0
Jul

På min ønskeseddel i år…

Vil du se, hvad jeg har på min ønskeseddel i år? 

I år har jeg haft svært ved at samle mig om mine egne ønsker. Nok fordi mit fokus i den grad ligger på velvære og mere åndelige overvejelser. Derfor lugter mine ønsker en del af selv-luksus-tid på den ene eller den anden måde. Her kan I se nogle af mine ønsker, måske der er nogle ideer, du selv kan bruge??

Mine ønsker til jul

 

Skal jeg være god ved mig selv, så skal jeg enten have minimum en time alene i badeværelset, alternativt skal jeg hygge i sofaen med the, varme og god underholdning. Et af de magasiner, jeg er mest vild med for tiden, er Cereal, som er spækket med minimalistisk perfektion. De grafiske opsætninger er så skønne, at jeg får hjertebanken, når jeg bladrer igennem det, og bladet vækker på alle tænkelige måder mine sanser. Det er dyrt ja, men det er SÅ Meget det værd! Oak står også på ønskelisten, ligesom flere lækre coffee table books. Her har jeg fremhævet Tom Ford, Chanel og The big book of Chic, som hver og én er elegante bøger, smukt opstillede med sidevis af inspiration.

Den overdrevne lækre velourquilt er fra Broste Copenhagen, og jeg vil have den til at råhygge med i sofaen. Jeg har ikke fundet den så mange steder endnu, men den forhandles i en smuk grøn hos Royaldesign.dk

Til mig selv ønsker jeg mig en øjencreme og ansigtolie fra Rudolph Care. Det kan bl.a. købes i Magasin, ligesom den rosa rouge, jeg ønsker mig. Jeg begyndte at bruge den, da jeg var gravid, og den har hængt ved lige siden. Den er perfekt til at give diskrete rosenkinder og bonus er at den naturligvis er fri for parabener, kunstige dimser og dutter. Rougen er fra Dr. Hauschka (Rosé), og kan bl.a. købes hos Nicehair.dk.

Vores gamle badeværelse trænger til en seriøs makeover, så jeg har udset mig lidt lækre sager. Bl.a. fragrances sticks fra CLEAN, løvgrønne luksushåndklæder fra Semi Basic og håndsæbe og håndlotion fra Karmameju

Mine ønsker til julDet har taget mig lang tid at acceptere vægstagen fra Menu, kender I det? Alle tog den straks til sig, men alt strittede på mig – jeg syntes slet ikke, den var noget som helst særligt. Men nu har den tilsyneladende sneget sig ind, for lige pludselig synes jeg, den er lige det jeg står og mangler. Den hedder “Point of view” og kan købes hos Cahetu.

Skærebrættet er fra Broste Copenhagen, og hedder “Zola”. Lommeregneren er fra Excel, skoene fra Bianco og jakken fra Ganni.

♥ Vi er så langt inde i måneden allerede, at I sikkert alle har styr på jeres ønskesedler. Jeg har først fået det nu, efter at familien har rykket mig flere gange. Hvad står der mon øverst på din ønskeseddel? JEg kan jo nå at putte et par ekstra ting på min, blink blink ♥

English recap: These are some of the things I wish for this year.

………………………

LINKS & CREDITS
Collage by Dorte Bak ©
Follow this blog on BloglovinFacebook
Instagram and Pinterest

Indlægget indeholder affiliate links, det kan du læse mere om her

Se flere indlæg i samme stil

Du kunne også være interesseret i

3 Kommentarer

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.