0
Kvindeliv Lately Mode & shopping

Kolde fødder, lagersalg og andre fristelser

Det er tid til lagersalg, udsalg og andre fristelser – og hey, jeg har snart fødselsdag. Derfor snuser jeg lidt for at hente inspiration til ønskerne, og så UPS, jeg klikkede i går støvler hjem til mine kolde fødder.

Jeg har ikke et par vinterstøvler, altså sådan et par, som har bare lidt foer, og da vi gik rundt i sneen i Berlin blev det ret tydeligt for mig, at det er jeg nødt til at have. Det er simpelthen bare for koldt at gå med almindelige chelseas! Da jeg alligevel klikkede lidt rundt blandt alle udsalgene, så var der pludselig et par støvler, som jeg lige måtte kigge lidt ekstra på. Der var 30% besparelse, de havde foer OG form, som jeg kan lide, så jeg klikkede dem hjem. Nu venter jeg på at få dem hjem, og håber bare, at de passer mig – det er trods alt lidt svært at købe sko online, men de kan jo returneres, hvis de ikke lever op til forventningerne, når jeg ser dem. Bum bum.

Støvler// Foret ankelstøvle fra Billi BI (adlink) // Chelsea med blockhæl fra Bianco (adlink) //

Det er det par til venstre, som jeg har købt, men det andet par (dog uden foer) er jeg også lidt lun på. Jeg har i øvrigt udset mig et par andre fine udsalgsgoodies til ønskesedlen, for jeg har snart fødselsdag. Jeg tror, mine ønsker igen kommer til at lugte ret meget af MIG og velvære, ligesom julens ønskeseddel gjorde det. Vi får se – det er først i slutningen af februar, så der er stadig tid til at snuse rundt og blive inspireret. Her er nogle af mine overvejelser til ønskesedlen

Ønsker_diverse // Jakke fra Baum und Pferdgarden (adlink) // Strik i pasteller fra Ganni (adlink) // Kjole fra Day Birger et Mikkelsen (adlink) // Krystalglas fra Louise Roe (adlink) //
//Normann Copenhagen AMP bordlampe (adlink) // Sandqvist rygsæk (adlink) // Trip Trap Georg bøjler (adlink) // Taske fra Markberg (adlink) // Læderluffer fra Markberg (adlink) 

Jeg er virkelig ved at udvikle en svaghed for Gannis strik, og blusen her ryger stensikkert på ønskesedlen. Den pastelgule kombineret med lys grå er et hit, og det er striber også altid. Lufferne er jeg også vild med, ligesom tasken, som jeg snart må indse skal hjem til mig at bo, eftersom det ikke er første gang, jeg har fremhævet den for jer. Er det ikke nogle gode ønsker, jeg foreløbig har skrabet sammen?  

En helt anden ting, som bestemt også kan komme jer til fordel, det er dagens lagersalg i Kastrup (mere info her). Mine søde kollegaer er på trapperne, og vi håber naturligvis at se mange af jer derude til shopping – priserne er i bund, så det er bare at gå amok. Her er tre favoritter fra outletten – og kjolen/tunikaen har jeg selv. Den er skøn og klædelig!

Black Swan lagersalg

English recap:  So it´s that time again – lots of offers and findings on discount, don´t you love it? I accidentally bought a pair of boots, but it´s okay since I really don´t have a pair warm enough, right?! 

……………………

LINKS & CREDITS
Collage by Dorte Bak ©
Follow this blog on BloglovinFacebook
Instagram and Pinterest

Indlægget indeholder affiliate links, det kan du læse mere om her

Find mere inspiration til gaveindkøb og ønskesedler

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.