, du har haft en dejlig jul og takker for dit input, det er altid værdsat 🙂 Kærligst Dorte

  • Reply
    SS15 bolignyheder // Mine favoritter | by.bak interior & lifestyle
    24. januar 2015 kl 11:59

    […] lancerer ganske snart, og eftersom I ved, jeg drømmer om at optimere vores køkken (I så vel godt det her indlæg ikke?!), så er det vel meget naturligt, at mine favoritter fra Ikea også er køkkennyheder. Hold […]

  • Reply
    Hvad fortæller dit hjem om dig? | by.bak interior & lifestyle
    26. februar 2015 kl 7:12

    […] bringer jeg emnet op? Jo fordi det blev meget tydeligt, da vi gennemgik køkkentegninger med HTH , at netop dette er et behov. Jeg har siden funderet over, hvordan vi lever i dagligdagen, og […]

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.