Legeland for både børn og voksen // Experimentarium City

Legeland for både børn og voksen // Experimentarium City

Jeg nævnte ganske kort i søndagens indlæg, at vi tilbragte dagen i Experimentarium City. Jeg tænkte, det ville være fint at lade et par ord falde omkring det, da vi jo på ingen måde er de eneste, der som børnefamilie ønsker at udnytte nogle af byens mange tilbud. 

Først og fremmest skal nævnes omgivelserne og placeringen af Experimentarium. Det ligger på Papirøen, som nabo til Christianshavn og med udsigt til Det ny Skuespilhus og Københavns Havn. Udover Experimentarium City finder du også Copenhagen Street Food og diverse café’er og selvom det var en kold vinterdag, så er man ikke i tvivl om charmegraden. Vi glæder os til at vende tilbage, når sommeren har meldt sig – så vil vi vandre frem og tilbage med madboderne og den store sandkasse foran Experimentarium.

Nå, inde i hallerne åbner sig en hel verden af underholdning, som kan begå sig blandt både voksne og helt små. Der er fysik/kemisk lærdom bag de fleste af aktiviteterne, så hvor pigerne bare kaster sig ud i at lege med udfordringerne, søgte vi voksne i højere grad at forstå udfordringerne. Vi var der et par timer, men kunne snildt have tilbragt længere tid – alene shoppen brugte jeg 20 minutter på at snuse i, fordi her var lærerige og spændende bøger, puslespil, spil osv. Fandt et super cool kemisæt til de større børn, som jeg har skrevet på min indre huskeliste til kommende fødselsdage for nevøerne.

Legeland for både børn og voksen // Experimentarium City
Legeland for både børn og voksen // Experimentarium City
Legeland for både børn og voksen // Experimentarium City

Der er i den ene hal stillet borde og stole op i et område, således man kan sætte sig med sin madpakke og thermokanden, stadig med kig til mange af aktiviteterne, så ungerne kan frit rende til og fra, mens madpakkerne er pakket ud. Én ting, som er værd at bemærke er, at man ikke kan købe “en god kop kaffe” (siger hende kaffesnobben), men til gengæld har de variationer af lækre sandwiches, frappuccinos Starbucks-style, lidt kage m.v. Med andre ord er man ikke helt lost, fordi man kom afsted uden madkurv!

Legeland for både børn og voksen // Experimentarium City
Legeland for både børn og voksen // Experimentarium City
Legeland for både børn og voksen // Experimentarium City

Og det var efter besøget her, at vi faldt i den store fastelavnsbolle-fælde i Lagkagehuset, som jeg afslørede forleden dag.

Det kan være du allerede har været der, men hvis ikke, så kan du jo overveje det. Kommer du til København som gæst/turist, så tag herud en sommerdag, hvor du får hele pakken af streetcharme serveret – du vil elske det ♥

madplan
Follow:
Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.